mboost-dp1

HTC

Rygte: HTCs Windows 8-telefoner kommer også med Beats

- , redigeret af Net_Srak

Med Windows Phone 8s lancering sidst i oktober er rygterne vedrørende styresystemet og dets producenter nu for alvor begyndt at svirre, og i dag er det rygter vedrørende taiwanske HTC, der fylder mest på internettets teknologisider.

Skal man tro rygterne, så har HTC nemlig formået at løse de tidligere rapporterede problemer med Windows Phone 8 software og firmaets partner Beats Audio, hvorfor smartphoneproducenten nu er klar med Beats-understøttelse i firmaets kommende Windows Phone 8-enheder.

Rygterne fortæller endvidere, at den omtalte understøttelse af Beats allerede vil være at finde på HTCs første generation af Windows Phone 8-enheder, der igen rygtes til at inkludere Accord, Zenith og Rio.

Samme kilde fortæller endvidere, at Accord kommer med en speciel applikation, der blandt andet tillader brugere at styre telefonens lyd-output.





Gå til bund
Gravatar #1 - pbol01
3. sep. 2012 08:40
More snake oil...
Gravatar #2 - XorpiZ
3. sep. 2012 09:01
HTC famler i blinde, lader det til.
Gravatar #3 - joachimnb
3. sep. 2012 10:44
Hvis ens segment er 13-årige, er det da nok meget godt at lokke med Beats brandet - men går ikke ud fra at HTC kun vil ramme dette segment, så jeg må stille mig uforstående over for samarbejdet. Beats er lidt en joke i manges øjne og et useriøst signal at sende ift. business, når nu det er det som unge går med og måske allerede har fundet ud af ikke er skide fedt til pengene.
Gravatar #4 - Cordo
3. sep. 2012 10:54
Ifølge min datter så er Beats nogle høretelefoner som Dr. Dre har været med til at designe. Høretelefonerne er lidt på mode - altså de skal bare hænge om halsen, man behøver ikke have dem tilsluttet nogen afspiller, lidt ligesom et pynte-halstørklæde. De er ca. 5 gange så dyr som lydkvaliteten i dem.

Nu er så mit spørgsmål: Hvad er Beats i en mobiltelefon? Et klistermærke der fortæller at denne telefon er dyr og lyder som lort - eller hva'?
Gravatar #5 - dprocs
3. sep. 2012 11:02
#4

Jeg kunne forestille mig at det er software EQ på mobile-siden...
Det ville nok også forklare deres tidligere implementeringsproblemer...
Gravatar #6 - Pidgeot
3. sep. 2012 11:03
#4
http://tunelab.com/2012/01/09/what-exactly-is-beat...

I korte træk lader det til at være bedre isolering (hvilket resulterer i mindre støj) og en equalizer setting.
Gravatar #7 - Virtual-Aidz
3. sep. 2012 11:40
Cordo (4) skrev:
De er ca. 5 gange så dyr som lydkvaliteten i dem


Haha. Så god er lydkvaliteten slet ikke :D
Gravatar #8 - Dica
6. sep. 2012 05:45
På min HTC One X var noget af det første jeg gjorde, at slå Beats audio fra. Det lyder lidt lige som WOW thing til Winamp, som var så populært for ca. 10 år siden.

Med andre ord forfærdeligt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login