mboost-dp1

Google Inc.

Ny Google-funktion gør det muligt at planlægge sit digitale liv efter døden

- Via Google Public Policy Blog - , redigeret af Net_Srak

Googles nye funktion Inactive Account Manager skal gøre det muligt for brugere at bestemme, hvad der sker med deres data, efter deres død.

Man kan med funktionen for eksempel vælge at få ens Gmail-data slettet efter 3, 6, 9 eller 12 måneders inaktivitet, eller man kan vælge at ens data skal overgives til udvalgte kontakter. Tjenesterne, hvis data man kan bestemme over, er Blogger, Contacts, Drive, Gmail, Picasa Web Albums, Google Voice, YouTube og forskellige data fra Google+, herunder ens profil, Circles og +1s.

Systemet er lavet således, at Google sender en advarselsbesked til ens telefonnummer og sekundære e-mail-adresse, før de foretager sig noget. Google lover, at de kigger på flere faktorer, for at spore om en bruger er aktiv. Blandt andet ser de på log ins, webhistorik og Gmail-brug, også fra enheder som ens telefon.

Indtil videre er Inactive Account Manager kun tilgængelig for almindelige Google-konti, og kan dermed ikke benyttes af Google Apps-brugere.





Gå til bund
Gravatar #1 - kgp43
12. apr. 2013 12:55
Det fede ved den service, er at man ikke opdager bugs, før det er forsent.
Gravatar #2 - jakobdam
12. apr. 2013 13:08
Ud fra overskriften havde jeg mere sådan en idé om at man ku sætte den til at auto-poste ting på Google+ efter ens død...

Jakob Dam says: (19:41)
"Er netop ankommet! FUCK her er VARMT, mand!"
GPS location: H311

Gravatar #3 - Snow
12. apr. 2013 13:13
Det føles sq lidt skummelt at udfylde den - som om man har manden med leen stående bag en og kigger over skulderen.
Gravatar #4 - f-style
12. apr. 2013 13:22
#3
det er vel ikke andet end hvis man laver sit testamente.
Gravatar #5 - mega2507
13. apr. 2013 12:14
Hvorfor skal folk med et google hosted mail domæne, altid vente flere år på den samme funktionalitet som alle andre. Jeg håber ihvertfald ikke at der går 2 år ligesom med youtube til apps brugere.
Gravatar #6 - Slettet Bruger [992408015]
15. apr. 2013 06:29
mega2507 (5) skrev:
Hvorfor skal folk med et google hosted mail domæne, altid vente flere år på den samme funktionalitet som alle andre. Jeg håber ihvertfald ikke at der går 2 år ligesom med youtube til apps brugere.


Med mindre du har en livstruende sygdom, gør det vel ikke så meget?! ..
Gravatar #7 - LordMike
18. apr. 2013 01:58
#5
Stil dig selv spørgsmålet: Når du har en virksomhed, er det så dine medarbejderes ret til selv at vælge hvem der skal have adgang til deres firma-mail efter deres død?

Normalt er firma mail jo forbeholdt virksomheden.

Samme gælder jo for youtube (Som vi så ikke har adgang til - hvilket bare er underligt), drive, picasa etc.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login