Waves Technology er ved at lave en dunjakke med indbygget trådløs oplader i en skrå lomme, lavet til en smartphone. The Snow-C Smart Jacket er navnet.
Den trådløse oplader er angiveligt så tynd, at denne Smart Jacket bare ligner og vil føles som en almindelig dunjakke.
Den trådløse oplader bruger Qi-standarden, der er den mest udbredte af trådløse opladere. De kommer normalt i form af en plade eller lignende, som man lægger sin telefon ovenpå.
En Qi-oplader kan dog være et problem, da det kræver tæt kontakt at oplade en telefon, hvilket kan betyde, at telefonen skal ligge relativt stille i lommen for at oplade.
Jakken har et batteri på 3.000 mAh, der er nok til én fuld opladning på mange moderne smartphones.
Waves Technology søger aktuelt støtte til projektet med crowdfunding på Kickstarter, hvor de har nået over en tredjedel af deres mål i skrivende stund.
De planlægger levering af jakken til september i år, hvis alt går vel.