mboost-dp1

Nvidia

Nvidia afslører køreplan for 40 nm mobile GPU’er for 2009

- Via Vr-zone - , redigeret af Pernicious

For nylig afslørede Nvidia deres køreplan for 40 nm desktop GPU’er for 2009, og nu har de annonceret deres køreplan for mobile GPU’er, der er sat til at komme ud i 2009. Køreplanen introducerer en del nye navne, der allerede nu kan virke forvirrende.

Den nye serie af mobile GPU’er bliver klassificeret som Geforce N10x-serien, men det vides ikke, om den bliver Geforce 9- eller Geforce 200-baseret, dette forventes dog at blive oplyst i løbet af året.

I første kvartal af i år vil de GeForce 9-baserede GPU’er gå fra en 65 nm fabrikationsproces til 55 nm, sådanne GPU’er får et “1” tilføjet til endelsen af sit kodenavn, f.eks. GS1 eller GTX1. De endelige navne for de forskellige klasser af chips, som de vil fremgå officielt, bliver Geforce GTX 180/170m, GTS 160m, GT 130/120m, G 110/105m.

GPU’er lavet i 40 nm kommer i sidste halvår af 2009 og er baseret på GT21x-arkitekturen. Den kraftigste GPU, N10E GTX, vil blive baseret på GT212. N10E GT, GS, GE bliver baseret på GT215, N10P GS, NS, GE, GLM baseret på GT216 og N10M GS og GE baseret på GT218-arkitekturen.





Gå til bund
Gravatar #1 - Izaaq
6. jan. 2009 10:04
Gad vide, om det er bevidst, at de laver navngivningen af produkterne så uhyre kompliceret? Jeg tænker på, at når man endelig har sat sig nogenlunde ind i, hvordan Nvidia har navngivet deres kort, så kan man bare ikke overskue også at skulle sidde og rode rundt med ATIs navngivning. På den måde kunne man jo godt være fristet til at blive hos samme leverandør.

Jeg har endnu ikke luret, hvorfor Nvidia laver en nye serie chips, der i performance starter langt nede i 9xxx området og kommer til at overlappe 11xxx (hvis den kommer)-området en del. Det er helt uoverskueligt om et GTS 160m er hurtigere end et 9800GTS, og om hvad der bedst kan betale sig at købe... :-/
Gravatar #2 - MEGAMASTER4000
6. jan. 2009 10:09
GGGGGGGGNNNN!!8412941TGXXGGSSSR9880000!! GTX GN2!
Gravatar #3 - Zombie Steve Jobs
6. jan. 2009 10:32
#1/2
Håber fanneme også det på et eller andet tidspunkt får standardiseret navngivningen, så det er til at overskue hvad skidtet kan.

Jeg kan finde ud af de firecifrede, men de nye her :S
Gravatar #4 - AenimA
6. jan. 2009 12:24
Ironisk nok, eftersom Nvidia indførte det nye navnesystem for at gøre det lettere at finde rundt i. Personligt synes jeg ATI har fat i den lange ende, hvor der er en logisk forklaring for alle tal i GPU navnet (f.eks. HD3850, HD4850 etc.) og hvor systemet virker en kende mere organiseret (måske hjælper det med manglen af G,GTS,GTX etc. betegnelser)
Gravatar #5 - deu
6. jan. 2009 13:03
Jamen det ligger da stort op til at vi laver en skala hvor dårligste kort i en bench får 1 næstdårligste får 2 osv. kommer der kort der ligger imellem, får de 1.1/1.2 osv. Og så laver vi et stort site hvor at der står hvilke modeller der er lig hvad, så man kan gå ud og sige i butikken: "jeg vil gerne se på sådan et 2.4-kort der:", "nårh nej jeg mener NX10GS0G215/Z/T1-kort. Det er jo fandme nemmere at oplyse et serie nummer på de kort end at fortælle hvad kortet rent faktisk hedder!

Når alt kommer til at får det her mig bare til at føle mig endnu bedre, da jeg åbentlyst må ha mere hjerne end dem der har fundet på de navne.
Gravatar #6 - Izaaq
6. jan. 2009 14:13
#4 Enig!

Jeg ville i hvert fald føle mig snydt, hvis jeg lige havde købt et 0. generations 9300 GS gfx, som så er væsentligt langsommere end et 7900 GTS. Jaja, jeg ved godt, at man skal sætte sig ind i tingene, men altså alligevel.

I øvrigt: Hvorfor er det sådan med de fleste produkter, at det kører helt af sporet for dem med tal, og så pludselig skal de tilbage og starte forfra?

F.eks: GF1, GF2, GF3, 4, 3000, 4000, 5000 .... 7600, 7700... 9800... 160m ???
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login