mboost-dp1

Withings

Nyt Pulse HR-aktivitetsarmbånd har GPS og kan holde strøm i 20 dage

-

Withings lancerer et nyt aktivitetsarmbånd med pulsmåler, GPS og en batterilevetid på 20 dage.

Withings, der tidligere har været ejet af Nokia, er på vej med Pulse HR – et nyt aktivitetsarmbånd, der både har pulsmåler og GPS indgbygget, og som hævdes at have en imponerende batterilevetid på 20 dage.

PPG-hjertemåleren bruges til at måle ens puls i 10-minutters intervaller i løbet af dagen, og når man dyrker motion. Aktivitetsarmbåndet kan også måle ens søvn og vække en på optimale tidspunkter i løbet af ens søvn-cyklus.

Derudover er aktivitetarmbåndet vandtæt ned til 50 meter og kan måle mere end 30 forskellige aktiviteter.

Huaweis nye smartwatch, Watch GT, har ligesom Withings aktivitetsarmbånd en imponerende batterilevetid, og det er desuden på vej til Danmark – læs mere her.

Den amerikanske pris for Withings Pulse HR er 129 dollars, og den kommer på markedet den 5. december.

Læs mere om Pulse HR på Withings side her.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
15. nov. 2018 13:21
Der kan købes billige BT pulsmålere, såhhhh...
Gravatar #2 - jakob1379
16. nov. 2018 11:15
Det lyder ikke dårligt, men i forhold til Mi Band 3 med stort samme specs udover en batteritid på op en måneds tid (egen erfaring) og så til 170,- er der virkelig ikke meget der kan konkurere med + at der er så meget FOSS (Free Open Source Software) som er kompatibelt med det, så funktionaliteten stort set er ubegrænset.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login