mboost-dp1

ASUS

Nvidia lancerer RTX Quadro 6000 mobile: Kraftigste laptop-GPU nogensinde

- Via engadget -

Laptops med Nvidias nye RTX Quadro 6000-GPU kan blandt andet bruges til at redigere 8K-video.

Tidligere på året introducerede Nvidia deres Studio-serie til professionelle, der har brug for GPU-stærke laptops.

Denne laptop-serie bliver nu opgraderet med en ny GPU fra Nvidia, nemlig RTX Quadro 6000 mobile, der formentlig er den kraftigste laptop-GPU på markedet.

Med 24 GB videohukommelse lover Nvidia, at den næsten leverer samme ydeevne som desktop-udgaven af RTX Quadro 6000, der koster omkring 40.000 kroner.

Mere detaljerede specs har de endnu ikke givet, men desktop-udgaven har til sammenligning 4.608 CUDA-kerner, 576 Tensor-kerner og 72 RT-kerner.

Den nye GPU giver også mulighed for laptop-skærme med 4K-opløsning og en refresh rate på 120 Hz.

Nvidia er samtidig klar med et nyt form for afkølingssystem til laptops, der holder keyboard-temperaturen nede omkring den temperatur, som et menneske har på deres hud.

Første bærbar med en RTX Quadro 6000-GPU bliver Asus Studiobook One, som du kan læse mere om på Asus’ hjemmeside. Prisen og udgivelsesdatoen for denne bærbar er dog endnu ukendt, men det bliver ikke billigt at eje ‘the world’s most graphically-powerful laptop’.

Læs også Nvidia afslører laptop-serien Studio: Op til syv gange hurtigere end MacBook Pro.





Gå til bund
Gravatar #1 - SukkerFri
5. sep. 2019 06:19
Jeg tænker PSU'en skal i en taske for sig selv snart :)

Men der skal satme være nogle gode argumenter for at købe en laptop i den kaliber, da samme specs kan fåes en del billigere i en desktop. Men vildt er det da.
Gravatar #2 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
5. sep. 2019 07:14
#1

Men hvis alternativet er to computere - hvorfor så ikke købe en bærbar?

Vores tegneafdeling bruger Lenovos P-serie med Quadro kort, og de sidder alle med en bærbar. På den måde kan de tage den med ud til kunder, eller arbejde hjemme. Jeg kan ikke se nogen rigtig alternativ løsning på dette.

Og mht PSU'en, så vejer den vist allerede 1,5 kg til en P52 med et Quadro P2000 ;)
Gravatar #3 - SukkerFri
5. sep. 2019 09:14
Men kan de laptops køre fuld skrue uden af throttle? Det lyder alt sammen rigtig fint på papiret. Men når det hele bliver så varmt at det ikke kan boost længere, så står man med en lidt nederen stykke hardware.

Og Desktops er bare meget mere lydløse end sådan en laptop der kæmper for livet med at holde sig kold.

Er det fedt at kunne slæbe PC'en med sig, helt sikkert. Men det er ikke uden downsides.
Gravatar #4 - ScorpD
5. sep. 2019 13:46
SukkerFri (1) skrev:
Jeg tænker PSU'en skal i en taske for sig selv snart :)


Ja, især når der kræves 2 stk. som ved Area 51m o.l.
Gravatar #5 - CBM
6. sep. 2019 06:43
gamer laptops er vist ved at tage overhånd

heldigvis er der mange spil man kan game på farten der ikke kræver en gamer laptop... som fx brutal doom (via gzdoom)
Gravatar #6 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
6. sep. 2019 07:37
#3
De Lenovo'er vi har (P52, P70, P71) throttler ikke. Ikke mig bekendt i hvert fald.

#5
Det er vist ikke ment som en gaming laptop, er den?
Gravatar #7 - CBM
6. sep. 2019 08:05
PHP-Ekspert Thoroughbreed (6) skrev:
#3
De Lenovo'er vi har (P52, P70, P71) throttler ikke. Ikke mig bekendt i hvert fald.


Med gaming laptops eller generelt laptops der har voldsomme CPU¨'er og evt. vodlsomme GPU'er, der vil du altid være ude i et afvejning mellem larm eller neddrosling grundet for høj varme... så hvis de ikke drosler ned, så er det fordi de larmer en hel del så... så er der også hele problemet med vægten af disse typer laptops .. eller slæbbare

PHP-Ekspert Thoroughbreed (6) skrev:

#5
Det er vist ikke ment som en gaming laptop, er den?

nej men derfor er der stadig games som kan games på den :D

Gravatar #8 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
9. sep. 2019 06:00
#7

Well, enig - de er tunge og klodsede - især P7x serien (17")

Nogle af dem der rejser en del, har også muligheden for en mindre T480s, så hele håndbagagen ikke bare er en bærbar + PSU

Og kan man virkeligt game på dem? Synes at huske fra gamle dage, hvor Quadro-serien ikke var så gode at spille på, grundet driver clusterfuck. Men det kan jo selvfølgeligt være at det er blevet bedre med årene.
Gravatar #9 - larsp
9. sep. 2019 06:37
PHP-Ekspert Thoroughbreed (2) skrev:
Vores tegneafdeling bruger Lenovos P-serie med Quadro kort, og de sidder alle med en bærbar. På den måde kan de tage den med ud til kunder, eller arbejde hjemme.

Bruger de den bærbare direkte eller med en dock, så man kan få keyboard, mus og max skærmareal?

For, hvis de bruger en dock behøver den bærbare egentlig ikke være en kæmpe kampvogn?
Gravatar #10 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
9. sep. 2019 09:01
#9

Ja, med en dock.

Og hvorfor ikke? Det giver ikke megen mening at have en bærbar hvis du kun kan bruge den i docken?
Gravatar #11 - larsp
9. sep. 2019 10:11
#10 Klart nok, det kommer an på hvor meget man bruger den til krævende arbejde uden for docks. Men hvis den kun skal vise præsentationer og checke emails uden for docks, er det lidt surt at slæbe rundt på 17" og full size keyboard.
Gravatar #12 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
9. sep. 2019 12:12
#11

Hvad så hvis en præsentation indebærer 3D modelling? Eller du er ude og rejse og skal bruge nogle tegninger? Eller hvis du vil arbejde hjemmefra?
Gravatar #13 - larsp
9. sep. 2019 12:43
#14 Nevermind

Min pointe var bare at man med en dock kan være lidt ligeglad med om den bærbare er 17" eller 14" (hvis ellers man kan få den kompakte model med beefy specs)

Jeg slæbte rundt på en tung bærbar i mit tidligere job og det var total spildt for jeg brugte den kun til krævende arbejde mens den var i en dock alligevel. Og kundepræsentationer var med projektor. But whatever floats your boats.
Gravatar #14 - CBM
10. sep. 2019 06:28
PHP-Ekspert Thoroughbreed (8) skrev:
#7

Well, enig - de er tunge og klodsede - især P7x serien (17")

Nogle af dem der rejser en del, har også muligheden for en mindre T480s, så hele håndbagagen ikke bare er en bærbar + PSU

Og kan man virkeligt game på dem? Synes at huske fra gamle dage, hvor Quadro-serien ikke var så gode at spille på, grundet driver clusterfuck. Men det kan jo selvfølgeligt være at det er blevet bedre med årene.


Ja det er nok ikke optimalt til gaming.
Men sidder man og har behov for at rendere lokalt mens man er i toget og hvis ja, kunne det så ikke ske via en netforbindelse til en serveR?
Gravatar #15 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
10. sep. 2019 10:12
#14

Kan du selv se hvad der er galt med den sætning? Toget ... Netforbindelse ... hahahahahahahaha :D

Tak for dagens grin ;)
Gravatar #16 - CBM
10. sep. 2019 10:41
PHP-Ekspert Thoroughbreed (15) skrev:
#14

Kan du selv se hvad der er galt med den sætning? Toget ... Netforbindelse ... hahahahahahahaha :D

Tak for dagens grin ;)

kommer an på tog turen ;)

med DSB? ja... med Arriva? Nej :)

Jeg kørte med Arriva tog i 2007-2010 og der var altid god wifi net forbindelse... ingen udfald, høj hastighed og til fri afbenyttelse

jeg har ingen grund til at tro at det har ændret sig for Arriva

I dag kører jeg med DSB, men hvis ethvert andet togselskab havde en tur på samme strækning så havde jeg valgt det selskab

DSB har aldrig lykkes med at få wifi til at virke, men man kan dog være heldig at et godt mobil abbonement plus en mobil med en god antenne kan opnå forbindelse


.....


før masseflugten af passagerer så var dette et godt billede på togene i myldretiden (der var ALTID... for få vogne med, særligt hvis der også liiige var en skole eller lignende med som liiiiige havde lagt beslag på en hel vogn ud af måske 2 eller 3)





DSB som de ser ud i dag



politikernes syn på DSB

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login