mboost-dp1

intomobile.com

Research In Motion sandsynligvis på vej med tablet

- Via The Guardian - , redigeret af Emil , indsendt af Systran

Efter Apples succesfulde lancering af deres iPad, er markedet for tablet-computere for alvor blevet spændende for elektronikproducenterne. Blandt andet har Samsung en tablet-computer på vej, og Microsoft har udtalt, at de prioriterer markedet meget højt. Nu spekuleres der i, om canadiske Research In Motion (RIM) muligvis også har en tablet-computer under udvikling. Den kommende tablet-computer vil angiveligt blive døbt BlackPad, et domæne som RIM allerede har anskaffet sig.

Ifølge rygterne lanceres apparatet til november, og det vil ligesom iPad’en være udstyret med en 9,7″ skærm samt Wi-Fi. Herudover er der også Bluetooth-forbindelse samt adgang til det normale 3G-netværk.

Prismæssigt siges det, at RIM ikke har planer om at sælge apparatet billigere end Apples tablet-computer, men at de vil holde et højere prisniveau og prøve at få et overskud på den måde frem for at sælge flere enheder til en lavere pris.





Gå til bund
Gravatar #1 - anazonda
3. aug. 2010 06:16
Jeg Elsker Rygter... Intet til at gøre dig så massivt skuffet som rygter.

En blackberry Tablet ville være nice, og mon ikke de får det gennemført hvis de vil?
Tror bare vi kommer til at vente rigtig længe på den.

Men hvis alle de her producenter vil have deres bid af tablet-kagen, så skal de da snart til det... Det bliver svært nok for dem at konkurrere med iPad/Apple når man tænker på at de stort set er de eneste der har et funktionsdygtigt produkt, men trækker de den for længe, så kan de næste glemme det.

De risikerer at stå med et produkt hvor de skal køre i underskud i PÆNT lang tid før det lykkedes dem at etablere dem selv på markedet.
Gravatar #2 - ghostface
3. aug. 2010 06:20
RIM behøver heller ikke sælge den så billigt. De har et meget loyalt kunde segments i forretningsfolk som har pengene til at betale en smule mere.

Når det så er sagt så forstår jeg stadig ikke hvad en tablet skal bruges til. Jeg har siddet med en ipad i en times tid uden held. Almindelig browsing rundt på nettet er stadig noget mere omstændigt med en tablet end en rigtig computer (bærbar).

Ud over at tjekke mails kan jeg ikke se hvad den faktisk kan, jo der er en række apps som har ngoet funktionalitet i et par minutter hver men i det lange løb skal den jo ikke købes af den grund.

Smartphones lever godt på at kunne emulere det vi bruger vores almindelige computer til, bare i lommeformat. En tablet er bare i ikke i lommeformat, den er i netbook format (måske en smule mindre) og det har vi sjovt nok allerede noget der kan.

Det er fedt de har 3G, jeg så gerne en netbook med 3G :)
Gravatar #3 - anazonda
3. aug. 2010 06:29
ghostface (2) skrev:
Når det så er sagt så forstår jeg stadig ikke hvad en tablet skal bruges til. Jeg har siddet med en ipad i en times tid uden held. Almindelig browsing rundt på nettet er stadig noget mere omstændigt med en tablet end en rigtig computer (bærbar).


Den generelle ide, tror jeg, er at mobiliteten skal øges ved en tablet.

Tablets er jo generelt en anelse mindre, og det at den ikke skal pakkes op og klappes sammen hele tiden tager også en del af tiden.

Det der gør det besværligt, særligt i henhold til browsing som du nævner, er at der endnu er meget få sider der er optimeret til tablets. Generelt skal objekter være en anelse større end de er lige pt. og der er ikke rigtig nogle sider der bruger slide funktioner som (glide med fingeren for at opnå en bestemt handling).

Men i takt med at tablet markedet vokser, vil det da nok blive noget vi ser mere af.
Gravatar #4 - HenrikH
3. aug. 2010 07:52
Det faktum at den er rygtet til at have Bluetooth, gør jo at man kan overveje om den også vil fungere som en telefon, med et headset?
Gravatar #5 - Scapegoat
3. aug. 2010 11:42
ghostface (2) skrev:
Når det så er sagt så forstår jeg stadig ikke hvad en tablet skal bruges til. Jeg har siddet med en ipad i en times tid uden held. Almindelig browsing rundt på nettet er stadig noget mere omstændigt med en tablet end en rigtig computer (bærbar).

Ud over at tjekke mails kan jeg ikke se hvad den faktisk kan, jo der er en række apps som har ngoet funktionalitet i et par minutter hver men i det lange løb skal den jo ikke købes af den grund.

Smartphones lever godt på at kunne emulere det vi bruger vores almindelige computer til, bare i lommeformat. En tablet er bare i ikke i lommeformat, den er i netbook format (måske en smule mindre) og det har vi sjovt nok allerede noget der kan.


Det er nemlig også det problem jeg har med netbooks. Har også selv fået "præsentationen" af en kollega, men efter han havde vist mig at den kunne gå på Youtube og checke mails, vidste jeg ikke hvad jeg så skulle gøre med den. Jeg stod bare og stirrede på hans nyindkøbte iPad... Det er legetøj, intet andet. Det er folk som har set for meget Star Trek, som bliver fascineret over at man kan stå og trykke på en plade, hvorefter enheden bipper og blinker, uden den egentlig gør noget. Jeg har selv en HTC HD2, som i princippet bare er en 4,3" iPad som kører Windows. Altså bare en skærm, og intet andet. Men den kan faktisk haves i lommen. Det kan en iPad ikke. Altså det er noget man har derhjemme, noget du viser frem når folk kommer på besøg. Jeg æder ikke den med at sidde i sofaen og se HD film på en 10" skærm. Få jer en internetforbindelse på jeres 40" TV i stuen... end of story.

iPad'en er et stykke legetøj, et stykke legetøj jeg nægter at bruge så mange penge på.

ghostface (2) skrev:
Det er fedt de har 3G, jeg så gerne en netbook med 3G :)

Der er efterhånden en del netbooks som har 3G modem i. Prøv at undersøge dem lidt. De koster bare noget mere end de "almindelige" netbooks, og så mister enheden ligesom "respekt" i mine øjne..

#4 Den tanke har jeg også haft, men jeg syntes bare det er besværligt at have en 10" telefon med sig rundt.
Gravatar #6 - HenrikH
3. aug. 2010 13:11
Scapegoat (5) skrev:
Det er folk som har set for meget Star Trek, som bliver fascineret over at man kan stå og trykke på en plade, hvorefter enheden bipper og blinker, uden den egentlig gør noget.

Øøøh, nej, det er den da alt for stor til. Det har man jo en Palm til ;-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login