mboost-dp1

Hi3G - 3 Danmark

Ny standard skal forhindre sikkerhedskaos

- Via Ars Technica - , redigeret af Emil

Nogle af verdens største teleselskaber er gået sammen om en ny standard, der skal forhindre sikkerhedshuller på websider, der henvender sig til mobiltelefoner.

Selskaberne har dannet en organisation med navnet OMTP (Open Mobile Terminal Platform), og her arbejder de med projektet BONDI, der skal munde ud i en række retningslinjer henvendt til webudviklere.

Organisationen mener, at der i øjeblikket er rent kaos på området og håber, at webudviklere verden over tager BONDI-projektet til sig og følger retningslinjerne. Målet er, at man skal kunne føle sig tryg ved at bruge sin mobiltelefon på nettet.

Da udviklingen af mobilsider stadig er i en forholdsvis tidlig fase, mener OMTP, der er en god chance for, at BONDI kan vende udviklingen.

BONDI er opkaldt efter Bondi Beach i Australien, hvor man kan surfe uden den store risiko for hajangreb.

Medlemmerne er OMTP er:
3, Orange, AT&T, T-Mobile, Telenor, Telefónica, Telecom Italia og Vodafone.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login