TDC er på vej til at blive de første i Skandinavien, der indfører 5G. De har testet den nye internetløsning, og det er 65 gange hurtigere end 4G.
1,9 gigabit i sekundet har de testet 5G til, hvor 3G giver en hastighed på tre megabit, imens 4G kan præstere 40 megabit i sekundet..
EU-Kommissionens beregninger viser, at 5G potentielt vil skabe 2,3 millioner nye arbejdspladser, og fra 2025 vil det skabe en årlig øget vækst på 800 milliarder kroner fordelt i hele EU.
Opdatering:TDC har meldt ud (via Computerworld), at de forventer den første 5G-antenne klar april 2019 – med en bredere udbygning i 2020 og 2021.
Derudover fortæller teleselskabet, at de sigter efter, at 2024 bliver det år, hvor 5G-dækningen overtager 4G som det bærende netværk for TDC’s eget vedkommende.
