mboost-dp1

solarwinds hacking microsoft / newz.dk

SolarWinds

SolarWinds-hack muligvis mere alvorligt end først antaget: Microsoft-kildekode tilgået

- Via The New York Times -

SolarWinds-hacket har været mere omfattende end tidligere antaget. Hackerne har fået adgang til op til 250 netværker.

SolarWinds-hacket, der ramte amerikanske virksomheder og agenturer i december måned, fortsætter med at vokse i omfang.

Hackerne brugte netværksstyringsfirmaet SolarWinds som angrebsvektor. SolarWinds leverer software til virksomheder og statslige netværk, hvilket gjorde dem et oplagt offer.

The New York Times har siden angrebet foretaget en række interviews, der har afsløret at angrebets omfang er større end hidtil antaget.

The New York Times angiver, at op til 250 private og offentlige netværk er blevet tilgået af hackerne. Tidligere har man ment, at blot et par få dusin netværk er blevet tilgået.

Hackerne har formentligt fået relativt let adgang til SolarWinds netværk, da firmaet længe har været kritiseret for deres afslappede tilgang til cybersikkerhed.

Læs også: Hackingkampagne rammer fimaer verden over – Kina udpeget som sponsor.

Microsoft skriver i en intern undersøgelsesrapport af SolarWinds-hacket, at hackere formentligt har fået adgang til deres kildekode.

Det er dog ikke blevet ændret i Microsofts kildekode, og Microsoft mener yderligt ikke, at dette medfører en forhøjet risiko for flere angreb.

Microsoft understreger også, at de ikke har fundet beviser på, at hackerne har haft adgang til brugerdata.

Microsoft mener heller ikke, at hackerne har brugt Microsofts egne systemer til at foretage angreb.

Angrebet menes at være udført af den russiske S.V.R. efterretningstjeneste. Målet med hacket er endnu ukendt.

Man kan læse Microsofts interne undersøgelse af SolarWinds-hacket her.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
4. jan. 2021 20:09
Hvor betryggende.. . Not
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login