mboost-dp1

SXC - nighthawk7

PBS-nebrud ser ud til at være løst

- Via newz.dk - , redigeret af johnny_newz

Betalingsgatewayen Quickpay har informeret deres kunder om, at PBS-systemet igen ser ud til at fungere, dog afventer de en officiel klarmelding fra PBS.

Samtidig med at systemet nu ser ud til at fungere igen, så kritiserer FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel) i en pressemeddelelse stærkt PBS for ikke at klare situationen hurtigere.

Morten Kamper, direktør, FDIH skrev:
FDIH er stærkt utilfreds med PBS nedbrud, som har lammet online betalinger siden kl. 21.42 tirsdag aften. Nu 12 timer efter nedbruddet er problemet stadig ikke løst, og det fremgår af PBS’ hjemmeside, at al drift er ok.

Ligeledes mener FDIH, at PBS bør kompensere de netbutikker, der har lidt et tab pga. nedbruddet, et tab der kan løbe op i millioner af kroner.





Gå til bund
Gravatar #1 - Tumleren
16. apr. 2008 09:15
Ligeledes mener FDIH, at PBS bør kompenserer de netbutikker, der har lidt et tab pga. nedbruddet, et tab der kan løbe op i millioner af kroner.


Hvordan kan de have mistet millioner af kroner? Folk har jo bare skulle vente med at betale, det er jo ikke fordi de absolut SKAL lade være med at betale, bare fordi de ikke lige kan gøre det på det tidspunkt de ønsker.

Giver ikke så meget mening, synes jeg
Gravatar #2 - amplificator
16. apr. 2008 09:18
#1
Fordi at de køb som ikke har kunne gennemføres i den periode muligvis er tabt indtægt.

Jeg kan sagtens se at de er utilfredse, men det bliver et kæmpe arbejde (eller så godt som umuligt) at redegøre for hvem der skal have erstatning, og hvor meget i den periode.

Selv om det er trist for både butikker og kunder, så syntes jeg lige de skal tage en slapper.
Gravatar #3 - psjakobsen
16. apr. 2008 09:21
#2 Hvis man udelukkende sælger ting online og andre butikker sælger samme ydelse - sko, tøj, software, etc - lider de alt andet lige tab. Forbrugeren kan jo købe samme ydelse i andre lande i mellemtiden...
Gravatar #4 - Izaaq
16. apr. 2008 09:31
#3 Jeg tror, de fleste bare vælger at vente, til PBS kører igen.

Hvis jeg sidder kl 23 og skal bestille et motherboard el.lign. og så opdager at PBS er nede, så vil jeg da bare vente til morgenen efter med at bestille. Det har ingen betydning for leveringstids osv. Jeg ville da bestemt ikke gide at sidde og rode rundt for at finde en udenlandsk butik, der har samme vare, og så undersøge garantireglerne, hvad portoen koster (ekstra), leveringsbetingelser osv osv bare for at "spare" de 8-10 timer, som reelt ingen besparelse er alligevel, når butikkerne alligevel først sender tingene henad eftermiddagen.
Gravatar #5 - Miwer
16. apr. 2008 09:31
Det kommer jo også helt an på, om der i butikkens kontrakt med betalingsudbyderen står, hvorvidt der tages forbehold for nedbrud og derved manglende levering af service, samt hvorvidt de kan holdes ansvarlige for tabt fortjeneste osv.

Jeg vil da umiddelbart tro at der laves en form for standard kontrakt med kunderne, med klausuler vedr. ovenstående - ligesom med internet udbydere.
Gravatar #6 - amplificator
16. apr. 2008 09:41
#4
Nogle webshops handler jo udelukkende online, og de står jo til at miste hele deres indtægt i den periode.

Jeg har da før købt noget online selv om jeg kunne hente det i en butik, bare fordi jeg vil have det leveret til døren.
Er PBS så nede, så dropper jeg det og henter lokalt alligevel, og på den måde har webshoppen jo mistet indtægt.

#5
Det vil jeg også umiddelbart tro de har.
Gravatar #7 - mhartvig
16. apr. 2008 09:59
Hvis det var mig der her og nu skulle bestille hardware, ville jeg da køre ned i den lokale butik istedet..

Giv dem 10 millioner hver.... Så er det en garanti for at det aldrig sker igen...
Gravatar #8 - BeLLe
16. apr. 2008 11:38
Nu er det jo ikke kun hardware man køber online.

Jeg bruger meget just-eat og betaler altid med kort. hvis jeg ikke kunne det ville jeg bare gå ned om hjørnet og hente min pizza = tabt salg til pizzariaet og til just-eat.

andre muligheder kunne være licenser og lign der bliver sendt med det samme via email- Der ville jeg også bare finde et andet sted at handle hvis kortbetalingen var nede.

Så der er massere af muligheder for tabt fortjeneste
Gravatar #9 - Magten
16. apr. 2008 12:00
Der er nok tabt fortjeneste nogle steder, men man kan jo på ingen retfærdig måde afgøre hvem der skal have hvor meget..

Der er ingen tabt fortjeneste ved mine køb.. Har aldrig kontanter på mig, andet end til en sodavand eller andet hvis jeg skulle blive tørstig.. Så er PBS nede, så sparer jeg penge :P
Gravatar #10 - Borg[One]
16. apr. 2008 12:04
#9 som oftest indgår man en bods-aftale, hvor sådanne nedbrud kommer til at koste nogle grunker.
Gravatar #11 - nerdgirl.dk
16. apr. 2008 18:04
Naturligvis taber man som butik et eller andet på et sådant nedbrud.

Først skal man have fat i en tekniker der skal konstatere om fejlen er butikkens egen eller ej.
Så er der den ekstra tid der går med at besvare support-mails fra kunderne.
Sidst men ikke mindst er der jo butikker der sælger en service og ikke en fysisk vare, og deres kunder er udelukket fra at benytte servicen mens nedbruddet står på.... vi har derfor også givet en del kunder 1 døgns gratis brug, fordi vi ikke anede hvornår betaling ville komme op igen. Fejlen var så omfangsrig, at PBS ikke engang kunne sende mail ud omkring fejlen. Det var i hvert fald hvad de fortalte hos min betalingsudbyder da jeg ringede i morges.
Gravatar #12 - Borg[One]
16. apr. 2008 18:58
#11
Naturligvis taber man som butik et eller andet på et sådant nedbrud.

Læs: 28 millioner kr.
Gravatar #13 - Zentriple
16. apr. 2008 20:16
OMG!!
21.42.. Det var på det tidspunkt i går at jeg betale gennem Quickpay... Det var da totalt sygt! Er helt overrasket!
Gad vide om min betaling er gået igennem...
Gravatar #14 - mathiasmadsen
16. apr. 2008 21:21
#13 det skulle vel aldrig være din betaling der har været skyld i nedbruddet så? :D
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login