mboost-dp1

Flickr - IRRI Images

Over 90 % af de ældre bruger mobilen

- Via newz.dk - , redigeret af Pernicious

Stik mod, hvad man måske skulle tro, er mobilen slet ikke forbeholdt de unge. Ifølge helt nye tal, som Gallup har lavet for TDC, viser det sig, at de ældre faktisk er rigtig godt med. Ni ud af ti danskere over 70 år har en mobiltelefon, som de bruger aktivt.

Anders B. Christjansen, direktør i TDC Mobil Norden forklarer tendensen:

Vi er glade for at se, at mobilen ikke er afgrænset til bestemte grupper, men spiller en rolle i danskernes hverdag på tværs af alder. Faktisk er der for hver 100 dansker ikke mindre end 114 mobiltelefoner. Vi indretter os efter, at vi skal have alle med, og at forskellige aldersgrupper har forskellige behov. Til de helt unge har vi særlige sikre juniorabonnementer, og til ældre har vi særlige ældrevenlige mobiler

Et udrag af undersøgelsen “TNS Gallup Telecom Index” viser, at 90,60 % af de ældre på 70 år og op har en mobil og har brugt den inden for de sidste 3 måneder. 8,90 % har en mobil, men har ikke brugt den inden for de sidste 3 måneder, og kun 0,50 % af de ældre har slet ingen mobil.





Gå til bund
Gravatar #1 - izym
6. jun. 2008 13:02
Ved i hvert fald at min mormor bruger sin flittigt, min farmor mener stadig ikke hun har brug for den. :P
Gravatar #2 - sjqlund
6. jun. 2008 13:21
Hm, lyder mærkeligt - kender ingen ældre der har mobil telefon, men kan godt være jeg bor for langt oppe i nordjylland til at tendensen passer :)
Gravatar #3 - Woodie
6. jun. 2008 13:25
Min farmor har en http://butik.seniorland.dk/product.asp?product=102...
Som hun fik da hun lå på sygehus, men hun bruger den stadig, hvis hun vil hentes efter at have handlet eller noget i den form.

Kanon at de ældre er med.
Gravatar #4 - luuuuu
6. jun. 2008 13:40
Kan da ikke se hvorfor ældre ikke skulle kunne se det smarte i at man kan ringe til nogen, også når man ikke er der hjemme.

Hvad jeg tror kunne være mere interessant for mobil selskaberne at vide, er hvor mange af funktionerne i en telefon, som folk egentlig bruger. For hvor jeg ved at mine bedsteforældre ringer og sms'er flittigt, så tror jeg ikke de er storforbrugere af gps, kameraer, 3g, gprs, og alt det andet.
Gravatar #5 - moveteam
6. jun. 2008 14:15
Og de 0,5% er virkelig foruroligende ;)
Gravatar #6 - J4F
6. jun. 2008 15:50
114 mobiler pr. 100 dansker.

Tæller de 6 mobiler, der ligger nede i en skuffe, med i den statistik?

Det ville være bedre hvis de gik efter antal mobil-abonnementer.
Gravatar #7 - ajust
6. jun. 2008 17:29
Det overrasker mig meget faktisk, men det ved jeg egentligt ikke hvorfor det gør, for både min mormor/morfar og farmor/farfar har mobiler, som de flittigt bruger. Nu kender jeg ikke så mange gamle mennesker, men dem jeg trods alt kender, har en mobil. Så det passer nok alligevel meget godt. Måske er min tankegang bare gammeldags, for en gangs skyld?
Gravatar #8 - vandfarve
6. jun. 2008 17:34
#6

Nu er der ingen undersøgelse og derved offentlig rapport, som der bliver henvist til, men jeg er pænt sikker på, at de kun tæller gyldige mobilabonnementer.

Jeg kender flere, som har 2 eller flere mobiler, enten fordi de har en privat mobil og en firmamobil, eller simpelthen fordi de har brug for 2 abonnementer med dertil hørende numre.
Gravatar #9 - myplacedk
6. jun. 2008 18:16
Min farfar havde en mobil magen til den på billedet da han døde. Min mormor (som heldigvis lever endnu) har en dreje-telefon, en tryk-knap-telefon er lige moderne nok for hende.

Sjovt nok var min farfar mere gammeldags end min mormor. Fx. havde han stadig gas-komfur.
Gravatar #10 - tachylatus
6. jun. 2008 18:25
#9 Gas-komfur .... gammeldags?! o_O
Det er da det bedste man kan få udover induktion, og sidstnævnte har den ulempe at man skal have specielle gryder/pander.

Anyway, lyder godt at de gamle også er med.
Jeg tror hellere ikke længere jeg kender nogen ældre uden mobiltelefon.
Gravatar #11 - Brauns
8. jun. 2008 13:29
Er ret overrasket over at kun 0,5 % af de ældre ikke har mobil. Gad egentlig godt vide, hvordan Gallup foretager deres undersøgelser. Ved at mange lignende firmaer, der laver undersøgelser via spørgeskema, laver undersøgelserne over nettet. Og det er klart, at de ældre som deltager i netundersøgelser også er dem som er med på moderne teknologi og dermed har mobil.

Har generelt også den fordom, at de ældre som kunne finde på at deltage i undersøgelser (hvad enten de er online eller ej) også er dem som stadig er veltænkene og fornuftige, som benytter mobiler. De ældre som sidder isoleret på et plejehjem uden mobil er nok heller ikke dem som deltager i undersøgelser.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login