mboost-dp1

White Rabbit

Opstartvirksomhed vil gøre ulovlig streaming lovlig

- Via TorrentFreak -

Opstartvirksomheden White Rabbit ønsker med blockchain-teknologi og et plugin at gøre streaming på pirathjemmesider lovligt.

Et browser-plugin vil gøre White Rabbit i stand til at se, hvilke film man streamer på hvilken som helst streamingside. Således kan White Rabbit betale de bestemte selskaber bag de film, som de har lavet aftaler med.

White Rabbit arbejder nemlig med en forudsætning om, at størstedelen af ulovlige streamere og pirater gerne vil betale for indhold, hvis det er nemt og overskueligt.

Brugerne ville skulle betale omkring to dollars pr. film, de ser på ulovlige streamingtjenester, men de kan forblive anonyme, og pengene kan gå direkte til selskaberne ved hjælp af blockchain-teknologi.

Et stort problem i denne sammenhæng er at finde selskaber, der vil gå med til den nye forretningsmodel for deres film.

White Rabbit har dog allerede lavet aftaler omkring 500 film, der angiveligt inkluderer prisvindere fra Oscar-uddelingen og festivalen i Cannes.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login