mboost-dp1

Philips

Ny Philips Hue-boks synkroniserer smart-lamper med indholdet på ens TV

- Via The Verge -

Philips Hue Play HDMI Sync Box styrer automatisk dit lys, så det passer til den film du ser, eller det spil du spiller.

Der er nu en nem måde at synkronisere ens Hue-pærer med det, der sker på ens TV-skærm.

Philips’ nye Hue Play HDMI Sync Box styrer ens smart-pærer ud fra, hvad der afspilles på TV’et, uanset om man bruger en Blu-Ray-afspiller, en spillekonsol eller en streaming-enhed. 

Enheden kan så automatisk kontrollere lysstyrken og farven af lyset, så det passer til indholdet på fjernsynet – uden forsinkelse.

Man kan selv skrue op og ned for intensiteten, så man ikke bliver forstyrret af voldsomt skiftende lys, når der f.eks. vises reklamer.

Boksen understøtter op til fire enheder gennem HDMI, og den skal så danne mellemled mellem TV’et og afspilsnings-enheden. Den understøtter HDR10, men ikke HDR10+ og Dolby Vision, hvor der altså ikke vil være automatisk skiftende lys.

Philips Hue Play HDMI Sync Box udkommer den 15. oktober, hvor den har en vejledende pris på 1.899 kroner.





Gå til bund
Gravatar #1 - fastwrite_1
19. sep. 2019 08:15
Fancy og en anelse overpriced.. 1.900 bobs for en boks der skifter farver på ens hue lamper efter hvad der sker på skærmen?

Ved ikke om jeg er den eneste der har det sådan, men jeg er SÅ træt af den type musik man bruger i den slags reklamer. De er så enerverende og ligegyldige og prøver at pumpe noget op som slet ikke er der. Og hvorfor i alverden har de i denne reklame filmet ham nedefra, mens det er tydeligt at man kan se at han slet ikke ser på os, men på en tekst han læser op..


Gravatar #2 - Skak2000
19. sep. 2019 09:00
Det åbner mulighed for, at man kan få Ambilight sammen med andre mærker end Philips.

Ambilight giver en fantastisk oplevelse når man ser film.
Folk der ikke har haft en Ambilight tv har svært ved at forstå. Hvor stor forskel det faktisk gør ved film oplevelsen...
Gravatar #3 - Ni
19. sep. 2019 09:25
#3 Jeg har set en del film med ambilight i hele stuen og jeg deler ikke din positive oplevelse :-)

... Men hvad kan jeg sige, jeg synes også 2d filmoplevelsen er markant bedre en 3d oplevelsen :-)

#gammel #gnavpot

Gravatar #4 - Skak2000
19. sep. 2019 11:07
#3
Jeg har ikke prøvet Ambilight i hele rummet. Kun det fjernsynet selv skaber. Har haft det i mange år.

Ved nærmere eftertanke, tror jeg ikke at Ambilight i hele rummet vi være noget jeg kan lide.

Har du prøvet Ambilight hvor det kun er fjernsynet der skaber lyset og ikke eksterne lyskilder?
Gravatar #5 - Claus Jørgensen
19. sep. 2019 11:09
next up: IKEA laver en udgave til 1/10 af prisen
Gravatar #6 - ToFFo
19. sep. 2019 11:30
#4 - Jeg har prøvet både Ambilight fra TV'et på væggen som spillede sammen med 2 farvede hue (gen2) pærer som var i vægmonterede lamper bag sofaen. Så jeg fik en total immersion med farver. Det var fedt i starten, men så blev det altså bare irriterende. Sjovt til fester. Pisse irriterende efter man har set et par film med det synes jeg. Nu hænger Philips TV'et i soveværelset og der pisser det mig også af. Jeg har slået Ambilight fra på det...
Men fordi Philips TV et fucking skrald, så tænder TV'et med fuld hammer på Ambilight midt om natten, selvom det er slået fra, fordi det gerne vil installere en software opdatering der har fejlet 100 gange som jeg har opgivet at installere. Philips support vil ikke hjælpe, for de siger bare "der er en fix på vej, den kommer i næste opdatering". Uforstående overfor jeg slet ikke kan installere opdateringer i det hele taget. Så TV'et bruges meget sjældent. Fucking Philips skrald... Jeg er sikker på de har hentet mange kunder på Ambilight, men det virker mere desperat og gimmicky efter min mening.

Anyway... Boxen er meget dyr i forhold til den meget begrænsede brug. Jeg har kun 1 ting jeg kan tilslutte den. En Chromecast... Som jeg sjældent bruger. Jeg bruger de Apps jeg har på TV'et (LG C8 OLED) og der er rigeligt. Ingen af disse Apps vil virke med Ambilight. Så er jeg tvunget til at streame Netflix gennem Chromecast fra Mobilen hvis jeg vil have noget ud af den boks.


Det er sgu en om'er Philips.
Gravatar #7 - rødskæg
20. sep. 2019 06:36
Man har da længe kunne få en Android app der bruger mobilens kamera og/eller den primære farve på telefonens display til at styre farven på dine Hue enheder.
Det kan godt være du skal undvære din telefon under filmen, men det er da billigere end 1899kr for en passthrough der ikke understøtter Dolby Vision
Gravatar #8 - larsp
20. sep. 2019 06:49
Er ambilight ikke bedst egnet som en måde at få TVet til at synes større og mindske kontrasten fra TV'ets kant til omgivelserne? Det virker umiddelbart som en cool feature.

Men at have hele rummet til at skifte farve med filmen virker som en gimmick man hurtig bliver træt af...

#6 Tough shit. Jeg er ikke overrasket. Mine forældre har et halvgammelt Phillips TV og nøj hvor er menusystemet irriterende og buggy.
Gravatar #9 - ToFFo
20. sep. 2019 09:56
#8 - Buggy? Don't get me started. Mit TV er fra 2016 og er et Android TV. Det kører simpelthen så elendigt, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Alle menuer lagger helt vildt, alle Apps er langsomme ad helvedes til. Navigation er lort fordi alt input føles som om det er bagud. Men Philips lover jo det bliver bedre! Der kommer jo en patch som løser alle problemer på magisk vis. Den patch kommer bare aldrig, og når/hvis den gør, kan jeg ikke installere den. Jeg har trukket stikket til det TV. Ellers tænder det af sig selv, for at prøve at opdatere midt om natten. Jeg vågner, står op for at trække stikket ud, hvilket kræver jeg kommer om bag TV'et for at hive stikket ud. Så jeg går i seng igen med fucking svejser-øjne pga det lorte ambilight.
Gravatar #10 - Target
20. sep. 2019 10:13
ToFFo (9) skrev:
#8 - Buggy? Don't get me started. Mit TV er fra 2016 og er et Android TV. Det kører simpelthen så elendigt, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Alle menuer lagger helt vildt, alle Apps er langsomme ad helvedes til. Navigation er lort fordi alt input føles som om det er bagud. Men Philips lover jo det bliver bedre! Der kommer jo en patch som løser alle problemer på magisk vis. Den patch kommer bare aldrig, og når/hvis den gør, kan jeg ikke installere den. Jeg har trukket stikket til det TV. Ellers tænder det af sig selv, for at prøve at opdatere midt om natten. Jeg vågner, står op for at trække stikket ud, hvilket kræver jeg kommer om bag TV'et for at hive stikket ud. Så jeg går i seng igen med fucking svejser-øjne pga det lorte ambilight.

Jeg har sjovt nok også et Philips TV i soveværelset, dog en discount model og uden Ambilight. Det gjorde nøjagtig det samme, startede op midt om nattet for at ville opdatere. Og det kunne den selvfølgelig ikke. Det lykkedes mig dog at få downloadet opdateringen og lagt på en USB stick, som jeg smed i TV'et og så kunne den opdatere. Siden har det ikke startet af sig selv.
Men det er åbenbart et udbredt problem... Så kan man godt strege Philips over mulige TV mærker fremover.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login