mboost-dp1

Sony

Sony: 3D TV sker først rigtig i 2012

- Via BusinessWeek - , redigeret af Pernicious

Sony har allerede tidligere meldt ud, at deres PS3-konsol vil være klar til at tage imod den igangværende 3D-bølge, når denne engang rammer de private hjem.

Vi skal dog lige klappe hesten i øjeblikket ifølge Sony, eftersom de ikke forventer, at dette sker inden for den nærmeste fremtid.

I en artikel hos BusinessWeek kan en af Sonys topchefer, Mike Fasulo, fortælle, at Sony forventer, at denne teknologi for alvor først vil ramme de private hjem omkring 2012.

En af de umiddelbart største forhindringer for de private hjem i øjeblikket vil ligge i udstyrets pris. Hvis man skal have den fulde 3D-oplevelse i hjemmet kræver det først og fremmest et tv med hurtig opdateringsfrekvens samt de nødvendige kabler til at transportere de krævende 3D-filer. Hvis man ligeledes tilføjer et ordentligt surround-set for at optimere lyden, vil prisen komme op i $4.000, eller oversat til dansk godt 20.000 kr.

Det skulle allerede være muligt at få et første kig på nogle af de produkter, der skal gøre hjemmebiografen fuldblodig 3D, når Sony fremviser 3D-fjernsyn såvel som -afspillere ved Consumer Electronics Show i Las Vegas i denne uge.

Gå til bund
Gravatar #1 - Wraith
4. jan. 2010 09:48
Ja.. det er jo så prisen i USA... hmm tør ikke tænke på den 'rigtige' danske pris..
Gravatar #2 - Mr AC
4. jan. 2010 09:49
Jeg har det med 3D ligesom jeg har det med surround-sound:

Det er fedt at have de 3-4 gange om året hvor man virkelig sidder og skal se en film sammen med vennerne, men ellers så klarer jeg mig fint uden når jeg selv skal gense mine (i forvejen) 2D film.

Det skal nok blive mere og mere udbredt, men jeg tror at de første 5-10 år er folk mere interesseret i større fjernsyn, højere opløsning og skarpere billeder frem for 3D.

Har set Avatar i 3D og det var da ubetinget fedt, men jeg synes ikke billedkvaliteten var helt så "crisp" som jeg kunne ønske mig, hvilket skyldes 3D-teknologien.
Gravatar #3 - tazly
4. jan. 2010 10:09
Man behøver da ikke nyt surround-anlæg fordi de har ændret i billederne.
Og sålænge man ikke baserer 3d-effekten på polarisering, så kan eksisterende skærme, afspillere osv. også genbruges. Det er bare på med brillerne :-)

http://www.mtbs3d.com/cgi-bin/newsletter.cgi?news_...

Mit bud er at der ikke går længe inden det kommer, men det bliver formentlig ligeså meget gaming, der driver 3d som film.
Gravatar #4 - Underlien
4. jan. 2010 10:10
Mr AC skrev:

Har set Avatar i 3D og det var da ubetinget fedt, men jeg synes ikke billedkvaliteten var helt så "crisp" som jeg kunne ønske mig, hvilket skyldes 3D-teknologien.

Jeg så netop Avatar i Weekenden i 3D og blev faktisk en anelse skuffet over billedkvaliteten.

Normalt når jeg sidder i Bio bliver jeg tit irriteret over den dårlige (anologe) billedkvalitet, og havde glædet mig til at se Avatar med digitalt udstyr (samt 3D)

Syns ikke rigtig jeg lagde mærke til 3D effekten bortset fra når der kom et blad eller lignende helt op i skærmen.

(Dog kunne det tydeligt ses i Toy Story klippet inden filmen)

Min kæreste sagde dog at det var fordi jeg ikke fokuserede mine øjne ordenligt (lulwut?!)

Avatar skal helt sikkert anskaffes på Blu-ray når den kommer i handlen!
Gravatar #5 - f-style
4. jan. 2010 10:12
#2
ved ikke med dig, men jeg ser film ret ofte (flere gange om ugen) og de fleste film er i surround -sound så det er et plus at have et surround anlæg så man kan nyde film hver gang.
Jeg tror at det samme vil ske med 3D som det skete med surround-sound, i længden vil de store spillere stille og roligt udgive flere og flere film i 3D og derfor vil kvaliteten på filmene og øges da teknologien går den vej.
Gravatar #6 - henrikmk
4. jan. 2010 10:18
#4

Jep, jeg var selv skuffet, men mest fordi billedet var forbandet mørkt og der var for meget ghosting på ting der var tæt på.
Gravatar #7 - HydrA
4. jan. 2010 10:21
Øh, det kommer da konflikt lidt med verdens undergang på netop det tidspunkt.
Gravatar #8 - Coney
4. jan. 2010 10:26
Mr AC (2) skrev:
Jeg har det med 3D ligesom jeg har det med surround-sound:

Det er fedt at have de 3-4 gange om året hvor man virkelig sidder og skal se en film sammen med vennerne, men ellers så klarer jeg mig fint uden når jeg selv skal gense mine (i forvejen) 2D film.

Det skal nok blive mere og mere udbredt, men jeg tror at de første 5-10 år er folk mere interesseret i større fjernsyn, højere opløsning og skarpere billeder frem for 3D.

Har set Avatar i 3D og det var da ubetinget fedt, men jeg synes ikke billedkvaliteten var helt så "crisp" som jeg kunne ønske mig, hvilket skyldes 3D-teknologien.

Jeg tror nu de fleste der også har sat en konsol til deres tv er temmelig glade for deres surround sound:) Det er jeg i hvert fald... Og det tror jeg ikke bliver anderledes med 3D hvis ellers de udnytter teknologien fornuftigt i spilbranchen... Tror ikke det bliver i film det bliver størst...
Gravatar #9 - AlienDarkmind
4. jan. 2010 10:52
#7 en hvad for noget?:D Tro ikke på det:D..

Topic: Tror ikke det lige er det første jeg skaffer mig, vil hellere have udstyrret til min pc så spil bliver mere realistisk, bruger lige pt blå-rød tingen og er ved at kløjes i det, kan slet ikke se foreskel på farver med dem, men effekten er god:D
Gravatar #10 - nwinther
4. jan. 2010 10:55
#5: "det er et plus at have et surround anlæg så man kan nyde film hver gang."

- Ja, det er et rent helvede at sidde igennem en film, der kun er i stereo. Fy for satan.

Helt ærligt har jeg ikke noget at bruge surround til. Det er så sjældent, at man sidder og lever sig ind i filmen fra karakterperspektiv - man sidder næsten altid bag den 4. væg, hvorfor surround er overflødigt. Og jeg gider da slet ikke at skulle indrette mit hjem efter at der af og til er en flyvemaskinelyd bag mig. Selv i biograferne finder jeg det nærmest overflødigt.

Det samme kan siges om HDTV - du må ikke være længere væk fra skærmen end 3 meter, hvis du skal have noget ud af det - og det er alligevel de færreste film der bliver SÅ meget bedre, fordi det er HD. Et åndssvagt plot bliver ikke bedre af, at billedet er i HD.

Og det samme kan siges om 3D. Der er givetvis enkelte film som det kan være interessant i - men for langt hovedparten vil det være fuldstændig ligegyldigt. Casablanca i 3d - who cares?

Jeg mener man kan sammenligne det med bogmarkedet. Fordi man har opfundet offset-trykket, er det sjovt nok fåtallet af romaner, der er illustrerede, og hvis de er, så er det kun sparsomt. Den gode fortælling, en god klipning, regi mv. er dét, der skaber en film - ikke antallet og placeringen af højttalere, mængden af pixels på skærmen osv.
Gravatar #11 - Kous
4. jan. 2010 11:17
nwinther (10) skrev:

Sådan er vi jo så forskellige. Jeg har altid været vild med surround lyden. Og jeg er blevet mere våd i trussen efter jeg har fået TrueHD og DTS HD Surround med min BluRay afspiller. Der er meget mere klang og detaljer i lyden med HD.
Gravatar #12 - luuuuu
4. jan. 2010 11:24
3D TV bliver først rigtigt populært når de begynder at producere dem så man ikke behøver brillerne, og det efterhånden bliver standard i alle nye TV. Det er stadig kun på entusiast stadiet, så jeg kan kun give Sony ret i at der går i hvert fald 2 år før det ligesom begynder at tage markedsandele.
Gravatar #13 - Loke76
4. jan. 2010 11:27
nwinther (10) skrev:
#5: "det er et plus at have et surround anlæg så man kan nyde film hver gang."

- Ja, det er et rent helvede at sidde igennem en film, der kun er i stereo. Fy for satan.

Helt ærligt har jeg ikke noget at bruge surround til. Det er så sjældent, at man sidder og lever sig ind i filmen fra karakterperspektiv - man sidder næsten altid bag den 4. væg, hvorfor surround er overflødigt. Og jeg gider da slet ikke at skulle indrette mit hjem efter at der af og til er en flyvemaskinelyd bag mig. Selv i biograferne finder jeg det nærmest overflødigt.

Det samme kan siges om HDTV - du må ikke være længere væk fra skærmen end 3 meter, hvis du skal have noget ud af det - og det er alligevel de færreste film der bliver SÅ meget bedre, fordi det er HD. Et åndssvagt plot bliver ikke bedre af, at billedet er i HD.

Og det samme kan siges om 3D. Der er givetvis enkelte film som det kan være interessant i - men for langt hovedparten vil det være fuldstændig ligegyldigt. Casablanca i 3d - who cares?

Jeg mener man kan sammenligne det med bogmarkedet. Fordi man har opfundet offset-trykket, er det sjovt nok fåtallet af romaner, der er illustrerede, og hvis de er, så er det kun sparsomt. Den gode fortælling, en god klipning, regi mv. er dét, der skaber en film - ikke antallet og placeringen af højttalere, mængden af pixels på skærmen osv.

Jamen så ny da dine smalfilm, spole bånd optager og hvad du nu ellers har af forældet bras bare fordi du tilsyneladende er halv døv og blind..
Gravatar #14 - f-style
4. jan. 2010 11:54
#10
Bare fordi DU ikke har behov for at se detaljerede billeder og virkelig god lyd, betyder det ikke at man ikke kan se forskel.
Men jeg giver dig ret i at et godt billede og lyd ikke gøre en film GOD. Det er stadig plottet, skuespillet handlingen osv. Men hvorfor se en GOD film i lav opløsning når den kan fås i lang berede billedkvalitet og lyd?

Enten har du ikke set en Virkelig god film opløsninger og god lyd eller ved du ikke hvad du snakker om.
Du skal næsten prøve at se samme klip af en film i SD 576p (PAL)(768x576) i forhold til HD 720p (1280x720) eller HD 1080p (1920x1080).
Så kan du tydeligt se at filmen er meget mere detaljeret og billedet er meget bedre. Hvorfor nøjes med SD når vi har mulighed for HD?
Det samme gælder jo alt vores teknologi og derfor bliver tingene bedre og større hele tiden. Skulle vi også nøjes med et 18" fjernsyn når der findes 42" og op?
Gravatar #15 - Ibankai
4. jan. 2010 12:05
Hmm bliver det ikke ret provokerende at se 3d på tv med den nuværende teknologi alligevel? Mener i biografen er det kun et "halvt" lærred som er 100% tydligt, bliver det ik ret tydligt når man får det ned på en skærm som kan ses af hele det ene øje?
Gravatar #16 - nold-i-spolen
4. jan. 2010 15:28
Jeg kan da huske at tilbage da der var OL i Lillehammer, at der blev sendt 5-10 minutters 3D optagelser derfra.........og det på et helt almindeligt CRT TV (var det ikke det de hed, de der kæmpe skrumler der fyldte halvdelen af stuen?)..........man skulle bare købe sig et par rød/grøn briller i brugsen.

Jeg husker det som værende helt vildt cool, men OK jeg var heller ikke så gammel da.

Kan mit nye fladskærms TV ikke også klare at gengive det?

OT
Glæder mig til at se Avatar 3D imorgen!
Gravatar #17 - nioxic
4. jan. 2010 16:18
jeg tror ikk det kommer til at holde, før man lave nogle ordenlige briller/kontaktlinser som fungere ordenligt. OG er til at holde ud at ha' på i 3 timer af gangen. (ikk at alle film er så lange, men det kommer jo også til diverse ps3 spil. bl.a. gran turismo har jeg set!)

Gravatar #18 - mazing
4. jan. 2010 18:34
Hvad med ghosting? Hvis skærmen skal vise 120 unikke billeder i sekundet, skal der satme gang i udviklingen. I biografen kan de gøre det fordi de bruger filmruller i stedet for LCD/whatever skærme. De har endda købt nye "sølv" lærreder mange steder, der ikke "suger" lige så meget lys.

#Surround
Synes ofte det er overvurderet. Hvis man er på nogen som helst form for budget kan det kun betale sig at købe en god forstærker og et par gode (evt. brugte) stereo gulvhøjtalere. Du har kun to ører, hvad skal du med 5.1 højtalere?
Gravatar #19 - nwinther
5. jan. 2010 10:44
#14: "Bare fordi DU ikke har behov for at se detaljerede billeder og virkelig god lyd, betyder det ikke at man ikke kan se forskel.
Men jeg giver dig ret i at et godt billede og lyd ikke gøre en film GOD. Det er stadig plottet, skuespillet handlingen osv. Men hvorfor se en GOD film i lav opløsning når den kan fås i lang berede billedkvalitet og lyd?"

- Langt de fleste film der gør et stort nummer ud af "høj opløsning" og surround, er film, hvor effekter alene alt for ofte bærer filmen. Hvorfor skulle man købe en bog, når bogen fås i tegneserie-udgave - eller endnu bedre: som film? Fordi TV-mediet ikke kan bære alle detaljer videre. Det er sjældent at jeg hører, at "filmen var bedre end bogen". Og med jeres logik, hvor kvalitet angiveligt er i højsædet, er det et argument for slet ikke at se film, der er skrevet som bog - endsige bruge titusindvis af kroner på ligegyldigt grej. Tag f.eks. en film som "Schindlers List" - den blev bevidst lavet som S/H fordi Spielberg ville sikre sig, at folk holdt sig til handlingen - ikke til eventuelle effekter (eller høj opløsning eller 3d for den sags skyld). Eller Simpsons - der vises med Surround. Bliver serien sjovere eller bedre fortalt af, at den er i surround - eller er det noget Gracie Films gør fordi det er almindeligt at gøre (altså standard)?

"Enten har du ikke set en Virkelig god film opløsninger og god lyd eller ved du ikke hvad du snakker om."

- Nej, det er jo en "sikker" opstilling af spørgsmålet. Men jeg har set 3d-imageing nok og hørt 3d-lyd nok (IKKE SURROUND - surround er crap) til ikke at lade mig vælte omkuld af en opblæst film eller en øget opløsning som alligevel ikke bidrager noget særligt til langt de fleste film.

"Hvorfor nøjes med SD når vi har mulighed for HD?"

- Fordi HD ikke er omkostningsfrit. Jeg skal investere i nyt TV, en Blue-Ray afspiller samt købe filmen på et stadigt dyrt BR-format. Altså massivt øgede udgifter - alene for en højere opløsning. Fortællingen ændrer sig jo ikke en tøddel. Og så skal jeg i øvrigt sidde et bestemt sted, for at få noget ud af det.

"Skulle vi også nøjes med et 18" fjernsyn når der findes 42" og op?"

Det kommer an på så meget. Alt for ofte ser jeg folk som har købt et alt for stort TV og hængt det på deres væg i en alt for lille stue. Det der store sorte hul ødelægger godt nok æstetikken i et lokale.

Et eller andet sted, er det som at spørge, om en bog er lige så god i paperback, som i hard-cover. Hard-cover har da sine fordele, men den er også dyrere. Eller hvis bogen er trykt i hhv. 8 og 14 type skriftstørrelse.

Hvis du ikke går op i at have en masse lort stående i dyre domme - som alligevel bliver forældet i løbet af 6-18 måneder - så kan jeg sagtens nøjes med mit hd-ready 32" bravia TV som jeg har købt på tilbud i føtex. Om et par år kan det da godt være, at jeg køber Full-HD - men da kun fordi det til den tid vil være det eneste der findes. Men det vil til stadighed være langt de færreste udsendelser der kan anvende det (især efter flere og flere medier stiller sig tilfredse med at vise nyheder mv. i et eller andet grynet, hakket mobil-telefon-format).
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login