mboost-dp1

Samsung

Samsung lancerer billigere SSD’er med op til 4 TB

-

Samsung udgiver snart en ny SSD-serie, der tilbyder billigere, hurtig lagring med op til 4 TB.

I august begyndte masseproduktionen af Samsungs billigere SSD’er, og nu er de her næsten.

Samsungs 860 QVO SSD-serie tilbyder 1, 2 eller 4 TB flash-lagerplads. SSD’erne er ikke helt så hurtige som dem i 860 Pro-serien, men de er til gengæld noget billigere.

De er lavet med Samsungs 4-bit ‘multi-level cell’ NAND flash-arkitektur, der sørger for hurtig flash-hukommelse, uden at de bliver for dyre.

De er på 2,5 tommer, har skrivehastigheder op til 550 MB/s og læsehastigheder op til 520 MB/s.

Samsungs nye SSD-serie udkommer verden over i midten af december og starter med en amerikansk pris på 150 dollars for en model med 1 TB.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
28. nov. 2018 13:03
Lyder godt
Gravatar #2 - CBM
28. nov. 2018 16:47
Jeg ville gerne se en dansk og en europæisk pris på sådan en 4 TB SSD Samsung fætter ... Håber de er ovre børnesygdommene.. Husker tydeligt de da havde issues

Gravatar #3 - arne_v
28. nov. 2018 17:27
#2

Man plejer at kunne tage USA prisen i dollar og gange med 10 for at få prisen i Danmark i kroner.
Gravatar #4 - CBM
28. nov. 2018 18:13
arne_v (3) skrev:
#2

Man plejer at kunne tage USA prisen i dollar og gange med 10 for at få prisen i Danmark i kroner.

Well, vi har kun USD prisen for 1 TB

Den ville så være 1500 kr

Men en 4 TB vil nok være mere end 4 gange dyrere... Måske 6 gange? så 9000 kr?

Gravatar #5 - Athinira
28. nov. 2018 18:39
CBM (4) skrev:
Men en 4 TB vil nok være mere end 4 gange dyrere... Måske 6 gange? så 9000 kr?

Burde være billigere end det. 4 TB udgaverne af 850 EVO-serien kostede 11.5k. Men det var for 2 år siden, og med den nye 4-level teknologi forventer jeg priser omkring 7-8000.
Gravatar #6 - CBM
28. nov. 2018 18:49
#5: ok 7000 giver mening, dog stadig heftigt, men de falder nok yderligere på et tidspunkt
Gravatar #7 - Remmerboy
28. nov. 2018 19:59
Bare ærgeligt at jo flere bit en celle har, jo korte levetid og langsommere bliver den
Gravatar #8 - Skak2000
28. nov. 2018 20:11
#7
Fuldstændig korrekt. Kvaliteten af SSD ier nedadgående....

#6
Yes, som med alt teknologi falder prisen over tid. Prisen for 500 GB SSD er faldet med ca. 450 kr. i løbet af det seneste år.

Hvis du vil vide mere om hvorfor kvaliteten bliver dårligere så se her:
Gravatar #9 - Vanvittig
28. nov. 2018 21:38
#7
Remmerboy (7) skrev:
Bare ærgeligt at jo flere bit en celle har, jo korte levetid og langsommere bliver den


Det er også ret ærgerligt, at hver eneste gang en HDD drejer en omgang, har den en omgang mindre tilbage.

Har du nydt solen i dag? Den bliver mindre og mindre.
Gravatar #10 - demolition
29. nov. 2018 01:40
Remmerboy (7) skrev:
Bare ærgeligt at jo flere bit en celle har, jo korte levetid og langsommere bliver den

Nu er den her SSD jo heller ikke ment til folk der har behov for en ultrahurtig disk der kan klare en masse I/O, f.eks. til brug i en databaseserver. Der er andre (dyrere, naturligvis) modeller på markedet som er mere velegnede til den slags. Hastigheden er forøvrigt allerede ret begrænset af SATA interfacet som den her model fint kan makse ud. Den er i højere grad rettet mod f.eks. gameren som gerne vil have deres Steam-mappe liggende på en SSD frem for en mekanisk disk som har været løsningen frem til nu da 4TB stadig er noget dyrere i SSD form ifht. mekaniske diske. Med nogle spil er det rart at kunne øge diskhastigheden, men spil kræver netop ikke den store mængde konstante I/O så levetiden burde ikke være noget problem i den sammenhæng.
Gravatar #11 - Athinira
29. nov. 2018 02:06
Remmerboy (7) skrev:
Bare ærgeligt at jo flere bit en celle har, jo korte levetid og langsommere bliver den


Ikke nødvendigvis. Det kommer an på dit use-case scenario.

Det som man har observeret på Intels udgaver af samme drev er at de faktisk bruger cellerne som SLC til skrivning i en form af en form for cache, hvorefter drevet langsomt omdanner denne SLC-information til QLV. Det betyder at du stadigvæk får høj performance, medmindre du:
1) Fylder drevet helt op til randen
2) Overfører eller modificerer store mængder data på en gang

Det betyder ikke at kvaliteten på SSD'er er nedadgående. Det betyder bare at disse SSD'er har et andet markedssegment end de traditionelle SSD'er. Som DJ kunne jeg sagtens finde på at købe disse diske og bruge dem som musikdiske, da mit fokus er hhv. langtidslagring, datastabilitet og nogenlunde hurtig læsning. Ligeledes kan man forestille sig at disse diske er brugbar til content-delivery, medieservere mm.

Det handler som altid om at vælge det rigtige værktøj til opgaven.
Gravatar #12 - CBM
29. nov. 2018 05:14
demolition (10) skrev:
Remmerboy (7) skrev:
Bare ærgeligt at jo flere bit en celle har, jo korte levetid og langsommere bliver den

Nu er den her SSD jo heller ikke ment til folk der har behov for en ultrahurtig disk der kan klare en masse I/O, f.eks. til brug i en databaseserver. Der er andre (dyrere, naturligvis) modeller på markedet som er mere velegnede til den slags. Hastigheden er forøvrigt allerede ret begrænset af SATA interfacet som den her model fint kan makse ud. Den er i højere grad rettet mod f.eks. gameren som gerne vil have deres Steam-mappe liggende på en SSD frem for en mekanisk disk som har været løsningen frem til nu da 4TB stadig er noget dyrere i SSD form ifht. mekaniske diske. Med nogle spil er det rart at kunne øge diskhastigheden, men spil kræver netop ikke den store mængde konstante I/O så levetiden burde ikke være noget problem i den sammenhæng.

Netop derfor jeg har interesse i en SATA 4 TB SSD

En boot disk skal gerne være en pcie SSD
Gravatar #13 - Ronson ⅍
29. nov. 2018 05:53
Men hvis man kun skal fylde SSD'en halvt op for at komme under HHD-hastighed så er en 4TB SSD jo i princippet en 2TB SSD + 2TB HDD/værre-end-HDD.

~1500 kr for 500GB ikke-NVMe-SSD + 500GB værre-end-HDD? Nej tak.
Gravatar #14 - Kawmic
29. nov. 2018 06:12
Der er jo ingen, bare med een hjernecelle, som vil betale de priser. Priser ned i hdd niveau. Nu!! . Nu har de vist tjent nok penge, til deres Ferrarier, eller hvad crap de nu køber, de der overbetalte ledere.
Gravatar #15 - JJJJ
29. nov. 2018 06:54
#14 Kawmic

Hvis du mener du kan bygge en ssd for en lavere pris, hvorfor så ikke gøre det? hvis det ligefrem er HDD priser technologisk muligt nu, så er det jo voldsomt billigere og du kan fuldstændig smadre samsung, samt alle andre SSD producenter! det kunne du godt nok tjene meget på!
Gravatar #16 - Jim Night
29. nov. 2018 07:22
Kawmic (14) skrev:
Der er jo ingen, bare med een hjernecelle, som vil betale de priser. Priser ned i hdd niveau. Nu!! . Nu har de vist tjent nok penge, til deres Ferrarier, eller hvad crap de nu køber, de der overbetalte ledere.


Har du tabt sutten?

Det var dyrt, da jeg købte min første SSD i slutningen af 2012. Jeg gav knap 1500,- for 256GB ocz vertex 4.
Gravatar #17 - CBM
29. nov. 2018 08:16
ronson: man kan hurtigt fylde nogle TB på med GOG, steam mv ... men ja de priser er stadig alt alt for vilde

Gravatar #18 - mrtb
29. nov. 2018 11:31
Jim Night (16) skrev:
Har du tabt sutten?

Det var dyrt, da jeg købte min første SSD i slutningen af 2012. Jeg gav knap 1500,- for 256GB ocz vertex 4.


Det var tider! Smed 3000kr for 2x80GB X25-m omkring 2010. Det var en verden til forskel.
Synes efterhånden at priserne er ved at være nede i et ganske fornuftigt leje.
Gravatar #19 - Athinira
29. nov. 2018 12:24
Ronson ⅍ (13) skrev:
Men hvis man kun skal fylde SSD'en halvt op for at komme under HHD-hastighed så er en 4TB SSD jo i princippet en 2TB SSD + 2TB HDD/værre-end-HDD.

~1500 kr for 500GB ikke-NVMe-SSD + 500GB værre-end-HDD? Nej tak.

Det var der jo ingen der sagde.... Du har misforstået pointen.

Jo mere du fylder disken op, jo mindre write-"cache" får du i princippet hver gang du skal skrive til disken. Men du får stadigvæk noget.

Og hastighedsnedsættelsen gælder KUN write speeds. Dvs. du stadigvæk får højere read speeds end på en HDD.

Jim Night (16) skrev:
Har du tabt sutten?

Det var dyrt, da jeg købte min første SSD i slutningen af 2012. Jeg gav knap 1500,- for 256GB ocz vertex 4.

1200 kr. for min første Intel 320 på 120 GB. Tror det var i 2011. Kæft det var dyrt, men damn det var en forbedring :p
Gravatar #20 - Remmerboy
29. nov. 2018 16:20
Vanvittig (9) skrev:
#7
Remmerboy (7) skrev:
Bare ærgeligt at jo flere bit en celle har, jo korte levetid og langsommere bliver den


Det er også ret ærgerligt, at hver eneste gang en HDD drejer en omgang, har den en omgang mindre tilbage.

Har du nydt solen i dag? Den bliver mindre og mindre.

Nu kan HDD og SSD ikke lige sammenlignes på det område. SSD har slc, mlc, tlc og nu qlc. Hvis man fylder en slc SSD helt op og tømmer igen og fylder helt op igen osv, og laver det samme på en qlc SSD, så vil en qlc dø 4 gange hurtigere end slc. Men hvis man vil have den samme performance og levetid på en qlc som en slc, så skal man ikke bruge mere end 25% af pladsen. 33% på tlc og 50% på mlc.
Men selv 50% fyldt qlc har en god performance

Og solen kommer op igen næste dag. En SSD celle fornyer sig ikke.
Gravatar #21 - Ronson ⅍
29. nov. 2018 16:22
#19: Jojo, men et typisk scenarie for mig - hvor jeg gerne vil have en høj hastighed - kunne være videokonvertering. Her vil jeg nødig være begrænset af min SSD bare fordi jeg har været så letsindig at bruge dens ledige plads...

Hvis jeg sidder med et obskurt format som jeg er nødt til at konvertere til rå avi så er 75 MB/s skrivning ikke godt nok. Så hellere give de par hundrede kroner mere.

edit: ved 75 MB/s ville det gå hurtigere at gemme det på min NAS jo
Gravatar #22 - Athinira
29. nov. 2018 16:33
Ronson ⅍ (21) skrev:
#19: Jojo, men et typisk scenarie for mig - hvor jeg gerne vil have en høj hastighed - kunne være videokonvertering. Her vil jeg nødig være begrænset af min SSD bare fordi jeg har været så letsindig at bruge dens ledige plads...

Jamen så må du jo købe en anden SSD? Som jeg skrev i #11: "Det handler som altid om at vælge det rigtige værktøj til opgaven." Der er andre modeller på markedet.

Hvis høj skriveydelse hele vejen igennem er et specifikt krav du har, så er 4-level-SSD'er tydeligvis bare ikke produktet for dig. Det betyder ikke at der er et dårligt produkt for andre.
Gravatar #23 - Ronson ⅍
29. nov. 2018 16:55
Athinira (22) skrev:
Jamen så må du jo købe en anden SSD?

Æhm.. Det tog jeg jo allerede stilling til i mit første indlæg?
Ronson ⅍ (13) skrev:
Nej tak.


Jeg skrev hvad der var skidt ved dem og at jeg ikke skulle have nogen. Hvordan det kan diskuteres yderligere er endnu ikke gået op for mig, men du gør et bravt forsøg :)
Gravatar #24 - Athinira
29. nov. 2018 16:59
Ronson ⅍ (23) skrev:
Athinira (22) skrev:
Jamen så må du jo købe en anden SSD?

Æhm.. Det tog jeg jo allerede stilling til i mit første indlæg?
Ronson ⅍ (13) skrev:
Nej tak.


Jeg skrev hvad der var skidt ved dem og at jeg ikke skulle have nogen. Hvordan det kan diskuteres yderligere er endnu ikke gået op for mig, men du gør et bravt forsøg :)

Nej. Du beviste at du ikke havde forstået deres begrænsninger ved at sammenligne den ene halvdel af SSD'en som værende "værre end HDD", hvilket på ingen måde er sandt.

Faktum er at de fleste almindelige forbrugere aldrig (eller i worst case scenario meget sjældent) vil mærke forskel på at købe sådan en SSD her og en TLC-SSD, også selvom de fylder den mere end halvt op. Dit statement om at halvdelen af SSD'en nærmest er ubrugelig er direkte forkert. Du kan sagtens fylde den her SSD op til randen og kun mærke gode hastigheder - det kræver bare at du ikke fylder for meget data på ad gangen.
Gravatar #25 - Ronson ⅍
29. nov. 2018 18:25
Jo, gu pokker er den da værre end HDD for mig.

"De fleste" != "alle"

Siger du nu at jeg ikke må synes det er en ringe disk fordi andre synes det er en god disk? Genialt.
Gravatar #26 - Athinira
30. nov. 2018 05:46
Ronson ⅍ (25) skrev:
Jo, gu pokker er den da værre end HDD for mig.

"De fleste" != "alle"

Siger du nu at jeg ikke må synes det er en ringe disk fordi andre synes det er en god disk? Genialt.

Stadigvæk ikke det du skrev....
Gravatar #27 - Sn3akr
30. nov. 2018 09:35
#9
Vanvittig (9) skrev:
Har du nydt solen i dag? Den bliver mindre og mindre.


Næh.. Den bliver faktisk større og større ;-)
Gravatar #28 - CBM
30. nov. 2018 09:56
Sn3akr (27) skrev:
#9
Vanvittig (9) skrev:
Har du nydt solen i dag? Den bliver mindre og mindre.


Næh.. Den bliver faktisk større og større ;-)

Guuuuuud, sådan har vi aldrig fået den før
Gravatar #30 - Athinira
5. dec. 2018 21:23
Ronson ⅍ (29) skrev:
https://www.computersalg.dk/i/4935641/ssd-2-5-1tb-samsung-860-qvo-serie

Puha, dyrt.

860 EVO'en på 1 TB er billigere end den er på nuværende tidspunkt til gengæld... det er ikke så heldigt (eller det er det måske).

Men det er nye produkter. Mon ikke de dropper i pris ret snart.
Gravatar #31 - Ronson ⅍
7. dec. 2018 02:54
4TB ved Amazon DE = DKK 2.798,82
Gravatar #32 - CBM
7. dec. 2018 05:27
Ronson ⅍ (31) skrev:
4TB ved Amazon DE = DKK 2.798,82

Det er faktisk ikke galt for en 4TB SSD
Gravatar #33 - Athinira
8. dec. 2018 20:00
CBM (32) skrev:
Ronson ⅍ (31) skrev:
4TB ved Amazon DE = DKK 2.798,82

Det er faktisk ikke galt for en 4TB SSD

De er ikke i handlen endnu, så det er 100% ikke det den kommer til at koste.

Husk at QVO-serien teknisk set kun kan lagre 33% flere data per celle i forhold til de nyeste EVO-drev (4 bits per celle i forhold til 3). Derfor forventer jeg en markedspris på 75% af en ækvivalent EVO-SSD. En 4 TB EVO koster omkring 6.700 kr. lige nu, hvilket giver en forventet pris på omkring 5.000 kr. for en 4 TB QVO-disk.
Gravatar #34 - Ronson ⅍
8. dec. 2018 22:39
Altså amazon sælger den til den pris så vidt jeg kan se, på lager eller ej. Bestil 10 og sælg dem når prisen stiger.
https://www.amazon.de/gp/offer-listing/B07KSJF3MD/
Gravatar #35 - Athinira
9. dec. 2018 07:52
Ronson ⅍ (34) skrev:
Altså amazon sælger den til den pris så vidt jeg kan se, på lager eller ej. Bestil 10 og sælg dem når prisen stiger.
https://www.amazon.de/gp/offer-listing/B07KSJF3MD/

Jeg tror stadigvæk ikke den holder.

Jeg læste forøvrigt lige op på anmeldelserne. Den forventede pris for 4 TB-udgaven er $599, svarende til 3.900-4.000. Smid MOMS oveni, og vi lander et sted mellem 4½-5.000 kr.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login