mboost-dp1

Virgin Galactic

Rumturist-fly slår egen rekord: 3.000 km/t i 52 km højde

- Via The Verge -

Rumturist-flyet VSS Unity fra Virgin Galactic slog egen højde- og hastighedsrekord med 3049 km/t i 52 kilometers højde.

Det er kun tredje testflyvning, hvor flyets motor tændes, hvor der denne gang blev tændt i 42 sekunder, hvilket bragte flyet op på de 3049 km/t – eller mach 2,47 i flyversprog.

Planen er, at flyet skal flyve dyrt betalende rumturister op til rummet, hvilket betyder, at flyet skal nå op i en højde af 100 km, hvorfor VSS Unity nu kan siges at være nået halvvejs.

Det vides ikke, hvor mange tests, Virgin Galactic vil foretage, før de er klar til kommercielle flyveture, men tilbage i maj fortalte chefen Richard Branson, at han var måneder væk, og ikke år, fra at flyve til rummet i VSS Unity.

En tysk by skal i den nærmeste fremtid teste flyvende biler i samarbejde med Audi og flygiganten Airbus – læs mere om det her.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login