mboost-dp1

Razer USA Ltd.

Ny ‘Razer SoftMiner’: Brug din GPU’s ubenyttede kræfter til at få belønninger

- Via wccftech.com -

Razers nye ‘SoftMiner’-software lader dig bruge din GPU til at løse blockchain-baserede problemer og få Razer Silver i belønning.

‘Razer SoftMiner’ er navnet på et nyt Razer-projekt, som man kan melde sig til. Brugere kan installere softwaren og lade deres GPU arbejde i baggrunden og løse blockchain-problemer – ligesom når man miner efter kryptovaluta.

Man får bare ikke kryptovaluta i dette tilfælde. I stedet får man Razer Silver, der kan byttes til spil og Razer-udstyr på deres hjemmeside.

Dog viser det sig, at det måske ikke er den bedste deal for brugeren.

Med en kraftig gaming-PC kan man forvente 500 Razer Silver om dagen. Det er ikke meget, hvis man eksempelvis gerne vil bruge ens fortjeneste på et relativt nyt spil som “Shadow of the Tomb Raider”, så skal man nemlig af med 98.000 Razer Silver – det vil sige 196 dage med deres SoftMiner kørende.

Hvis du gerne ville have et Razer Huntsman Elite Keyboard til 280.000 Razer Silver-point, så skulle du lade softwaren køre i 560 dage. Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre, fordi ens Razer Silver udløber efter et år, og det er ikke muligt at bytte pointene til penge.

Razer SoftMiner er i beta i øjeblikket og understøtter op til 5.000 brugere om ugen. Softwaren kan hentes igennem Razer Central.





Gå til bund
Gravatar #1 - EmilKampp
17. dec. 2018 11:02
Det er super shady, for "ligesom når man miner efter kryptovaluta" er misledende. Det er rent faktisk kryptovaluta man miner.

Razer beholder de virkelige penge og giver dig virtuel valuta du kun kan bruge hos dem.

Så, ved at bruge systemet giver man dem penge to gange.
Gravatar #2 - Tjalmann
17. dec. 2018 11:10
Lyder som de har penge problemer siden de proever dette stunt.
Gravatar #3 - Ronson ⅍
17. dec. 2018 11:46
Godt at I sætter miner i kursiv da det er et ekstremt teknisk og uforståeligt ord for de fleste af newz' besøgende. I kunne dog godt have skrevet 'såkaldt' foran.
Gravatar #4 - ToFFo
17. dec. 2018 12:32
Forestiller mig der kommer et spike i elregningen til forældre verden over, når computerne pludselig bliver brugt til det. Børnene skal da have Razer Silver! De tænker jo ikke over det koster en formue i strøm at ens grafikkort knokler derud af når man bare ser streams eller youtube videoer og ikke udnytter grafikkortet.
Gravatar #5 - Ufomekaniker
17. dec. 2018 13:42
Det er lige meget. Det er forældrene der betaler.
Gravatar #6 - CBM
17. dec. 2018 15:06
Jeg er enig i at det virker som en dårlig deal

Plus det slider nok ens kort op langt tidligere

OTOH så kan det ikke betale sig for private at mine men udgifter til strøm vil nok alene gøre det en dårlig forretning alligevel

Gravatar #7 - Skak2000
18. dec. 2018 18:51
Tosset tiltag fra Razer side. De dropper det nok igen i løbet af 2019.

Forhåbentlig bliver 2019 året, hvor samtlige kryptovalutaer forsvinder. Det er spil af strøm og god GPU kraft.
Vi er efterhånden et godt stykke af vejen efterhånden som bitcoin kollapser helt.

Kursen er næsten halveret iløbet af den sidste måned 6.400$ til 3.300$ :D
Gravatar #8 - CBM
18. dec. 2018 18:52
Skak2000 (7) skrev:
Tosset tiltag fra Razer side. De dropper det nok igen i løbet af 2019.

Forhåbentlig bliver 2019 året, hvor samtlige kryptovalutaer forsvinder. Det er spil af strøm og god GPU kraft.
Vi er efterhånden et godt stykke af vejen efterhånden som bitcoin kollapser helt.

Kursen er næsten halveret iløbet af den sidste måned 6.400$ til 3.300$ :D

hørt! Jeg er helt enig
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login