mboost-dp1

Red Hat Inc.

Red Hat klar med første beta af RHEL 6

- Via LinuxPlanet - , redigeret af Emil , indsendt af hmn

Den næste større opdatering til Red Hat Enterprise Linux (RHEL) er version 6.0, og den er netop blevet frigivet i sin første betaudgave.

Som påpeget af Tim Burke fra Red Hat er der ikke nogen nyheder i den nye version, der virkelig skiller sig ud, derimod er RHEL 6 en lang række af mindre nyheder, forbedringer og fejlrettelser, der samlet udgør den store opdatering.

Alene den årsag, at den nuværende version 5 udkom i 2007, gør, at der siden er sket en lang række tilføjelser til Linux-kernen, som nu er at finde i RHEL 6. Der er dog ikke tale om nyheder, der alle har været tre år undervejs, da RHEL 5 siden lanceringen er blevet opdateret flere gange, senest med version 5.5 for tre uger siden.

En af forskellene mellem RHEL 5 og 6 er, at Xen-virtualisering ikke længere er en del af den nye version. I stedet har man valgt at benytte KVM, hvorfor der også er inkluderet værktøj til at konvertere fra Xen til KVM i RHEL 6.

En anden forbedring er håndtering af flere kerner, hvor RHEL 6 i teorien kan klare over 64.000 kerner og op til 256 TB RAM.

Du kan læse meget mere om RHEL 6 i udgivelsesnoterne, og vil du prøve betaen, så kan den hentes her.





Gå til bund
Gravatar #1 - Hubert
22. apr. 2010 11:40
Nogen de ved hvorfor man har valgt at droppe xen til fordel for kvm?
Gravatar #2 - zin
22. apr. 2010 13:16
Jeg ved det ikke, men vi kører selv Xen ude på kollegierne, og her giver det problemer at para-virtualisere Debian-servere (vi har ikke andre...) med mere end én kerne.
Det kunne være derfor.
Gravatar #3 - arne_v
22. apr. 2010 13:59
#1

Der kan være teknisk årsager.

Men selvom både Xen og KVM er open source, så er der firmaer bag. Firmaet bag Xen blev købt af Citrix. Firmaet bag KVM blev købt af Redhat !!
Gravatar #4 - Hubert
22. apr. 2010 14:24
arne_v (3) skrev:
#1

Der kan være teknisk årsager.

Men selvom både Xen og KVM er open source, så er der firmaer bag. Firmaet bag Xen blev købt af Citrix. Firmaet bag KVM blev købt af Redhat !!


Jeg var godt klar over at Citrix havde købt xen men jeg var ikke lige klar over at red hat havde overtaget firmaet bag kvm. Det i sig selv er jo en ret go' begrundelse. Noget med at bruge det man selv laver og den slags markedtings sjov.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login