mboost-dp1

OpenOffice.org

OpenOffice måske på vej til lukning

-

Det var engang den største open source konkurrent til Microsoft Office, men i dag lever OpenOffice et mere stille liv, der måske lige frem er på vej til sin afslutning.

I en e-mail med titlen ‘What Would OpenOffice retirement involve?’ skriver Dennis Hamilton, vice president i Apache OpenOffice til Apache Software Foundations bestyrelse:

‘Det er min holdning, at der ikke længere står udviklere nok klar med de fornødne evner og vilje til at supplere de cirka seks frivillige udviklere, som holder projektet sammen.’ Derudover skriver han blandt andet, at en lukning af projektet er en reel mulighed, og at han derfor ønsker afklaring af, hvad bestyrelsen har af overvejelser ved en lukning af OpenOffice.

Den seneste opdatering til OpenOffice var version 4.1.2 i oktober 2015. Til gengæld er konkurrenten LibreOffice, der kom til verden i 2011, mere aktiv og udsender løbende opdateringer. Mens OpenOffice sendte to opdateringer ud i 2015, kom der 14 opdateringer til LibreOffice.





Gå til bund
Gravatar #1 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
5. sep. 2016 08:17
Mange opdateringer på et år er nødvendigvis ikke et kvalitetsstempel.

Men når det så er sagt, så glæder jeg mig lidt over det. Har længe irriteret mig over de filer jeg får tilsendt i *.odt formatet. Hvis man vil bruge opensource, så gem det da lige som et standardformat som f.eks. pdf eller doc. Ja selv RTF kan godtages!
Gravatar #2 - LupusGrey
5. sep. 2016 08:26
PHP-Ekspert Thoroughbreed (1) skrev:
Men når det så er sagt, så glæder jeg mig lidt over det. Har længe irriteret mig over de filer jeg får tilsendt i *.odt formatet. Hvis man vil bruge opensource, så gem det da lige som et standardformat som f.eks. pdf eller doc. Ja selv RTF kan godtages!


WAT!? doc som et standard format!? What year is this? Forhåbentlig bruger folk idag docx hvis det er som er en åben standard iøvrigt ligesom odt er. Der er rigeligt support for begge formater idag og da i høj grad større support end doc.
Gravatar #3 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
5. sep. 2016 09:58
Jaja, så docx da ...

Pointen var, at ikke alle enheder kan åbne odt som standard. Min iPad kan f.eks. ikke, så skal jeg først importere til Pages.

Men nu du siger det, den fucker faktisk også ved doc nogle gange i mail-preview ? mente dog docx i #1
Gravatar #4 - gramps2
5. sep. 2016 13:02
#1
LibreOffice bruger også .odt.
Gravatar #5 - CBM
5. sep. 2016 19:26
Whhaaaat? Doc og docx kan næppe siges at være en standard på linje med PDF og odt!

Doc og docx kan kun åbnes i ms office / entourage AFAIK

Mens PDF kan åbnes på snart alt med en CPU

Odt kan åbnes af libra office, open office og ms office / entourage og muligvis andre programmer da det er en åben standard som alle kan kode software som understøtter
.. i SKARP modsætning til doc og docx...

Gravatar #6 - arne_v
5. sep. 2016 21:11
CBM (5) skrev:
Doc og docx kan næppe siges at være en standard på linje med PDF og odt!


doc - nej
docx - jo

CBM (5) skrev:
Doc og docx kan kun åbnes i ms office / entourage AFAIK


Og LO (og antager jeg OOo).

CBM (5) skrev:
da det er en åben standard som alle kan kode software som understøtter
.. i SKARP modsætning til doc og docx...


docx (OOXML) er standardiseret i ECMA-376 og ISO 29500.

doc er ikke standardiseret men dog tilgaengeligt - specs er her http://download.microsoft.com/download/0/B/E/0BE8B... og vilkaar er her https://msdn.microsoft.com/en-US/openspecification... (hvilket vist kan opsummeres til at man frit kan anvende formatet sa laenge man ikke sagsoeger Microsoft).
Gravatar #7 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
7. sep. 2016 05:23
#5

Mail Preview og Pages åbner fint docx - men Preview kan ikke åbne odt
Gravatar #8 - gramps2
7. sep. 2016 06:55
PHP-Ekspert Thoroughbreed (7) skrev:
#5

Mail Preview og Pages åbner fint docx - men Preview kan ikke åbne odt


Så må du bede Apple om at implementere en åben standard.

Nåååå nej...
Gravatar #9 - CBM
11. sep. 2016 17:25
@arne: ok :-)
Ja Libre og Open office kan begge åbne doc og måske også docx
Gravatar #10 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
12. sep. 2016 05:07
gramps2 (8) skrev:


Så må du bede Apple om at implementere en åben standard.

Nåååå nej...


Hvorfor have 117 standarder? Er Doc/Docx/PDF/RTF/TXT ikke nok? Hvorfor understøtte noget som næsten ingen bruger?

- edit -

*.doc giver 900 mio hits på google
*.docx giver 112 mio hits
*.odt giver 22,7 mio hits
*.rtf giver 66,5 mio hits

Såååeee
Gravatar #11 - CBM
12. sep. 2016 08:27
#10: jeg tror han hentyder til at Apple bør implementere odt
Gravatar #12 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
12. sep. 2016 08:52
#11

Ja, det er jeg godt klar over - men hvorfor? Der er ikke særlig mange der bruger det.
Tilbage dengang hvor Word var nyt og Works var noget der stadig blev brugt var jeg modstander af monopol, og alt der er lukket. Jeg brugte noget lignende Open Office - jeg fortrød det dengang, og jeg ville aldrig gå tilbage.

Word er blevet defacto standard, åben eller lukket, men alle kan åbne en .doc/x fil.
Gravatar #13 - gramps2
12. sep. 2016 10:47
#9, #10, #11
Jeg hentyder til, at .pages ikke kan noget, som .odt ikke kan.

Eller, det vil sige, .pages har indbyggede thumbnails i filen (som i virkeligheden er en .zip med en .xml som skal læses på en særlig måde). Det er ca. det eneste gode ved .pages. Problemet er, at mange Mac-brugere sender .pages afsted til os, som ikke bruger Mac - og vi er stadig i flertal - i forvetning om, at vi kan åbne deres bastardformat. Eller i ren ignorance. Jeg ved ikke hvad der er værst.
Gravatar #14 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
12. sep. 2016 11:22
#13

Okay, jeg nævner kun Pages som et program, ikke som filformat. Kunne ALDRIG selv finde på at sende andet end doc/x eller PDF
Gravatar #15 - gramps2
12. sep. 2016 15:25
#14
Så er der én mindre, super :-)

Undskyld forvirringen.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login