mboost-dp1

Flickr - edwick

Stan Lee laver ny tegneserie til nettet

- Via Reuters - , redigeret af Emil , indsendt af bonna

Der findes mange tegneserier på nettet, og flere af dem eksisterer kun på nettet. Nu er der en ny på vej ved navn “Time Jumper”, der på forhånd er store forventninger til, idet den skrives af tegneserielegenden Stan Lee.

Lee har stået bag opfindelsen af superhelte som Spider-man/Edderkoppen, Iron Man, Hulk, De Fantaske Fire og X-Men, der i de seneste år har haft mere eller mindre stor succes som filmatiseringer.

Den nye tegneserie laves i samarbejde med Walt Disney Company og vil blive udgivet via nettet, hvorfra man kan hente den til sin computer eller mobiltelefon. Lee, der tidligere har samarbejdet med Disney, ser frem til at lave den nye superhelte-serie.

Stan Lee skrev:
I am honored to be in association with Disney, not only through the extension of our original deal, but also in breaking ground by creating a new superhero.





Gå til bund
Gravatar #1 - sguft
28. jul. 2008 14:29
Hiro Nakamura!

Bare mig eller er det med time jumping ikke efterhånden lidt slidt?
Gravatar #2 - Scurvy Lobster
28. jul. 2008 14:43
Ja, ville det ikke være lidt mere i tidens ånd med "Recycle Man", som så tager rundt og knækker osende skorstene mens han synger om hvordan vi skal værne om miljøet? :)

edit: de osende skorstene er selvfølgelig dem i Kina, Iran, Nordkorea, Holland og diverse andre lande der ikke er USA ;-)
Gravatar #3 - zin
28. jul. 2008 14:45
#1: Det blev også brugt i The 4400 og talløse andre serier, jeg kan huske. Godt slidt, men hvad, Hr. Lee var også med i den der amerikanske serie hvor "normale" (host host) amerikanere kunne få deres egen superhelt. Jeg kan ikke huske hvad showet hed, men mon ikke dette, lige som det show, bare er for at tjene lidt gysser? ;)

#2: Clean Energy Man, who uses his powers to make renewable energy sources worth it, while combating the Evil CoalMonster!
Gravatar #4 - Schrum
28. jul. 2008 14:49
#3 Who Wants To Be a Superhero http://www.imdb.com/title/tt0377288/
Gravatar #5 - zin
28. jul. 2008 14:53
#4: Korrekt!
:)
Gamle Lee er også med der som en slags Charlie, der giver de medvirkende "missioner". :-)
Gravatar #6 - Bllets
28. jul. 2008 15:25
Kan godt være at Time jumper er lidt slidt, men hvad er ikke slidt den dag idag?

Det er jo mere eller mindre umuigt at gå hen og skabe noget som ikke er set før. I dag handler det jo simpelthen bare om at skabe et produkt bedre end de andre, og det bliver ikke meget bedre end Stann Lee..
Gravatar #7 - natterjack
28. jul. 2008 15:49
Har godt nok mistet meget respekt for Lee, efter jeg fandt ud af han har forlangt folk kun må lave film med hans figurer, hvis han får cameo-roller i filmene. Jeg er så pissetræt af at se ham i Marvel-film, og det værste er at det bliver så meget sværere at lave en film der skiller sig ud fra mængden af elendige Marvel-film, der allerede eksisterer. Det er som om de alle skal laves ud fra samme formel, når instruktøren underlægges sådanne krav.
Gravatar #8 - Tyrian
28. jul. 2008 17:40
#7
Nu ved jeg ikke med dig, men jeg synes da mængden af gode marvel film overskygger de dårlige. Film som X-men/X-men 2 (ikke 3....), Spiderman/Spiderman 2 (ikke 3...), The Incredible Hulk og Ironman er alle underholdende hvis du spørger mig. Nogle af dem ligefrem fremragende. Og hvilke krav, ud over en rolle til Lee, er det lige du mener de bliver underlagt? At de skal ligge op af tegneserien? Man ku jo argumentere for, at du ikke skal se filmene, hvis du ikke holder af Marvel universet:)
Gravatar #9 - oOAnriOo
28. jul. 2008 20:52
#7 ..jeg er mere træt af at ham der "Holger" altid skal være med i de bøger jeg læser
Gravatar #10 - lennardg
29. jul. 2008 07:03
Er "Rejsen til Saturn" ikke snart færdig?..
Gravatar #11 - Jole
29. jul. 2008 09:07
#6: Undskyld, men det har man jo til alle tider sagt - lige ind til nogen fandt på noget 'nyt'. Enhver tid fra antikken til middelalderen til nu-tiden har altid troet at den lå i slutningen og på højden af den kulturelle evolution.
Gravatar #12 - natterjack
29. jul. 2008 09:16
#8 Den eneste der nærmer sig fremragende, af de nævnte er, efter min mening, Iron Man. Nolan har vist at emnet superhelte sagtens kan bruges til at lave andet end dårlige blockbusters, som mængden hjernedødt smider penge efter, bare fordi der er action. Det er selvfølgelig ikke Lees cameo-rolle som afgør det, er bare så træt af at se ham i film, som i forvejen minder så ekstremt meget om hinanden.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login