mboost-dp1

Sony

Sony klar med Firefox OS-enhed(er) i 2014

- Via The Next Web - , redigeret af Pernicious

Sony har netop annonceret, at firmaet vil være klar med en eller flere Firefox OS-enheder i 2014. Sony følger således i fodsporene på firmaer som LG, Huawei, Alcatel og ZTE, der allerede har lovet Firefox OS-enheder.

Firefox OS er et HTML5-baseret styresystem, der har modtaget megen omtale den seneste tid, og som har vækket interessen hos mange producenter grundet systemets åbenhed og muligheder.

Sony understregede desuden i annonceringen, at firmaets ingeniører allerede har indgået et tæt samarbejde med Mozillas medarbejdere, og at firmaet er klar til at fungere som den vigtigste og mest centrale Firefox OS-producent i fremtiden.

Hvilke enheder Sony har i tankerne med ovenstående udtalelse vides ikke, men mange gætter på, at der er tale om både smartphones og tablets i stil med de Xperia-modeller vi allerede kender.





Gå til bund
Gravatar #1 - lindysign
26. feb. 2013 21:54
Morer mig lidt over de analytikere, der den seneste tid har afskrevet FirefoxOS mobiler. :-)

Med de spillere på banen, som nævnt her, så kunne det tyde på, at producenterne også gerne ser mere konkurrence på markedet, og ikke mindst en platform som de kan få indflydelse på.

Jeg håber blot, at Mozilla formår, at holde deres produkter så rene som muligt, uden al for megen crapware, som i andre kendte producenters telefoner.
Gravatar #2 - Bettemand
27. feb. 2013 07:13
Det bliver helt sikkert spændende at følge. Især med tanke på jeg får ny telefon af firmaet i 2014 :D
Gravatar #3 - -N-
27. feb. 2013 07:52
#1 Jeg forstår slet ikke samsungs udmelding.

Hvis Firefox OS er optimeret til mobile enheder, så slår det jo android med længder.

Man kan se meget om android, men jeg har set skovsnegle lave indomsoverhanlinger på android :-D

Jeg ved godt det er forbudt at rette kritik mod android :-D
Gravatar #4 - Wall
27. feb. 2013 08:52
Jeg vil hellere se Ubuntu OS telefoner end FireFox OS.

Jeg havde planer om at købe en Xperia Z når den blev klar.
Men det er efterhånden svært at finde Ericssons gode gener i Sony telefonerne.
At skifte fokus til FireFox OS er ikke interessant for mig. Så må jeg jo bare gå tilbage til iOS.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login