mboost-dp1

Doug Wheller

Stephen Hawkings sidste teori: Universet er ikke uendeligt

- Via Science Alert -

Stephen Hawking afleverede en artikel 10 dage før hans død. Artiklen er nu blevet officielt udgivet og indeholder en teori, der formoder, at vores univers ikke er uendeligt.

Med Big Bang for 13,82 milliarder år siden begyndte universet at udvide sig i ‘inflationsfasen’.

Den gængse multivers-teori formoder så, at vores observerbare univers er en mindre lomme, hvor udvidelsen af universet er stoppet.

Samtidig findes der, ifølge etablerede teorier, store områder i universet, hvor inflationsfasen stadig er i gang – hvilket betyder, at der findes nærmest uendelige mængder del-universer: et multivers.

Hawkings teori peger dog på, at universet på den største skala er jævnt og globalt. Han koger samtidig multivers-teorien ned til en langt mindre række af mulige universer.

Denne teori er mulig at teste ved at måle efter rynker i tid og rum – såkaldte tyndge- og gravitationsbølger – der blev udsendt brøkdelen af et sekund efter Big Bang.

Det er dog ikke muligt at teste med eksisterende instrumenter. Men i 2030’erne vil det europæiske rumagentur ESA sende tre LISA-satelitter op, der via millioner af kilometer lange laserstråler kan måle efter disse rynker i tid og rum.

Den videnskabelige artikel er udarbejdet i samarbejde med den belgiske fysiker Thomas Hertog og udgivet i tidsskriftet Journal of High Energy Physics.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
7. maj 2018 06:09
spændende :-)

jeg håber jeg lever længe nok til at vi kan nå at kolonisere mars og få taget hul på at sikre vores art bedre, ved at sprede os i universet eller universerne :-)

jeg håber 2025 missionen bliver en realitet...

http://illvid.dk/universet/rumfart/mars-one/mars-o...

eller 2020 missionen...

http://illvid.dk/universet/rumfart/space-x/musk-vi...

hvor langt er vi...

https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvor-taet-e...

minedrift på månen...

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/dansk-fo...
Gravatar #2 - Ni
7. maj 2018 06:20
#1 CBM

... And in completly different news:

Du kan læse new scientist kvit og frit på zenion på din ipad gennem kommunebibliotekerne... Det er lidt sjovere end illvid og videnskab.dk
Gravatar #3 - CBM
7. maj 2018 06:48
#2: jeg vil hellere læse det på min android tablet i så fald :-)
Gravatar #4 - nwinther
7. maj 2018 06:51
Den gængse teori formoder så, at vores observerbare univers er en mindre lomme, hvor udvidelsen af universet er stoppet.


Er det virkelig den gængse teori? Jeg troede kuldedøden var den gængse teori - at universet ville udvide sig for evigt og at al til sidst brænder ud og det bliver meget meget koldt, men at tyngdekraften ikke var stærk nok til at samle det hele igen (fordi ekspansionen accelererer frem for at deccelerere).

Hubbles lov og alt det der.

(Jeg synes dog multiversteorien lyder plausibel, at der er masser af big bangs med forskellig udkomme og at to eller flere multiverser kan "mødes" og blive til ét større multivers. Det er intuitivt i tråd med planeter-stjerner-solsystemer-galakser-galaxehobe-univers(-multivers...?))
Gravatar #5 - Andreas Ellemann
7. maj 2018 07:55
#4 Du har helt ret. Vi præciserer :)
Gravatar #6 - Molgaard
7. maj 2018 08:21

nwinther (4) skrev:
Er det virkelig den gængse teori? Jeg troede kuldedøden var den gængse teori - at universet ville udvide sig for evigt og at al til sidst brænder ud og det bliver meget meget koldt, men at tyngdekraften ikke var stærk nok til at samle det hele igen (fordi ekspansionen accelererer frem for at deccelerere).

Hubbles lov og alt det der.


OK. Jeg har ganske vist ikke læst fysik på universitetet, men hvad skulle forårsage accelerationen, når alt der kan producere energi er brændt ud?

Jeg tvivler på at universet vil ikke folde sig sammen igen - alene på grund af den inerti der er opbygget i systemet (aka Newtons første lov).

... men da der stadigvæk findes masse i universet, er spørgsmålet om den kan overvinde inertien og derved få universet til at falde sammen igen?
Gravatar #7 - nwinther
7. maj 2018 08:43
Molgaard (6) skrev:
OK. Jeg har ganske vist ikke læst fysik på universitetet, men hvad skulle forårsage accelerationen, når alt der kan producere energi er brændt ud?

Jeg tvivler på at universet vil ikke folde sig sammen igen - alene på grund af den inerti der er opbygget i systemet (aka Newtons første lov).

... men da der stadigvæk findes masse i universet, er spørgsmålet om den kan overvinde inertien og derved få universet til at falde sammen igen?


Du er nok nødsaget til at bevæge sig udenfor Newtons rammer og over i relativitetsteorien (som jo gjorde op med Newtons love). Og den evige udvidelse er sådan set i overensstemmelse med denne teori.

Forklaringen, sådan lidt populært formuleret, skal findes i det mørke stof og den mørke energi. Men det er ikke fuldt ud forstået endnu.

Denne artikel fra wikipedia fortæller lidt om fænomenet: https://en.wikipedia.org/wiki/Accelerating_expansi...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login