mboost-dp1

Seagate

Oversvømmelserne i Thailand gav Seagate føringen på harddiskmarkedet

- Via Computerworld - , redigeret af Net_Srak

Oversvømmelserne i Thailand sidste år fik stor indflydelse på produktionen af harddiske. En ny rapport fra IHS iSuppli fortæller nu, at oversvømmelserne også betød, at Seagate genvandt føringen på det globale harddiskmarked.

Western Digital, der tidligere var den største producent, led nemlig store tab i oversvømmelserne. De måtte midlertidigt stoppe omkring tre fjerdedele af deres produktion, og sad i sidste kvartal af 2011 derfor kun på 23 % af markedet, mens Seagate sad på 38 %. Toshiba stod for 16 % af de afsendte harddiske, mens Hitachi GST stod for 14 % og Samsung for 9 %.

Fang Zhang, IHS iSuppli skrev:
Seagate owes its return to market leadership to a fortuitous accident in geography: Its HDD manufacturing plant in Thailand is located on high ground. As a result, the company was less impacted by the October floods – the most destructive in the last 50 years for the Southeast Asian country.

Selvom harddiskproduktionen er ved at være tilbage, hvor den var før oversvømmelserne, venter flere analytikere, at priserne stadig vil være mærkede igennem det meste af 2012.





Gå til bund
Gravatar #1 - Daniel-Dane
1. mar. 2012 10:40
Seagate stod bag. Deres navn afslører dem!
Gravatar #2 - HerrMansen
1. mar. 2012 11:11
Først havde vi Watergate skandalen - og nu SEAgate skandalen!!!

*cue dramatic chipmunk*
Gravatar #3 - f-style
1. mar. 2012 11:17
Gætter på den næste skandale bliver OCEANgate
Gravatar #4 - Laziter
1. mar. 2012 12:26
Nøj hvor er I altså vandede :-P
Gravatar #5 - Nix
1. mar. 2012 12:48
Det kunne være rart med noget før/efter-statistik.

I øvrigt, hvad sker der lige for at kommentarene bliver oversvømmet med udvandede jokes?
Gravatar #6 - HerrMansen
1. mar. 2012 13:09
#5: I know, I'm shellfish like that :(
Gravatar #7 - Bean
1. mar. 2012 14:19
#5 Der er jo et hav af muligheder mht. jokes med sådan en nyhed.
Gravatar #8 - FeedMe
1. mar. 2012 14:31
When the world is flooded - Seagate is the answer...
Gravatar #9 - Daniel-Dane
1. mar. 2012 14:42
Det er sgu vandskeligt med alle de ordspil.
Gravatar #10 - Remmerboy
1. mar. 2012 15:02
det fosser ud med jokes i dag
Gravatar #11 - Cornholio
1. mar. 2012 18:59
C-C-C-COMBO BREAKER!!
Gravatar #12 - Izaaq
1. mar. 2012 22:57
Seagate tog udfordringen op, og kom stærkt igen med en helt ny serie af fluid-drev

*badam-tsch.wav*
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login