mboost-dp1

Skype

Skype får videobeskeder

- Via Neowin.net - , redigeret af Pernicious

Opmærksomme personer har i Skypes nye betingelser opdaget, at Microsoft vil tilføje mulighed for at sende videobeskeder i programmet.

For Premiumbrugere gælder det, at man kan sende og modtage et ubegrænset antal beskeder, samt at de ikke vil have nogen udløbsdato.
Gratis brugere må nøjes med 90 dages holdbarhed på beskederne, ligesom der vil være begrænsning, på hvor mange beskeder man kan sende. Det vil dog være ubegrænset, hvor mange man kan modtage og er de sendt fra en Premiumbruger, vil de ikke have udløbsdato på.

Som et led i Microsofts plan om at integrere hardware og software har Microsoft tidligere annonceret, at Skype overtager Windows Live Messengers plads i starten af 2013.





Gå til bund
Gravatar #1 - nennys
7. dec. 2012 08:18
En venlig sjæl der kan forklare hvad i alverden denne feature skal bruges til? Kan personligt ikke se hvornår man skulle få brug for dette?

Syntes nu hellere de skulle arbejde lidt på at Skype bliver brugbart til andet end blot at "skype" - F.eks er MSN skype langt overlegen mht deling af links, billeder osv.
Gravatar #2 - Sikots
7. dec. 2012 08:27
Og Skype mangler i den grad en gruppe funktion! Hvor er min MSN-chatgruppe med gutterne?!
Gravatar #3 - LennyBoy
7. dec. 2012 08:32
Sikots (2) skrev:
Og Skype mangler i den grad en gruppe funktion! Hvor er min MSN-chatgruppe med gutterne?!

Du kan allerede lave en gruppe chat?

Topic: Lige som #1, har jeg svært ved at se hvad det skulle bruges til. Ville langt hellere at de arbejdede på at gøre den generelle lydkvalitet bedre.
Gravatar #4 - Cloud02
7. dec. 2012 08:35
nennys (1) skrev:
En venlig sjæl der kan forklare hvad i alverden denne feature skal bruges til? Kan personligt ikke se hvornår man skulle få brug for dette?

hvad bruger du voicemail til?
Gravatar #5 - Casstor
7. dec. 2012 08:59
Da min søster var i Staterne, skypede de meget med video. Men på grund af tidsforskellen betød det jo nu en gang at det var tidligt på dagen for min søster, men sent om aften for mine forældre. Det satte jo nu en gang en begrændsning på længden, min søster skulle videre, og mine forældre i seng.
Kunne forstille mig at det var sådan et sted Videobeskeder kunne bruges, min søster kunne have lagt en længere besked om aften om hendes dag, og så kunne mine forældre se den når de kom fra arbejde, og så sende en besked retur som min søster kunne læse om morgen eller eftermiddagen.
Gravatar #6 - Sikots
7. dec. 2012 09:29
lennyboy (3) skrev:
Du kan allerede lave en gruppe chat?

Topic: Lige som #1, har jeg svært ved at se hvad det skulle bruges til. Ville langt hellere at de arbejdede på at gøre den generelle lydkvalitet bedre.

Men det skal jeg ikke, jeg skal have den gamle MSN gruppe hvor man har et "place" osv så vi ikke mister de data som er lagt op...

Derudover er Skype stadig et skodprodukt og Messenger er et ikke-lige-så-skod-som-Skype produkt...
Gravatar #7 - Grofle
7. dec. 2012 09:38
Cloud02 (4) skrev:
hvad bruger du voicemail til?

Problemet med Skype er at hvis du sender en besked til en person der er offline, så modtager han/hun den først når begge er online.

Så hvad skal man med video-beskeder, hvis det alligevel kræver at begge er online?
Jeg kunne se at det ville være smart hvis man kunne ligge en video-besked som modtageren ville kunne se når modtageren logger på.
Men sådan fungere Skype ikke på nuværende tidspunkt.

---
Men selve ideen med video-beskeder er meget smart. Alle udenlandske turist-hoteller jeg har været på, har haft Skype, webcam og mikrofon.
Så kunne man lige sende en videobesked fremfor et postkort.
På den måde kan modtagerne også se hvor meget sol man har fået :P
Gravatar #8 - Magten
7. dec. 2012 09:41
Grofle (7) skrev:
Problemet med Skype er at hvis du sender en besked til en person der er offline, så modtager han/hun den først når begge er online.
I WP8 er der indbygget VoIP så man er online selvom programmet ikke kører. Kunne forestille mig det samme gælder beskeder men jeg er ikke sikker - nogen med en WP8 telefon der kan bekræfte det? XorpiZ jeg hidkalder dig!

Edit: Ser sådan ud: http://blogs.skype.com/en/2012/10/sneak_preview_of...

Grofle (7) skrev:
Jeg kunne se at det ville være smart hvis man kunne ligge en video-besked som modtageren ville kunne se når modtageren logger på.
Men sådan fungere Skype ikke på nuværende tidspunkt.
Det er jo så det du kan når den her nyhed bliver virkelighed.

Sikots (6) skrev:
Derudover er Skype stadig et skodprodukt og Messenger er et ikke-lige-så-skod-som-Skype produkt...
Eftersom det er planen at udfase WLM og lade Skype overtage, så kunne man vel også forestille sig at features fra WLM vil komme til Skype løbende.
Gravatar #9 - ufomekaniker2
7. dec. 2012 11:06
Lige inden de putter flere funktioner i Skype, burde de noge rette samtlige bugs der er i den til iphone og ipad. Den crasher og staller tit. Både under opstart og under cam chat. Teksten bliver heller ikke send, med mindre man gestarter Skype. Tastaturet ligger oven på den tekst man skriver, så man slet ikke kan se hvad man skriver. Lyder tit som R2D2 når man voice chatter. Genstart af skype afhjælper det for et par minutter. Og så må den gerne være intuitiv at bruge = nemmere. Efter MS har overtaget det, er det som om det er et beta produkt de har lagt ud på app store. Det er i mine øjne ikke ok.
Gravatar #10 - Grofle
7. dec. 2012 13:31
Magten (8) skrev:

Grofle (7) skrev:
Jeg kunne se at det ville være smart hvis man kunne ligge en video-besked som modtageren ville kunne se når modtageren logger på.
Men sådan fungere Skype ikke på nuværende tidspunkt.
Det er jo så det du kan når den her nyhed bliver virkelighed.


Det læser jeg ikke i nyheden og sådan fungere Windows Live Messenger ikke med deres talebeskeder.
Gravatar #11 - Magten
7. dec. 2012 13:52
Grofle (10) skrev:
Det læser jeg ikke i nyheden og sådan fungere Windows Live Messenger ikke med deres talebeskeder.
Eftersom video beskeder bliver lagret kan jeg ikke forestille mig at de ikke skulle kunne sendes til folk selvom de er offline. Det giver ikke rigtig mening da den alligevel skal gemmes.
Gravatar #12 - XorpiZ
9. dec. 2012 15:07
Magten (8) skrev:
Kunne forestille mig det samme gælder beskeder men jeg er ikke sikker - nogen med en WP8 telefon der kan bekræfte det? XorpiZ jeg hidkalder dig!


Jeg bruger ikke Skype, så det kan jeg ikke svare på :D
Gravatar #13 - Magten
9. dec. 2012 15:23
XorpiZ (12) skrev:
Jeg bruger ikke Skype, så det kan jeg ikke svare på :D
Har lige testet det på min mors 920'er.. Beskeder fra Skype ryger ikke i "Beskeder" i WP.. Men mon ikke det kommer efterhånden som de udfaser WLM :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login