mboost-dp1

International Olympic Committee

OL bliver kæmpe udfordring for mobil kommunikation

- Via BBC News - , redigeret af Net_Srak

Da OL 2012 startede i fredags, var der forud gået et stort arbejde for at sikre, at tilskuere, deltagere, embedsmænd, hjælpere og andre uden problemer kan gå på nettet, sende billeder og beskeder, samt alt det andet vi bruger vores mobile enheder til.

Der er blevet opsat 30 mobilmaster indenfor de 2 kvadratkilometer den olympiske park dækker, så de op til 160.000 tilskuere, der er plads til, sammen med op mod 20.000 pressefolk, 17.500 atleter og embedsmænd og flere tusinde arbejdere og sikkerhedsfolk, har adgang til mobilnettet.

Ifølge Stuart Newstead, der er formand for en gruppe som repræsenterer engelske operatører af mobilnetværk og indholdsudbydere, kan der på tidspunkter være mellem 200.000 og 300.000 personer på området.

Stuart Newstead skrev:
It’s as well prepared as it can be. The key to the planning has been co-operation between the operators to maximise the laws of physics, allowing a far denser configuration of masts and antennas than normal to ensure as much capacity as possible.

For at aflaste 3G nettet har BT opsat omkring 1.000 wifi-hotspots, som de kalder englands største enkelte wifi-installation. Ifølge BT kan de håndtere en trafikmængde på op til 1,7 gigabits i sekundet.

Udover trådløs kommunikation til telefoner og computere, skal der også bruges kapacitet til pressens trådløse kameraer og mikrofoner, tidstagning og resultattavler, kommunikation mellem deltagere, officials og trænere med mere. Til dette har Ofcom lånt 20.000 frekvenser fra forsvarsministeriet og fra frekvenser tidligere brugt til analoge TV-signaler.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login