Sydkoreas regering er ved at forberede et lovforslag, der skal forbyde handlen med kryptovaluta som Bitcoin.
Der er nemlig store bekymringer mht. til handel med kryptovaluta i landet, hvor den slags valuta er yderst populære.
Udmeldingen om et potentielt forbud i Sydkorea fik kryptovaluta-markedet til at falde med 100 milliarder dollars i værdi. Bitcoin faldt seks procent, Ethereum 11 procent og Ripple ni procent.
Landets største kryptovaluta-handelsplads er tidligere denne uge blevet ransaget efter mistanker om skatteunddragelse.
Derfor vil man nu også overvåge bankerne nøje, så man kan stoppe køb med kryptovaluta, hvis det er nødvendigt.
I sidste uge strammede Sydkorea op om reglerne mht. kryptovaluta og forbød blandt andet at åbne anonyme konti til kryptovaluta.
OPDATERING: Sydkoreas præsident meddeler nu, at der ikke bliver tale om et forbud på kort sigt. Det sker efter kritik imod det koreanske justitsministeriums forslag om forbud.