mboost-dp1

Screenshot / Google Play

Fodbold-app bruger mikrofon til at fange sortseere

- Via Ars Technica -

Google Play-appen for den spanske fodboldliga La Liga vil bruge mikrofonen på brugernes telefoner til at fange sortseere.

En ny opdatering til appen, der har ti millioner downloads på Google Play, vil fremover spørge om tilladelse til at bruge både telefonens GPS og dens mikrofon.

Hvis den tilladelse bliver givet, så skal funktionen bruge GPS-data og sammenholde dem med små lydklip, optaget med mikrofonen, for at udpege de steder, der viser fodboldkampe uden de korrekte rettigheder.

Ifølge La Liga er der taget foranstaltninger, som skal forhindre, at funktionen bruges til at overvåge brugerne.

Eksempelvis vil mikrofonen kun aktiveres i de tidsrum, hvor der vises fodboldkampe.

Samtidig vil La Liga ikke selv have adgang til lydfilerne, da de i stedet omgående laves om til binærkode, som skal parres med kontrolkode, der tjekker, om man ser en bestemt kamp – hvis ikke, så vil binærkoden blive slettet.





Gå til bund
Gravatar #1 - Athinira
14. jun. 2018 12:01
Kan på ingen måde være lovligt :-)
Gravatar #2 - DotNet
14. jun. 2018 12:12
Så det at koble en person sammen med gps og optagelser er ikke overvågning? Kan godt ske det bare er mig.
Gravatar #3 - ToFFo
14. jun. 2018 12:32
Men at ens telefon kan høre man ser fodbold i et bestemt tidsrum, betyder jo ikke man er sortseer. Det lyder mest som en dårlig undskyldning for overvågning. Jeg tror ikke de har nok data om personen til at kunne se hvilke abonnementer de ejer også.
Gravatar #4 - Chucara
14. jun. 2018 13:28
Så brugerne skal leve med:

- Kortere batteri-tid pga tændt GPS og mikrofon
- Potentielt at blive overvåget

Og får hvad til gengæld?
Gravatar #5 - ScorpD
14. jun. 2018 15:12
ToFFo (3) skrev:
Jeg tror ikke de har nok data om personen til at kunne se hvilke abonnementer de ejer også.


Det er ikke henvendt til sortseere i form af enkeltpersoner.

Det er større forsamlinger som værtshuse, restauranter o.l., hvor der lige pludselig er ~100 Apps der alle registrerer kampen, uden at etablissementet har fået en gyldig tilladelse (som jeg antager kræver lokationsoplysninger).
Gravatar #6 - CBM
14. jun. 2018 17:29
Jeg er glad for at jeg ikke interesserer mig for fodbold
Gravatar #7 - ToFFo
15. jun. 2018 06:12
#5 - Men så kræver det vel at de kan dokumentere, det ikke er et privat arrangement der bliver afholdt, hvor der er 100+ mennesker der ser kampen. Det er åndssvagt uanset hvad :P
Gravatar #8 - ScorpD
15. jun. 2018 06:37
ToFFo (7) skrev:
#5 - Men så kræver det vel at de kan dokumentere, det ikke er et privat arrangement der bliver afholdt, hvor der er 100+ mennesker der ser kampen.


Men hvis koordinaterne matcher fx The Dubliner på Amagertorv så behøver de ikke dokumentere om det er et privat arrangement da det er en erhvervsmæssig lokation.
Problemet bliver så hvor let det er at få koordinaterne i stueetagen på en 4 etagers bygning.

Men selv hvis det ikke er en erhvervsmæssig lokation så kan +100 mennesker godt nærme sig et brud på reglerne om offentlig visning vs. privat visning.

Gætter på at de kun går efter de lavt-hængende frugter, og undgår de steder som kunne være private.
Gravatar #9 - Sn3akr
15. jun. 2018 07:44
ScorpD (8) skrev:
[quote=ToFFo (7)]Gætter på at de kun går efter de lavt-hængende frugter, og undgår de steder som kunne være private.


Uanset formål, så kan jeg på ingen måde se at det skulle være lovligt at overvåge private samtaler, det er kun lovligt hvis du selv er part i samtalen.

Jeg ser frem til første retssag, for det kan komme til at danne præcedens for nogle ganske skræmmende scenarier!
Gravatar #10 - ScorpD
15. jun. 2018 08:38
Sn3akr (9) skrev:
ScorpD (8) skrev:
[quote=ToFFo (7)]Gætter på at de kun går efter de lavt-hængende frugter, og undgår de steder som kunne være private.


Uanset formål, så kan jeg på ingen måde se at det skulle være lovligt at overvåge private samtaler, det er kun lovligt hvis du selv er part i samtalen.


For det første så kommer det jo an på landet man befinder sig i.

Fx så tillader The Telecommunications - Lawful Business Practice - Interception of Communications - Regulations 2000 at virksomheder optager en samtale uden samtykke hvis formålet er at forebygge eller opdage kriminalitet, eller registrere uautoriseret brug af virksomhedens systemer.

I Danmark er det ulovligt at optage samtaler du ikke deltager i, medmindre du har fået samtykke fra mindst én af de involverede parter, hvilket er tilfældet her.
Herefter træder andre love til, fx persondataloven, der gør at du ikke umildbart må dele samtalen med andre.

Problemet er blot at La Liga vil argumentere at App’en ikke optager en samtale jf. definitionerne på ”samtale” og ”optage”, eftersom den blot laver en multi-level hashing af inputtet fra mikrofonen og sammenligner det med La Liga’s egne værdier (lidt ligesom SoundHound/Shazam, som jeg antager er lovlig at gøre brug af).
Gravatar #11 - Athinira
15. jun. 2018 13:26
Sn3akr (9) skrev:
ScorpD (8) skrev:
[quote=ToFFo (7)]Gætter på at de kun går efter de lavt-hængende frugter, og undgår de steder som kunne være private.


Uanset formål, så kan jeg på ingen måde se at det skulle være lovligt at overvåge private samtaler, det er kun lovligt hvis du selv er part i samtalen.

Det gør de heller ikke. Hvis deres algoritme virker som de siger den gør, og ikke optager samtalen men bare matcher lydprofil, så er der ingen konflikt med lige netop den del af loven.

Shazam er jo heller ikke ulovligt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login