mboost-dp1

Patently Mobile

Patentansøgning peger på næste generation af Daydream headset

-

Google annoncerede i begyndelsen af oktober deres nye virtual reality headset, Daydream. Headsettet er lavet af bløde materialer herunder stof og vejer 220 gram – før man placerer sin smartphone i headsettet.

Nu peger en patentansøgning fra Google på, at selskabet måske går andre veje med næste generation af Daydream. I ansøgningen har headsettet indbyggede høretelefoner, og der er flere muligheder for justering af linse og lysforhold i forhold til nuværende udgave.

Det lader også til, at Google arbejder på et nyt system til VR-tracking, der skal give brugeren større mulighed for at bevæge sig rundt. Den kommende Daydream-generation skal kunne stå fr tracking af brugerens placering.

Patentansøgningen peger ifølge Patently Mobile også på, at Google arbejder på en ny måde at kontrollere et audio-visuelt program, som genererer en VR-oplevelse.

Systemet skal også kunne hjælpe brugerne med at undgå forhindringer i den virkelige verden ved at have en gradvis transition mellem VR og den virkelige verden.

Så meget for selve patentansøgningen. En anden ting er så, hvad Google får patenteret, og hvad der ender med at komme med i egentlige produkter.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login