mboost-dp1

Nvidia

Nvidia lancerer Jetson TX2-platform til droner og robotter

- Via engadget -

Den nye platform Jetson TX2 fra Nvidia skal afløse forgængeren – jetson TX1 – og er designet til at levere dobbelt så meget kraft som forgængeren, mens der bruges mindre end 7,5 watt.

Platformen, der lanceres i dag, er tiltænkt droner, robotter, intelligente kameraer og andre lignende enheder. Den kan blandt andet bruges til billed- og talegenkendelse og skal gøre enheder hurtigere, da regnekraften ikke er afhængig af servere og regnekraft ‘i skyen’.

Indtil videre bruges Jetson TX2 blandt andet af Cisco til en enhed, der muliggør skærmdeling, interaktive whiteboards og videkonferencer. Et andet eksempel er sammensætning af 4K 360 graders video til live streaming hos selskabet Live Planet.

Det er muligt at forudbestille developer-udgaven TX2 til en pris på 599 dollars for en carrier-board + module-kombination og til 399 dollars for TX2-modulet alene. Developer-kit-ordrer skulle blive afsendt fra d. 14. marts, mens modul-ordrer afsendes i løbet af andet kvartal.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login