mboost-dp1

Flickr - ed's point of view

Roamingafgifter afskaffes fra december 2015

- Via EPN.dk - , redigeret af Net_Srak , indsendt af thimon

Der har længe været snak om at afskaffe teleselskabernes dyre roamingafgifter inden for EU’s grænser. En aftale er nu kommet på plads hos EU-Parlamentet, så afgifterne afskaffes fra december 2015.

Roamingafgifter dækker over både Internetbrug, SMS/MMS og telefonopkald i udlandet, når man kommer over på andre selskabers netværk, og mens der på tale og beskeder “blot” er tale om en afgift på gennemsnitligt 300 %, så er Internetbrug i udlandet helt oppe på omtrent 700 %.

Afskaffelsen er dog endnu ikke helt officiel, for mens EU-Parlamentet har stemt for, så skal EU’s medlemslande også først sige god for det i ministerrådet. En beslutning herfra forventes at være på plads inden udgangen af 2014.





Gå til bund
Gravatar #1 - erchni
3. apr. 2014 14:46
Nice
Gravatar #2 - Yilar
3. apr. 2014 14:58
Stadigvæk 1½ år :-(
Gravatar #3 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
3. apr. 2014 15:04
Halleluja, sweet Jesus!
Gravatar #4 - SShadowS
3. apr. 2014 15:13
#2 Når man tænker på hvor mange lande det er og hvor stor en ting det egentlig er, så syntes jeg faktisk 1½ år er ret hurtigt.
Gravatar #5 - zymes
3. apr. 2014 16:49
Nyheden skrev:
Afskaffelsen er dog endnu ikke helt officiel, for mens EU-Parlamentet har stemt for, så skal EU's medlemslande også først sige god for det i ministerrådet.

Kan de enkelte lande vælge at sige nej (og dermed opkræve en mindre formue fra folk som tror det ikke koster ekstra = ekstra (små)penge i statskassen), eller er det flertal for ja betyder det gælder alle lande?
Gravatar #6 - FritzFarlig
3. apr. 2014 17:44
Lyder godt, men jeg sidder og er lidt skeptisk, for teleselskaberne plejer at være kreative. Er der noget der forhindrer dem i at sige: OK, fint nok her er dit abonnement. Hvis du vil bruge det i udlandet, skal du lige lave et tilkøb til dit abonnement, der hedder 200 kr i måneden, men taksten er den samme... dvs. ingen roaming?
Gravatar #7 - Chucara
3. apr. 2014 18:10
Blæse være da med roaming, endnu vigtigere er der i samme ombæring blevet indført net neutrality ved lov!
Gravatar #8 - majcherek128
3. apr. 2014 20:06
#6 Så vidt jeg har forstået, så handler aftalen i store træk også om at lave et "single market" for teleudbydere.
Reelt tror jeg ikke at der er noget, ud over selvfølgelig konkurrencen, som forhindrer dem i at hæve priserne generelt, men som jeg har forstået det, så må de netop ikke taksere højere for SMS/Tale/Data, end de gør for lang-distance indland.

Efter alt at dømme, skal vi nok forberede os på en lille pris-stigning, men tilgengæld få udenlands-mobilbrug billigere, og samtidigt øget konkurrence blandt teleselskaberne.
Gravatar #9 - majcherek128
3. apr. 2014 20:18
Jeg ser personligt frem til det, og er glad for initiativet.
Regler om netneutralitet skulle være i samme pakke, og der nåede at komme nogle ændringer med til slut.
Helt specifikt hvad netneutralitetsreglerne siger, har jeg dog ikke sat mig ind i. Der er nok nogle andre som kan bidrage med oplysninger om dette ;)

Et interessant emne der pludselig også bliver relevant, er om vi i fremtiden måske skulle fjerne landekoder i EU, og have flere cifre på vores telefonnumre.
For mig at se vil det passe godt ind, taget i betragtning at vi alligevel er ved at løbe tør for mobilnumre (ifølge Version2).
De færreste går alligevel og husker telefonnumre uden ad, og dem der gør, vil nok kunne huske et par cifre ekstra alligevel (jeg er selv typen der kan numrene på de fleste venner og familie udenad, men ser intet problem i et par ekstra cifre).

Det er dog nok mere en diskussion for fremtiden.
Nu skal disse regler nok lige træde i kraft først :P
Gravatar #10 - CableCat
3. apr. 2014 20:31
Tricket fra teleselskaberne bliver nok at forudkøbt taletid og data kun kan bruges i Danmark. Så når du tage til udlandet kan de flå dig for 500kr per GB.
Gravatar #11 - BeLLe
4. apr. 2014 05:56
nej tricket fra selskaberne bliver ikke at tillade roaming på deres netværk uden at betale et tårnhøjt gebyr. Så når du kommer til udlandet og din telefon automatisk kobler sig på et tilfældigt netværk får du en sms der fortæller dig at det lige har kostet dig Xkr at være i stand til at modtage den sms
Gravatar #12 - snesman
4. apr. 2014 07:25
Lidt flere detaljer her for de interesserede:

http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-room/co...

Der er ligeledes et link på siden til den konkrete tekst, som dog ikke er lagt op endnu.

Jeg hæfter mig også ved et forbud mod forsøg på at hindre adgang for Skype og lignende tjenester.
Gravatar #13 - Softy
4. apr. 2014 07:50
Nyheden er ikke heeelt ny, men det nu hvor afstemningen (selvfølgelig) er gået igennem, så er det nu værd at fejre! :-D

Jeg bruger roaming meget, da jeg konstant er mellem 3-4 kontorer i hver sit land, så selvom det er blevet billigere og billigere, så vil det nu være fedt at være dækket ind af sit abonnement.

#5:
Aftalen er bindende! - Et land kan ikke bare overrule denne beslutning når den nu er vedtaget (medmindre de exiter EU). Det er en aftale der skal forbedre to af grundpillerne i EU: Fri Mobilitet og Det Interne Marked (i dette tilfælde Telekom markedet).

Dog kan man stille spørgsmålstegn ved om vi kan risikere at få dyrere abonnementer? - Dog er det i sidste ende udbud og efterspørgsel der dikterer, så tvivler på det med alle de små nye startups der er ivrige efter markedsandele ;-)

#11:
Will not happen ;-) .... Såfremt det bare kan antydes at det har sammenhæng til roaming og ikke er generelt, så er det basis for en EU-domstol for omgåelse af lovgivningen ;-)
Aftalen går nemlig på at roaming "afskaffes". Termet "roaming" bliver med andre ord "forbudt" og der må ikke diskrimineres mellem EU-lande. - Så et "roaming gebyr" vil gå direkte til domstolen med store bøder til følge.

#12:
Blokering af Skype er jo på niveau med Tyrkiet (og Kina for den sags skyld) og har ingen plads i EU. - Ordet "Censur" burde censureres ;-)
Gravatar #14 - CBM
4. apr. 2014 08:18
#13: Du vil ikke kalde det danske DNS filter for censur så? Det benyttes nemlig også til sider som reelt ikke bryder dansk lov

(piratebay for eksempel...
piratebay burde ikke holdes ansvarlig for hvad deres tjeneste benyttes til...
uanset hvad navn tjenesten har...

Så skulle Ford også holdes ansvarlig for hvis du købte en ford og gav dig til at køre tilfældige mennesker ned).
Gravatar #15 - steadi07
4. apr. 2014 14:43
#13 - Omend du nok skal forbi en national domstol inden, at du kan få EU-Domstolen til at tage stilling til en eventuel sag omkring betegnelsen af en afgift.

#14 - Sø- og Handelsretten har afgjort, at TPB er medvirkende til at bryde dansk lovgivning, og den afgørelse er fastholdt i Højesteret. Domstolene har således taget stilling til om TPB bryder dansk lovgivning.


Hvis jeg har formået at finde den rigtige lovtekst, så fastsættes grænserne for roaming-afgifter/ingen afgifter ved forordning. De er dermed gældende i dansk lovgivning uden, at der skal benyttes en dansk inkorporering.
Gravatar #16 - Hængerøven
4. apr. 2014 16:15
steadi07 (15) skrev:
Sø- og Handelsretten har afgjort, at TPB er medvirkende til at bryde dansk lovgivning, og den afgørelse er fastholdt i Højesteret. Domstolene har således taget stilling til om TPB bryder dansk lovgivning.


Jeg husker nu stadig det alt for lidt berømte citat, udtalt af en af de fire domsmænd der skulle tage stilling i den sag

Alle de her computer-ord kan jeg ikke... Det tror jeg ikke, der er nogen, der kan heroppe.


At Sø- og Handelsretten har lavet en afgørelse giver jeg ikke meget for, når nu de selv har sagt at de er inkompetente.
Gravatar #17 - steadi07
5. apr. 2014 14:57
#16 - Jeg er ikke nærmere inde i sammensætningen af Sø- Og Handelsretten under retssagen, men ifølge det officielle Danmark, så foretager TPB sig medvirken til ulovlige handlinger, og skal derfor blokeres.

Det er jo altid et problem som kan diskuteres når det netop bliver så teknisk, som det nu gør i TPB's tilfælde. Men det ændrer ikke på afgørelsen.


Hvilket vel også netop er grunden til, at Bitcoins har været fri for regulering i så lang tid, som de netop har været: Fordi de nationale myndigheder ikke selv har ekspertisen til at regulere dem eller vurdere, om de kan/skal reguleres.
Gravatar #18 - Hængerøven
5. apr. 2014 15:06
steadi07 (17) skrev:
Men det ændrer ikke på afgørelsen.


Det gør det jo lige netop. ihvertfald værdien af den.

For at jeg kan stole på et rets system, skal jeg kunne føle at de tager opgaven alvorligt, og det kan man lige netop ikke når de vurderer at de ikke ved nok, men tager en afgørelse alligevel.

Hvorfor svaret fra langt de fleste også har været civil ulydighed.
Gravatar #19 - steadi07
5. apr. 2014 16:32
#18 - Jeg tror, at det er en diskussion, som kan fortsætte ud i det uendelige om den civile ulydighed stammer fra folks opfattelse af dommens "uretfærdighed" eller, om det bare er fordi det er nemt at være ulydig. Så jeg vil undlade at tage den.

Jeg forsøgte blot at understrege, at når afgørelsen har været forbi Højesteret, så er det således en afgørelse som ikke lige står at ændre med det samme.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login