mboost-dp1

Spotify.com

Spotify arbejder på browserbaseret udgave af tjenesten

- Via TechCrunch - , redigeret af Pernicious

Ifølge flere unavngivne kilder er den populære streaming-tjeneste Spotify på vej med en browserbaseret udgave af deres tjeneste, som blandt andet vil byde på et nyt design.

Det vil også blive nemmere for brugere at finde ny musik, da tjenesten ser ud til blandt andet at kunne foreslå playlister, og Spotify overvejer angiveligt at få berømtheder, musikere og DJs til at dele playlister.

Om den browserbaserede udgave skal erstatte den nuværende desktop-version, eller bare vil blive tilbudt i tillæg til den eksisterende software, står ikke klart.

En enkelt af kilderne nævner også, at firmaet overvejer at sænke prisen på Spotify Premium, måske til omkring 80 kr om måneden. Det er dog ikke blevet bekræftet af andre kilder, og altså ikke sikkert, at det kommer til at ske.





Gå til bund
Gravatar #1 - Magten
10. sep. 2012 09:59
En enkelt af kilderne nævner også, at firmaet overvejer at sænke prisen på Spotify Premium, måske til omkring 80 kr om måneden. Det er dog ikke blevet bekræftet af andre kilder, og altså ikke sikkert, at det kommer til at ske.
De måtte hellere hæve prisen lidt og sørge for noget udvikling.
Gravatar #2 - Ni
10. sep. 2012 10:02
#1 Helt enig, interfaces er ikke super duper godt. Det kunne være fedt at kunne queque numre eller få udvidet til pink floyd, metallica osv. kom med.

Med det musik jeg høre, så er 100,- ikke meget om måneden, får væsentligt mere glæde ud af spotify end min tv pakke.
Gravatar #3 - Slettet Bruger [3391632430]
10. sep. 2012 10:05
Ni (2) skrev:
queue numre


Der er da en afspilningskø...
Gravatar #4 - bjerh
10. sep. 2012 10:11
#2 Appen til Android kan alt det den skal, som minimum. Nogle mennesker er ivrige efter en equaliser og andet lir... Men som minimum, har afspilleren de funktioner man kan forvente af den. Og ikke nogle mangler i forhold til deres desktop-version.

DOG er de pikke langsomme til at lave opdateringer. For folk som mig der skifter rom af og til, kan Spotify holde med at virke, fordi der ligger gamle filer på sd-kortet. Deres servere til søgning går ned af og til (lidt under i tide og utide). Og man skal vente urimeligt lang tid på nye funktioner. Hvorfor kan jeg f.eks. ikke styre spotify via mit notifikationsområde (Jelly bean) i stedet for at skulle enten ind i programmet eller styre det fra lockscreen.

De skal nosse sig sammen til at få skub i udviklingen og så sætte prisen lidt ned, så folk (som de tidligere har skræmt væk med elendige apps) igen vil gøre et forsøg.
Gravatar #5 - Grofle
10. sep. 2012 10:22
bjerh (4) skrev:
Og ikke nogle mangler i forhold til deres desktop-version.


Deres app mangler stadig muligheden for at afspille lokal musik.
Ja, man kan hente sange og afspille offline, men hvad nu hvis det man vil høre ikke er på Spotify? Så er det irriterende at skulle skifte program. Ledte efter muligheden i weekenden da jeg har nogle Lindsey Stirling-sange på tabletten, men jeg var nødsagiget til at skifte program midlertidigt.

... Den må de meget gerne inkludere.
Gravatar #6 - El_Coyote
10. sep. 2012 11:01
#5
Spotify viser da mit lokale musik, bla. det nyeste album med Nightwish, der netop ikke er tilgængeligt på spotify.
Gravatar #7 - bjerh
10. sep. 2012 11:09
#5 som #6 siger, så kan man synkronisere lokalt indhold med sin mobil. Hvis man altså har spotifyappen kørende og på samme wifi som sin computer.
Gravatar #8 - Tagger
10. sep. 2012 13:44
#2: Bl.a. Tool, Rammstein og Metallica har svjv aktivt sagt nej til at komme på spotify, så med mindre de skifter mening som polulariteten stiger, tror jeg ikke du skal regne med det sker
Gravatar #9 - GoBBLeS666
10. sep. 2012 15:25
#4 Det er tilmed kun ICS funktionalitet du søger dér (fx PowerAmp har det i ICS) :)

Den eneste grund til at jeg ikke har abonneret på nogen af de musiktjenester er at deres mobil-apps er så satans basale.

Hvorfor laver de ikke bare mobil-app'en til en service som opdaterer DRM licenserne på mp3'er (eller bedre) en gang i mellem?

Så ville man kunne bruge sin egen afspiller til at høre musikken i.

Derudover synes jeg også det er nogen bræk at hvis man vil have mobil-appen, så er man nødt til at betale mere end normalprisen. Jeg har for eksempel ikke noget imod reklamer på pc'en, og så gider jeg da ikke give 99kr for musik på telefonen. De skulle dele det op så man kunne betale for dem hver for sig, eller kun den ene, ja eller bare kun have ét abonnement.
Gravatar #10 - MOTHERFARMER
10. sep. 2012 17:31
Jeg er super tilfreds med Spotify. Arbejdsdagen har aldrig været mere behagelig.


Det eneste der er lidt kedeligt er, at det er smurt ind i Facebook-fæces, og at man er tvunget til at uploade som en anden pirat. Medmindre...
Gravatar #11 - Chucara
10. sep. 2012 20:36
80 kr om måneden og drop tvunget facebook - så ville jeg med glæde købe det. Men FB delen får mig til at holde mig langt væk. Så virker Grooveshark fint til mig.
Gravatar #12 - Magten
10. sep. 2012 20:41
#11
De har givet mulighed for at oprette sig uden Facebook.
Gravatar #13 - freesoft
11. sep. 2012 06:38
#12
Fedt!
http://www.whathifi.com/news/spotify-no-longer-req...
Hvorfor har de ikke været på Newz..
Man kan dog ikke få lov hvis man er logget på Facebook i mens.

Edit:
Så er vi oppe på 2 brugbare streaming tjenester i Danmark..jow jow..
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login