mboost-dp1

Sony Ericsson

Sony Ericsson-telefon kan simulere 3D-billeder med 2D-kamera

- Via Telegraph - , redigeret af Pernicious

Sony Ericsson har på årets IFA-messe i Berlin fremvist deres kommende Experia Arc S-telefon, der vil kunne tage 3D-panoramabilleder med et ganske almindeligt 2D-kamera. Funktionen, der altså ikke er afhængig af hardware, vil også finde vej til andre Xperia-modeller.

3D-billederne fremstilles via en teknik, hvor der tages flere 2D-billeder, som derefter sættes sammen, så de simulerer rigtig 3D. Billederne vil derefter kunne vises på et 3D-tv, eller i normal 2D på telefonen, der altså ikke får en 3D-skærm.

Arc S kommer på det britiske marked til oktober, så vi kan nok forvente en lignende frigivelsesdato herhjemme. Telefonen kører Android på en 1,4 GHz-processor, har en 4,2″-skærm, 8,1 megapixel-kamera og mulighed for HDMI-output. Telefonen kan desuden bruges som fjernbetjening for Sonys Bravia-fjernsyn.





Gå til bund
Gravatar #1 - Trentors
5. sep. 2011 06:08
En teknologi som eksisterer allerede i andre Sony-produkter (som f.eks. kamereserien "NEX" fra sidste år).
#2 - 5. sep. 2011 07:07
Når der menes 3D panoramabilleder, er det så det samme som fx Microsoft's Photosynth til IPhone kan ?
Eller er det bare hvad man vil kalde alm. panoramabilleder ?

For så gad jeg godnok godt se 3D panoramabilleder.. Det må være lige til at blive rundtosset af.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login