mboost-dp1

HTC

Stor stigning i omtale af VR og AR – og i antal følgere af eSport

-

Siden januar 2015 er online-omtalen af augmented- og virtual reality vokset med 548 procent. Samtidig har eSport nu flere følgere på de sociale medier end klassiske sportsgrene som NFL, hockey og baseball tilsammen.

Virtual Reality (VR) og Augmented Reality-enheder oplever en voldsom interesse på nettet. Siden Adobe begyndte at måle omtalen af de to tendenser i januar 2015, er mængden af omtale på Twitter mere end femdoblet med 548 procent. Det viser en ny Adobe Digital Insights-rapport om online-omtale af computerspil og gaming brands.

I rapporten kan man også læse, at når snakken falder på VR, så er HTC det hotteste emne lige nu, hvor HTC Vive er den mest omtalte VR-enhed foran Microsofts HoloLens, Oculus Rift og PlayStation VR. På trods af den megen snak om VR-enheder fra gamere og andre, så er der mange virksomheder, herunder marketingafdelinger, der endnu ikke er begyndt at tale om det.

’Der er meget opmærksomhed på virtual reality-enheder i disse dage. I takt med at teknologien udvikler sig, bliver det oplagt for virksomheder og marketingafdelinger at undersøge potentialet for at brande sig på en ny måde. Det kan både være som samarbejder med indholdsudbydere eller gennem udvikling af egne VR-apps eller lignende, som forbrugerne er ved at få øjnene op for,’ siger Imran Afzal, nordisk marketingchef for Adobe Marketing Cloud.

Et måske overraskende resultat i rapporten er at eSport, der bl.a. omfatter online-turneringer, hvor gamere dyster med hinanden, har flere følgere på sociale medier end klassiske sportsgrene som NFL (National Football League), NHL (National Hockey League) og MLB (Major League Baseball). Siden sidste år er omtalen af eSport i Europa vokset med hele 40 procent, hvilket er en større vækst end i Asien og Nord- og Sydamerika.





Gå til bund
Gravatar #1 - _tweak
30. aug. 2016 11:22
I forbindelse med eSport, opdagede jeg den anden dag NPF - det er jo på størrelse med TheParty !
Gravatar #2 - nwinther
30. aug. 2016 11:46
Jeg husker tilbage i sen-halvfemserne, at man på en særlig TV-pakke (Canal+?) selv kunne "producere" sine egne formel-1 løb. Altså selv, løbende, kunne bestemme, hvilke kører-kameraer man ville have vist.

Hvor længe mon der går, før noget tilsvarende er muligt ift. fodbold eller anden sport? F.eks. at man monterer en GoPro-lignende anordning i knæbeskytteren eller noget, på fodboldspillere (eller i bolden?), og så kan folk vælge at se fra en given spillers synspunkt.
Noget tilsvarende for cykling - lettere, omend mindre spændende.

Eller hvor seeren kan vælge at se en situation igen (og igen), fra et eller flere bruger-valgte kameraer.

Jeg er godt klar over, at det ikke er E-sport, men som et underholdningselement (jeg sidder i forvejen og ser på Quickybaby spille WOT på Twitch. Hvorfor ikke ift. "rigtig" sport?).
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login