mboost-dp1

Sega

Segas Mega Drive Mini udskydes til 2019

-

Sega havde planer om en Mega Drive Mini senere i år, men de planer skubbes nu til næste år.

Tilbage i april afslørede Sega deres Sega Mega Drive Mini (Genesis i USA), der skulle komme senere i år. Nu udskyder Sega retro-konsollen til 2019.

Det skriver Sega i en tweet, som Gematsu har oversat.

En af grundene til udskydelsen er, at Sega gerne vil udgive konsollen verden over på samme tidspunkt, da de oplever stor interesse for retro-konsollen udenfor Japan.

Sega ønsker også, at maskinen skal leve op til de forventninger, som Sega-fans måtte have, og de vil derfor også genoverveje konsollens design.

Sega har før udgivet retro-konsollen med navnet Sega Mega Drive Classic Game Console HD, der var en skuffelse for mange.

Sony har for nyligt afsløret deres retro-konsol Playsation Classic, og et Nintendo-trademark tyder samtidig på, at en Nintendo 64 Classic kan være på vej – læs mere her.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
25. sep. 2018 11:47
"Sega ønsker også, at maskinen skal leve op til de forventninger, som Sega-fans måtte have"

og hvad er det for forventninger?

jeg vil gætte på at indmaden i nes mini, snes mini, c64 mini, n64 mini, playstation mini, mega drive mini, gamecube mini, gameboy mini, atari mini og genesis mini alle er 100% ens indvendig (ok måske er n64 konsollen en anelse kraftigere) og den eneste forskel er kabinet og de få spil der er preloaded...

så sælg dog nogle pi kabinetter... kan kun finde NES og SNES pi kabinetter på amazon.de

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login