mboost-dp1

The Tor Project Inc.

Server hos dansk firma indblandet i afpresningssag

- Via Version2 - , redigeret af Pernicious

Det danske hostingfirma Solido Networks, som blandt andet hoster en dansk rodserver, blev for nyligt kontaktet af det tyske politi. Årsagen er, at en server hostet hos firmaet, er blevet anvendt i en tysk sag om afpresning. Det skriver Version 2.

Der er tale om en Tor-server, som fungerer som exit-node i Tor-netværket. Tor gør det muligt at sløre ens trafik, så det er muligt for eksempelvis systemkritikere, at skjule hvor de kommer fra.

Solido Networks har valgt at være en del af Tor-netværket, fordi de mener at det er en del af virksomhedens sociale ansvar overfor internettet og dets brugere.

Direktør for Solido, Henrik Lund Kramshøj, udtaler, at han har forklaret til det tyske politi, at det kan være svært at spore afsenderen af trussel på grund af Tor-netværkets natur om at anonymisere trafik. Han udtaler dog, at de vil hjælpe politiet ved at sende dem netflow-data.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login