mboost-dp1

Fujitsu Siemens Computers

Skift til ny bærbar resten af livet – gratis

- Via PC Pro - , redigeret af Emil

Hos Fujitsu Siemens vil de gerne holde på deres kunder, ikke bare i et stykke tid, men i lang tid, faktisk i al den tid, kunden lever. Det er sikkert et ønske, de fleste virksomhedder har, og Fujitsu Siemens har en plan for, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

Køber man en Fujitsu Siemens Lifebook sammen med en 3-årig udvidet garantiordning, så kan man, gratis, bytte sig til en ny computer efter 3 år. Den nye satsning er en del af firmaets nye Lifebook4Life-satsning, der skal sikre loyale kunder.

Idéen skulle ifølge Fujitsu Siemens holde vand, også økonomisk, idet der er en række krav. Når man bytter til en ny computer, så skal man købe en ny 3-årig udvidet garanti, ligesom man aldrig kan bytte sig til en computer, der koster mere end den oprindelige computer.

Derudover så kan computeren ikke gå i arv, og man skal huske at gemme den oprindelige kvittering for købet. I første omgang er det kun muligt at købe en bærbar i Lifebook4Life-programmet i Storbritannien.





Gå til bund
Gravatar #1 - exeel
27. nov. 2008 15:11
Det giver ikke de store ekstra omkostninger, hvis de VED at kunden ellers ikke havde købt en Fujitsu Siemens bærbar igen.
Men det lyder som et kæmpe sats, for det er jo netop sådan, at hvis man køber et bestemt mærke og har gode erfaringer, så køber man netop endnu en næste gang... Penge spildt på denne måde.
Gravatar #2 - bbb2020
27. nov. 2008 15:12
Fujitsu Siemens har helt klart ikke læst atiklen om, at Forskere kan gøre fluer yngre og hvis de har, ikke forstået konsekvensen deraf.

Gravatar #3 - udenrigsministeren
27. nov. 2008 15:19
Nu står der ikke umiddelbart, hvad prisen på hvad denne udvidede garantiordning koster - men er det virkelig en god handel for forbrugeren?
Jeg mener; der er nok af teleselskaber der vil forære mig en gratis telefon mod at tegne et abonnement hos dem - men det gør det ikke nødvendigvis til et attraktivt tilbud... så er det ikke blot endnu en afbetalingsløsning?
Gravatar #4 - Casperdk
27. nov. 2008 15:20
Udenrigsministeren (3) skrev:
Nu står der ikke umiddelbart, hvad prisen på hvad denne udvidede garantiordning koster - men er det virkelig en god handel for forbrugeren?
Jeg mener; der er nok af teleselskaber der vil forære mig en gratis telefon mod at tegne et abonnement hos dem, så er det ikke blot endnu en afbetalingsløsning?


Det bliver næppe 25000 kr denne garanti vil koste, og så kan det godt betale sig for forbrugeren. Altså, jeg har allerede brugt 15000 kr på bærbare på mit 16 år lange liv :)

Og jeg kommer da til at købe mindst 6 bærbarer til gennem resten af mit liv..

dette gælder selvfølgelig ikke hvis jeg bliver kørt over i morgen :)
Gravatar #5 - udenrigsministeren
27. nov. 2008 15:23
#4 ja, det kan der være noget om :)
Gravatar #6 - tp
27. nov. 2008 15:35
Så meget vil jeg ikke mene de satser på det.

Hvis de en dag synes de får høje omkostninger pga. dette, så kan de jo bare hæve prisen for forsikringen, og de penge vil hurtigt blive tjent ind igen.
Gravatar #7 - dinmor
27. nov. 2008 15:44
#4 Interessant... jeg har tilsyneladende allerede brugt 44k på bærbare i løbet af 23 år - og omkring 10k på mobiltelefoner - og sikkert nogenlunde det samme til samme på øl, omend det regnskab er noget sværere at gøre op :P
Gravatar #8 - spangsberg
27. nov. 2008 15:51
#7

Siden jeg fyldte 18 for 17 år siden har jeg sgu brugt flere penge på øl end på Bærbare og telefoner tilsammen ;-)
Gravatar #9 - Hůňděštějlě2
27. nov. 2008 16:25
Så man betaler ekstra for den første computer og man skal betale for endnu en "garantiordning" ved den næste computer. Dertil må nummer to ikke koste mere end den forrige.
Computer nummer to kommer altså til at koste garantiordning1 + garantiordning2 + 3 års inflation.
Tak for tilbudet, Fujitsu Siemens, men nej tak. Man behøver da heller ikke at være doktor i økonomi, for at vide at Fujitsu Siemens naturligvis ikke giver deres produkter gratis væk.
Gravatar #10 - mattiasg
27. nov. 2008 16:59
Noget kunne tyde på, at de har brug for en masse indskudt kapital / likvider, og finanskrisen også kradser hos dem:)

Hvis der er tale om et engangsbeløb, er det da udelukkende kun et spørgsmål om tid, før det bilver et favorabelt tiltag for køberne, Jeg ville mere end gerne hoppe på den vogn.

Rettelse: Okay, jeg havde overset den nye forsikring der skulle købes ved byt. Gad godt vide hvad den forsikring kostede.
Gravatar #11 - ostelarsen
27. nov. 2008 17:02
Det lyder sgu som bondefangeri. Jeg går altid en stor bue udenom alle den slags bullshitaftaler som prøver at kamuflere hvad varen egentlig koster. De ville jo aldrig kaste sig ud i det hvis de ikke havde regnet på det i forvejen. Get it: der findes ikke gratis nye mobiltelefoner og bærbare..
Gravatar #12 - Zeales
27. nov. 2008 17:04
mattiasg (10) skrev:
Noget kunne tyde på, at de har brug for en masse indskudt kapital / likvider, og finanskrisen også kradser hos dem:)

Hvis der er tale om et engangsbeløb, er det da udelukkende kun et spørgsmål om tid, før det bilver et favorabelt tiltag for køberne, Jeg ville mere end gerne hoppe på den vogn.


Læs liiiige artiklen igen.

Ontopic: Med mit computer forbrug, vil jeg da som udgangspunkt se det her som et godt intiativ! Selvfølgelig skal man lige se på det med småt i sådanne aftaler.
Gravatar #13 - Staeren
27. nov. 2008 17:13
Hvis den computer man bytter til ikke må koste mere end den originale, er man så ikke rimelig fucked hvis der opstår inflation? Men ok, hvis det er i storbritanien er der ikke den store fare, pund sterling står rimelig sikkert, men nederen i USA sådan som dollaren har opført sig de sidste par år.

Bare se på hvad ting kostede for 50 år siden, og så priserne for det samme produkt i dag. Tror jeg springer over, tak.
Gravatar #14 - Niversen
27. nov. 2008 17:22
hmm ved faktisk ikke om inflationen spiller ind her... eks. for 10 år siden gav man betydeligt mere for sin bærbare pc end du gør i dag... og jo priserne på meget andet er steget...

alt efter hvad deres "garanti ordning" koster er det ikke dumt...

eks.

du køber bærbar til 10.000 og med garantien 13.000 kr..
så 3 år efter køber du en ny til 10.000 men betaler 3.000kr...
så har du betalt 16.000 for 2 bærbare til en værdi af 20.000... hvis du fortsætter er det bedre endnu...

så alt efter hvad denne "ordning" koster.... så er det jo bare med at købe dyrt i starten... for 5 år siden var det en std pc du fik for 10.000 men i dag er det faktisk en halv god en... i dag kan du få en 2.0 Ghz macbook til 9.300

jeg ville gerne se deres priser før jeg køber ideen, men lyder godt... men det er jo ikke gratis som overskriften ville have...
Gravatar #15 - trylleklovn
27. nov. 2008 17:25
At være tvagsindlagt med Fujitsu Siemens resten af livet? Nej tak!
Hele guleroden for Fujitsu Siemens er jo, at folk efter den første bærbar opdager hvor ringe de er og aldrig ønsker sig en ny fra dem, selv hvis den var gratis!

(/flamebait - it had to be said :P)
Gravatar #16 - Fjolle
27. nov. 2008 17:27
trylleklovn (15) skrev:
At være tvagsindlagt med Fujitsu Siemens resten af livet? Nej tak!
Hele guleroden for Fujitsu Siemens er jo, at folk efter den første bærbar opdager hvor ringe de er og aldrig ønsker sig en ny fra dem, selv hvis den var gratis!

(/flamebait - it had to be said :P)

Det var også sådan at det burde virke med apple computere, men alligevel bliver tosserne ved med at købe skidtet ;)
Gravatar #17 - DusteD
27. nov. 2008 17:36
Fujitsu og Siemens har stoppet samarbejdet, hvorfor det vil virke logisk at fujitsusiemens ikke eksisterer om 3 år?
Gravatar #18 - johan
27. nov. 2008 17:43
Hvem gider have en bærbar i 3 år. Jeg skifter min mindst hvert 1½-2 år
Gravatar #19 - MortenH
27. nov. 2008 17:49
HAHAHAHA, Fujitsu Siemens er en omgang fucking mongoler, jeg har brugt snart 7 md på at få lavet en maskine der er købt hos dem, den er indsendt til rep 4 gange, (5 gang i morgen når UPS kommer igen) og hver gang leverer de den tilbage med samme fejl, samt skriver noget nyt på service rapporterne, for at få det til at se ud somom kunden ikke skal ha lavet samme fejl (3 gang skal jeg ha en ny maskine)

siger det igen Fujitsu Siemens er en omgang retards

Gravatar #20 - Staeren
27. nov. 2008 18:41
#19 Du ved godt at 3. gang den skal til reparation ikke behøver at være på samme fejl, før at du kan påråbe dig købelovens paragraf 78, som giver dig ret til ombytning, afslag i købssummen eller helt at ophæve købet...

Her er en lille snas fra Forbrugerrådets hjemmeside
Efter den nye købelov er det som udgangspunkt forbrugeren, der kan vælge, om man vil have en defekt vare repareret eller ombyttet til en ny. Sælgeren kan kun undgå forbrugerens valg (typisk ombytning), hvis det enten er umuligt eller vil påføre ham uforholdsmæssigt store omkostninger. Ved vurderingen af, om forbrugerens krav er urimeligt, må man lægge vægt på varens pris, manglens omfang, og om sælger kan stille en låne-vare til rådighed under reparationen. Der er tale om en konkret vurdering, men udgangspunktet er dog, at forbrugeren har valgfrihed, og det er en forbedring i forhold til den tidligere lov.

Det er Forbrugerrådets klare opfattelse, at forbrugeren i kraft af de ændrede regler kan undgå de kontinuerlige reparationsforsøg, som hidtil har præget praksis.


Læs mere om købeloven hos Forbrugerrådet
Gravatar #21 - Nikto
27. nov. 2008 19:38
#9 + # 13
I kilden står der at der er taget højde for 10 % inflation i forhold til forrige bærbar. Derudover skal man også tænke på at priserne pr alt elektronik styrtdykker. Så det kunne måske godt være en godt forretning.

Endnu et krav er at man efter de 3 år er udløbet skal bytte sin bærbar inden 3 uger ellers udløber ordningen.
Gravatar #22 - Okda
27. nov. 2008 20:20
#4 Nu er det jo ikke sikkert at bærbare er det ultimativt sidste skridt i menneskets teknologiske udvikling, så måske kommer de til at blive erstattet af noget smartere inden du når at få seks bærbare :) En walkman var jo også skide hip engang.
Gravatar #23 - Systran
27. nov. 2008 20:27
(17) skrev:
Fujitsu og Siemens har stoppet samarbejdet, hvorfor det vil virke logisk at fujitsusiemens ikke eksisterer om 3 år?


Kilde på den der, tak :)
Og hvis det er tilfældet, mon ikke så mindst én af koncernerne bliver ved med at lave computere eller?
Gravatar #24 - DanaKaZ
27. nov. 2008 20:33
#23 Prøv at trykke på fujitsu siemens tagget.
Gravatar #25 - Systran
27. nov. 2008 20:35
#24
Det siger min religion at jeg ikke må...

:)
Gravatar #26 - Sirius7dk
27. nov. 2008 21:31
#25

Godt sagt :)
Gravatar #27 - Clauzii
27. nov. 2008 21:55
Jeg kunne forestille mig at det er en Fujitsu-produceret maskine man får, men at Fujitsu-Siemens navnet stadig vil blive brugt.

Her den officielle pressemeddelelse:

Pressemeddelelse som PDF
Gravatar #28 - Killa
27. nov. 2008 21:57
De regner jo nok også med at der er en del er ikke køber bærbar nr. 2 enten fordi de glemmer det eller ikke gider. Du må heller ikke selv udskifte fx ram til nogle uoriginale (ikke Fujitsu Siemens branded), så der kommer de jo også til at tjene.
Tror at, som #10 også var inde på, at de gør for at få nogle penge her og nu, uden at det kommer til at koste dem det helt store i faldne indtægter i fremtiden. Du betaler jo ½ af prisen på nr. 2 tre år på forskud.

Synes det ser ud til at man skal købe tre år forskiring på nr. 2 for at få den, men er ikke helt sikker. Nogen der ved det?
Gravatar #29 - T_A
27. nov. 2008 22:57
#28

Nu ser folk jo denne garanti som være helt uden værdi men noget værdi har de (selv om der ikke er nogen tvivl om at alle producenter tjener på deres garanti.)

Nu er der jo ingen af os der kender de endelige priser endnu, men hvis prisen på denne 3 års garanti dækker og koster hvad en normal 3 års total garanti ligger på så kan det nemt komme til at betale sig.


Jeg har nu ikke lyst til en Fujitsu Siemens bærbar lige for tiden, men hvis andre producenter hoppede på den ville det da være sweet.
Gravatar #30 - mibu
28. nov. 2008 07:41
Det lyder jo fortryllende, hvis bare det virker.

MEN - !! Os der har prøvet at være den stolte ejer af pc nyindkøbt pc. til 10k som besad hele 256k ram med en hd på 500kb, processoren hed 086. og så kunne man stoppe nogle store bløde skiver i den, med spil og anden software der kunne fylde helt op til 650kb. (det var tider :-)
Os der har opleve det, vi kan huske en sag hvor man kunne købe hårdehvidevare, og bare lige skulle tegne en ekstra forsikring, så kunne man få en ny efter 10 år - Kvit og frit! bare en skam at forsikringsfirmaet der skulle betale var lukket efter 8 år. Hvidevareforhandelerne fik dom for at det ikke deres problem :-)

Men bortset fra det, som er "byt til ny" ideen vel ikke meget anderledes end at tegne en forsikring på ny bærbar når man handler hos f.eks. Fona, Det har jeg gjort, og helt ærligt! Jeg har nu fået 3 bærbare på den konto, ved kun at købe én, samt en ny forsikring hvergang. Jeg har ikke oplevet at nogen bærbar har kunnet holde mere end 2 - 2½ år (og det var/er HP) Den type forsikring siger ikke noget om pris, den siger, at har du købt en "mellemklasse" vare, så har du krav på en ny "mellemklasse" vare, uanset at den nye nu kan 3 gange så meget som den foregående.

spangsberg (8) skrev:
#7

Siden jeg fyldte 18 for 17 år siden har jeg sgu brugt flere penge på øl end på Bærbare og telefoner tilsammen ;-)


Jeg er i ca. samme situation, men jeg har overvejet at sælge de tomme flasker, og købe en super pc for pengene :-)
Gravatar #31 - starspejd
28. nov. 2008 08:16
#19:
HAHAHAHA, Fujitsu Siemens er en omgang fucking mongoler, jeg har brugt snart 7 md på at få lavet en maskine der er købt hos dem, den er indsendt til rep 4 gange, (5 gang i morgen når UPS kommer igen) og hver gang leverer de den tilbage med samme fejl, samt skriver noget nyt på service rapporterne, for at få det til at se ud somom kunden ikke skal ha lavet samme fejl (3 gang skal jeg ha en ny maskine)

siger det igen Fujitsu Siemens er en omgang retards


Hvor er det skønt at se en så dejlig civiliseret tone her på news.
Gravatar #32 - Scapegoat
28. nov. 2008 08:20
<flame>
Meget fin idé, men de glemmer bare én lille del af planen... Det er Fujitsu Siemens... :P
</flame>

Ej jeg kan godt se "det smarte" men det er bare usmart at folk skal holde sig til et mærke resten af livet, tænker lidt selektiv monopol. Altså at folk som har købt den første, og måske den anden maskine fra dem, vil føle sig tvunget til at købe den næste. Fordi "Det er jo det billigste når jeg nu HAR betalt for den første."

Men newz.dk er jo nok heller ikke markedet for denne ordning, så er nok derfor det lyder dumt i mine/vores ører.
Gravatar #33 - Casperdk
29. nov. 2008 13:23
dinmor (7) skrev:
#4 Interessant... jeg har tilsyneladende allerede brugt 44k på bærbare i løbet af 23 år - og omkring 10k på mobiltelefoner - og sikkert nogenlunde det samme til samme på øl, omend det regnskab er noget sværere at gøre op :P


10k på mobiltelefoner har jeg sgu nok også ligesom dig, på mine 16 år.
Men ja, bærbare har du så slået mig godt og grundigt på. :)

- så man skulle faktisk overveje at skifte Dell ud med Fujitsu Siemens, hvis min teori holder stik.
Gravatar #34 - TheAvatar
3. dec. 2008 17:38
#30 Min første HP notebook (Omnibook Xe2) lever endnu - den er blevet lidt træg i hængslerne, men den købte jeg i 1999.
Jeg har skiftet batteriet én gang, og det jeg bruger lige nu, holder nok 2-3 timers tid.
Brugte den hver eneste dag som eneste PC, og har haft den i en rygsæk til og fra skole, Spanien og bag på cyklen til og fra kammerater.
Min "nye" købte jeg forrige sommer, og den kører perfekt endnu, og regner da med, at have bærbar i den, mindst 3 år endnu.
Holdbarheden på en notebook er i største grad et spørgsmål om at passe på sine ting.
Man kan være uheldig at få en mandagsmodel, meeen...
På arbejdet har jeg også ugentligt fat i notebooks, som har 4-5+ år på bagen, som virker endnu - dog bortset fra batterierne.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login