Otte år efter påbegyndt konstruktion er MWA (Murchison Widefield Array) endelig komplet. MWAs primære opgave vil være at holde øje med Solen, for at give tidlige advarsler mod soludbrud (Solar Flares).
Den 3 kilometer store antenne, der hører hjemme i Australien, vil opfange radiostråler fra Solen og eventuel udslynget masse, så der kan tages forholdsregler, som skal minimere skader på satellitter og elnet.
Teleskopet består af 2048 dipole antenner, fordelt i 128 grupper ud over et område på næsten 5 kvadratkilometer.
Indtil videre udnyttes kun en del af kapaciteten, men selv denne ‘lave’ kapacitet leverer projektet bedre resultater end alternativerne. Kapaciteten på det $51 millioner dyre teleskop, forventes at øges med en faktor 10 i løbet af 2013. Ved dette niveau vil teleskopet producere 400 MB data i sekundet.
Solen nærmer sig en periode med høj aktivitet. Efter denne periode vil teleskopet blive brugt til blandt andet at opfange baggrundstråling helt tilbage fra The Big Bang.