mboost-dp1

Samsung

Samsung øger forspring: Laver fabrik til 7nm-processorer

- Via TechSpot - , indsendt af modgaard

Samsung er begyndt på konstruktionen af en fabrik i Sydkorea, der skal lave 7nm-processorer ved hjælp af EUV-teknologi (extreme ultraviolet).

Dette markerer muligvis det næste skridt i processormarkedet, da EUV-teknologi er nøglen til at komme videre fra 10 og 8nm-chips, helt ned til og under 5nm, og en fabrik med EUV-teknologi giver således Samsung et markeds-forspring.

Fabrikken, der koster seks milliarder dollars, forventes færdig i andet halvår af 2019, hvorefter masseproduktion kan begynde i 2020.

Samsung vil indledningsvis producere 7nm LPP (Low Power Plus) processorer, der formentlig vil blive brugt i fremtidens smartphones og computere, hvor Qualcomm allerede har sagt, de vil bruge dem i deres fremtidige Snapdragon 5G mobil-chips.

Samsung forventer, at EUV-fabrikken vil øge deres chip-føring inden for netværk-, server, mobil- og computerteknologi.

 





Gå til bund
Gravatar #1 - Ufomekaniker
28. feb. 2018 09:24
såDAN! :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login