mboost-dp1

Google Inc.

Stort datacenter på vej til Esbjerg: Ejerne er endnu ukendt

- Via Jydske Vestkysten -

Et 250.000 kvadratmeter stort datacenter er på vej til Esbjerg. Det vides endnu ikke, hvem der står bag det store datacenter.

Datacenteret, der bliver lige så stort som Apples datacenter i Viborg, kommer til at have flere datahaller, administrations-, logistik- og servicebygninger samt en eller to højspændings-stationer mellem motorvejen og bysamfundet Andrup.

Datacenteret kan skabe tusindvis af arbejdspladser i Esbjerg Kommune og ligger på det 2,5 millioner kvadratmeter store område, hvor Siemens tidligere har planlagt at bygge en vindmøllefabrik.

Med det kommende datacenter i Esbjerg er der nu seks offentligt kendte datacentre på vej i Danmark.

Apple har to datacentre på vej – et ved Foulum nær Viborg og et på vej i Kassø ved Aabenraa, hvor Google ligeledes har et datacenter på vej. Google har også købt en grund lidt uden for Fredericia til et datacenter.

Derudover har Facebook købt en grund i Fraugde sydøst for Odense til et datacenter på 184.000 kvadratmeter.

Første etape af byggeriet i Esbjerg påbegyndes i starten af 2019, hvor der bygges en administrationsbygning, en logistikbygning samt en ny højspændingsstation.

Gå til bund
Gravatar #1 - Ufomekaniker
8. jun. 2018 10:02
Nice. Så er der arbejde langt ud i fremtiden for mig kan jeg se :D
Gravatar #2 - Paranoir
8. jun. 2018 12:39
Mit gæt er Amazon.. Efter deres indryk i KBH og deres udtalelse om at de nu vil satse på deres hosting løsninger i DK, så ville det give mening at de også havde et datacenter her.
Gravatar #3 - ToFFo
8. jun. 2018 13:07
Hvis det er i Esbjerg så er ejerne sikkert fiskere!
Gravatar #4 - demolition
8. jun. 2018 13:23
Hvilke tusinde arbejdspladser forestiller de sig at det vil give? Jo, der vil være en del midlertidigt arbejde under selve opførelsen, men når det er færdigt, så kører det vel relativt autonomt. Der skal et par mand til at pleje de grønne områder omkring bygningen, nogle vagtfolk, en håndfuld systemadministratorer og lidt håndværkere til at holde bygningen ved lige samt kølesystem, el. m.v. Jeg gætter på at 20-30 mand kan holde sådan en bygning kørende? Er det helt galt på den?

Og det er jo nok heller ikke fordi der er så mange afledte lokale arbejdspladser da det nok næppe er danskudviklet hardware/software der bliver brugt på stedet.

Nogle der kan kaste lys over hvad de tusind jobs indebærer?
Gravatar #5 - arne_v
8. jun. 2018 13:32
#4

Selve driften af data centeret giver nok kun 25-50 jobs.

Men så er der en del ekstras:
* bygge jobs er midlertidige men byggeriet vil foregå over flere år
* der bliver formentligt købt en del lokalt, hvilket skaber arbejdspladser

Og så er der den her:

administrationsbygning

Det lyder lidt som mere end bare normal drift. Og dermed måske flere arbejdspladser.

Gravatar #6 - Ufomekaniker
8. jun. 2018 13:56
demolition (4) skrev:
Hvilke tusinde arbejdspladser forestiller de sig at det vil give? Jo, der vil være en del midlertidigt arbejde under selve opførelsen, men når det er færdigt, så kører det vel relativt autonomt. Der skal et par mand til at pleje de grønne områder omkring bygningen, nogle vagtfolk, en håndfuld systemadministratorer og lidt håndværkere til at holde bygningen ved lige samt kølesystem, el. m.v. Jeg gætter på at 20-30 mand kan holde sådan en bygning kørende? Er det helt galt på den?

Og det er jo nok heller ikke fordi der er så mange afledte lokale arbejdspladser da det nok næppe er danskudviklet hardware/software der bliver brugt på stedet.

Nogle der kan kaste lys over hvad de tusind jobs indebærer?

En projekt af denstørrelsesorden tager flere år at lave. Og samtidig med det vil Ikea til at lave et varehus på 30-40.000 m2 her i Esbjerg. Det suger altså noget arbejdskraft med sådan to byggeprojekter.
Gravatar #7 - CBM
8. jun. 2018 15:14
Det lugter lidt af fisk
Gravatar #8 - Ufomekaniker
8. jun. 2018 16:50
Det kan da godt være at det er bilfabrikken Fisker der åbner her så :D

http://bgr.com/2017/06/29/electric-car-fisker-emot...
Gravatar #9 - CBM
8. jun. 2018 18:24
#8: tjah, måske er der dømt fisketur? Det er vist meget udbredt på bl.a. de kanter, ligesom lugten af fisk :D
Gravatar #10 - Ufomekaniker
8. jun. 2018 20:43
Det er kun udenfor Esbjerg at den slags viden om Esbjerg er udbredt har jeg erfaret i samtaler med folk der ikke kender Esbjerg. Her sker den slags i hvert fald ikke mere end alle andre steder. Der sker faktisk mere fiskeri i åer og søer inde i landet. Der er enda folk der køber dyre fiskekort til den slags. Jeg troede at du vidste bedre? :D

Der er slet intet fiskeri i Esbjerg og der har ikke være det i mange år. Det meste af havnen er on-shore og off-shore vindmøller fra Vestas og Siemens. Og så er der osse en god del havnen der er optaget med boreplatforme som er inde til service. Vindmøller og boreplatforme fylder satme godt i og ved flere af havnebassinerne.

Men for 10-20 år siden lugtede her fælt og ingen af os var stolte af den fabrik som gjorde at det lugtede sådan. Det var nemlig ikke selve fiskekutterne der lugtede, men derimod en fiskemelsfabrik der hed 999 som lugtede at rådne lig hvis du kom tæt nok på den. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor vores daværende bogmester tillod den form for liftforurening. Men den lukkede heldigvis osse for mange år siden og er enda osse revet ned.

Næh du. Esbjerg er tydeligvis ikke hvad du mener det er :D

Kom igen :D
Gravatar #11 - kblood
8. jun. 2018 20:49
De datacentre der bliver bygget, kunne det ikke gå hen og sætte højere krav til vores infrastruktur når det gælder vores båndbredde ind og ud af landet? Vores infrastruktur skulle generelt være ret god mener jeg... men two nye store datacentre, og nu måske et 3., kunne nok ligge noget pres på det hele.

Jeg undrer mig også lidt hvad der sker med IP addresser. Jeg kan huske da jeg var ved Telenor at det var et ret konstant problem at man var ved at nå grænsen af mulige IPer... vidst nok ofte pga. at man i flere år har set på mængden af IP addresser som endeløs. Specielt da at USA så vidst er noget ligeglade, da de jo startede med at lave hele infrastrukturen og derfor har en voldsom bunke reserveret til dem selv... men det kan være at det er der løsningen måske er kommet, at man ikke længere bare lader nogle få virksomheder have tusindvis af IP addresser som de slet ikke har brug for, eller bruger for den sags skyld.
Gravatar #12 - Ufomekaniker
8. jun. 2018 21:02
kblood (11) skrev:

Meget af den trafik der går til datacentre i udlandet forbliver nu inde i landet til de nye data centre. Så måske er belastningen ikke så vild alligevel?

Mht at skifte fra IPv4 til IPv6. Det gør ikke ondt nok på ISP’erne endnu. Og ISP’erne handler nu kvoter indbyrdes med hinanden. Så det kan tænkes at der går nogle år endnu før IPv6 bliver brugt world wide.
Gravatar #13 - demolition
9. jun. 2018 08:43
arne_v (5) skrev:
#4
Selve driften af data centeret giver nok kun 25-50 jobs.
Men så er der en del ekstras:
* bygge jobs er midlertidige men byggeriet vil foregå over flere år
* der bliver formentligt købt en del lokalt, hvilket skaber arbejdspladser

Jeg tror nu også næppe der bliver tale om ret mange lokale arbejdspladser. De hyrer nok næppe den lille lokale håndværker om hjørnet, men rettere et stort firma som kan håndtere sådan en stor operation, og det ville ikke undre mig om de fleste håndværkere er hentet ind fra Østeuropa el. lign.
Jeg ved heller ikke hvor meget de kommer til at købe lokalt. Det kan være at de enkelte ansatte på stedet får noget frokost leveret fra en lokal leverandør, men ellers er verden jo ret global og vi ved jo alle hvor nemt det er at købe noget fra den anden side af verden og få en fragtmand til at bringe det til døren..
Gravatar #14 - CBM
9. jun. 2018 17:17
#10: hæhæ.. Well.. Sidst jeg var i Esbjerg var i 2001 ifm en figurspilsturnering og der lugtede der heller ikke af fisk så vidt jeg husker i hvert fald :-)

Jeg hører i har et godt mejeri i Esbjerg og en skøjtebane

Gravatar #15 - jahej
10. jun. 2018 06:38
Sh*t troede jeg kunne holde mit lille hobby projekt hemmeligt :/
Nu hvor ormene fra dåsen er sluppet ud, kan jeg lige så godt afsløre at den nye center skal bruges til forskning i phishing :) Så jo der vil blive masser af arbejde til de lokale "phisher'e".
Gravatar #16 - Ufomekaniker
10. jun. 2018 08:53
jahej (15) skrev:
Sh*t troede jeg kunne holde mit lille hobby projekt hemmeligt :/
Nu hvor ormene fra dåsen er sluppet ud, kan jeg lige så godt afsløre at den nye center skal bruges til forskning i phishing :) Så jo der vil blive masser af arbejde til de lokale "phisher'e".

Hehe. Den får du så, for den var sgu god :D
Gravatar #17 - CBM
11. jun. 2018 03:55
jahej (15) skrev:
Sh*t troede jeg kunne holde mit lille hobby projekt hemmeligt :/
Nu hvor ormene fra dåsen er sluppet ud, kan jeg lige så godt afsløre at den nye center skal bruges til forskning i phishing :) Så jo der vil blive masser af arbejde til de lokale "phisher'e".

Som jeg sagde, der var noget der lugtede lidt af phish :-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login