mboost-dp1

Microsoft Corporation

Nu kun fem kandidater tilbage til direktørposten hos Microsoft

- Via Reuters -

Ifølge Reuters er bestyrelsen hos Microsoft nu få måneder fra at finde en ny administrerende direktør, som skal afløse Steve Ballmer, da kilder tæt på sagen har fortalt dem, at der kun er fem kandidater tilbage.

Oprindeligt har der været omkring 40 kandidater, men de fleste er altså blevet sorteret fra. Blandt de resterende fem er navne, som tidligere har været fremme som en mulig afløser. Det drejer sig blandt andet om Stephen Elop, nuværende ansvarlig for Windows Phone hos Nokia, og Alan Mullay, der pt. er administrerende direktør for Ford.

I egne rækker skal Microsoft have kig på Tony Bates, der inden opkøbet af Skype var administrerende direktør for det firma, men nu er ansvarlig for forretningsudvikling hos Microsoft. Den ansvarlige for Cloud og Enterprise, Satya Nadella, er også med på listen.

Den sidste kandidat er også en, der er fundet i egne rækker, men det er ikke oplyst hvem det er. Hverken hos Microsoft eller Ford har de ønsket at udtale sig om sagen.





Gå til bund
Gravatar #1 - Mort
7. nov. 2013 06:34
Hvis de nu vælger Stephen Elop, fra Nokia, så kan de måske opnå samme resultat som Nokia gjorde, få deres aktiekurser skruet ned og så derefter blive opkøbt af et andet firma som gerne vil ind på markedet... Det kunne jo feks være pengestærke Apple.

Ironi og sarkasme kan forekomme; spis til med et gran salt.
Gravatar #2 - Magten
7. nov. 2013 06:49
#1
Stephen Elop blev faktisk placeret i Microsoft af Apple!

Det ville være en god historie :D
Gravatar #3 - Remmerboy
7. nov. 2013 07:09
Næste uges eliminering skal deltagerne kunne skrige 'Developers, Developers, Developers' flest gange uden at trække vejret.
Gravatar #4 - Hubert
7. nov. 2013 07:22
Bare tanken om alle de konspiratoriske indlæg vi vil komme til, at læse hvis elop bliver chef før, at jeg håber at de finder en anden.
Gravatar #5 - merdistaneren
7. nov. 2013 09:58
Håber virkeligt det er Julie Larson-Green der er den sidste kandidat og at hun får posten.
Gravatar #6 - Nåkja
7. nov. 2013 10:03
Det er ved at være sidste chance, gutter...
Gravatar #7 - Magten
7. nov. 2013 10:09
merdistaneren (5) skrev:
Håber virkeligt det er Julie Larson-Green der er den sidste kandidat og at hun får posten.
Det kan da kun være for at det skal gå skidt for MS, at du håber det? :)
Gravatar #8 - merdistaneren
7. nov. 2013 10:19
#7
Nej det er det ikke. Hvis man kigger på hendes karriere så vil man se at hun står bag nogle af Microsoft største succeser med blandet windows 7 og redesignet af office i 2007. Hun har erfaring på højeste niveau og en god baggrund i både det tekniske (Hun er programmør og arbejdede på visual c++) samt det forretningsmæssige, med de mere erhvervs tunge divisioner.
Gravatar #9 - Virtual-Aidz
7. nov. 2013 10:40
Give back Bill Gates :c

... Jeg har så svært ved at forestille mig Microsoft uden Bill Gates.

Valve ville heller ikke være det samme uden Gabe Newell!

(Jeg har ikke en skid forstand på business. Jeg kan bare godt lide Bill's blide ansigt som front figur :D)
Gravatar #10 - Nåkja
7. nov. 2013 10:58
Virtual-Aidz (9) skrev:
... Jeg har så svært ved at forestille mig Microsoft uden Bill Gates.


Er han ikke stadig formand for bestyrelsen?
Edit: Jo, han er.
Gravatar #11 - Ravensholt
7. nov. 2013 13:06
Virtual-Aidz (9) skrev:
Give back Bill Gates :c
... Jeg har så svært ved at forestille mig Microsoft uden Bill Gates......


Han har for travlt med sin fond, og det eneste han stræber efter, er at få en nobel pris - hvilket han efterhånden også må have gjort sig fortjent til, med det arbejde og den mængde penge han har doneret til godgørende formål.
Gravatar #12 - RMJ
7. nov. 2013 15:15
Det duer ikke at have en højrøvet person som ikke har forstand på særlig meget til at lede Microsoft eller noget tech firma.

Det er nød til at være en person som har forstand på det pratiske.

Skal faktisk helt være en programmør ala Bill Gates som leder Microsoft.

Men kunne faktisk være godt for PC som platform hvis de bruger han den taber fra Nokia også han også kører Microsoft langt ned.

Nogle gange er man nød til at tage nogle skridt tilbage for at vælge den rigtige vej.

Og med Windows 8 og Balldymer er det på tide at gå tilbage og gå til højre istedet for stien de tog til venstre.

Uhh windows 8 shiny, pretty colors, woooooowww Windows kindergarden.

Lidt ironisk at Microsoft af alle firmaer går fra at have 20 forskellige windows version til nu skal der kraftdeme kun være en.

Touch for everyone!.
Gravatar #13 - Nåkja
7. nov. 2013 15:20
RMJ (12) skrev:
Skal faktisk helt være en programmør ala Bill Gates som leder Microsoft.


Hvorfor? En CEO på det niveau får ikke fingrene i mulden. Han skal se de store visioner og forstå markedets udvikling... Det lærer man ikke i de mørke lokaler på datalogi.
Gravatar #14 - syska
7. nov. 2013 16:01
Ravensholt (11) skrev:
Virtual-Aidz (9) skrev:
Give back Bill Gates :c
... Jeg har så svært ved at forestille mig Microsoft uden Bill Gates......


Han har for travlt med sin fond, og det eneste han stræber efter, er at få en nobel pris - hvilket han efterhånden også må have gjort sig fortjent til, med det arbejde og den mængde penge han har doneret til godgørende formål.


HAHAHAH, tvivler sq lidt på at han tænker sådan.

Tror han nyder at have så mange penge, så han reelt kan lave hvad han vil ...

Havde jeg så mange penge ville jeg også gøre de ting.

Nobels fredspris ... herre gud ... op i røven med den. Tror faktisk han er rimelig ligeglad, selvom han dog nok ville være stolt af at modtage den.

Hvorfor skal man have andres accept for at gøre noget godt?

Jeg synes vi skal uddele Nobels Hadepris ... altså totalt modsat ... og så give den til alle pånær en person. :-)
Gravatar #15 - Kenman
7. nov. 2013 16:09
#9, #11
Nu er det sådan, at Bill Gates har bebudet at han venter tilbage for en stund, som værende væsentligt mere aktiv end siden han lod Ballmer overtage, for at kunne støtte den nye CEO og "lære ham/hende op".

Personligt ser jeg frem til, at sløret bliver løftet, at Bill G hjælper lidt til samt at se hvilke ændringer der kommer som følge af det.
Gravatar #16 - arne_v
7. nov. 2013 16:46
RMJ (12) skrev:
Det duer ikke at have en højrøvet person som ikke har forstand på særlig meget til at lede Microsoft eller noget tech firma.

Det er nød til at være en person som har forstand på det pratiske.

Skal faktisk helt være en programmør ala Bill Gates som leder Microsoft.


Da MS var en ung startup var det vigtigt at have en ledelse med en teknisk baggrund som selv kunne lede udviklingen.

Men med MS's størrelse og diversitet idag giver det næppe mening.

En ekspert i OS (Window), kontorpakker (Office), databaser (SQLServer), email (Exchange), web portaler (SharePoint), ERP (Dynamics), cloud (Azure), spil konsoller (Xbox), IM (Skype), telefoner (ex-Nokia) etc. eksisterer simpelthen ikke.

Gravatar #17 - arne_v
7. nov. 2013 16:58
#0

Jeg tvivler på at det bliver en af de fem.

Elop har simpelthen ikke leveret varen i Nokia. At det var en uhyre vanskelig situation han overtog ændrer ikke på det.

Jeg tror ikke på en intern. Aktionærerne vil nok gerne se en ekstern med friske øjne. Og en intern vil have alt for meget baggage fra diverse interne krige.

Mulally (stavet forkert i intro!) er på mange måder perfekt. Han har vist at han kan vende en virksomhed. Han kommer udefra. Hvis han var født i 1955 ville han havde været helt perfekt. Men han er født i 1945. Han vil blive fravalgt fordi han ikke vil kunne sidde 10-15 år.

Derfor en sjette!
Gravatar #18 - Claus Jørgensen
7. nov. 2013 18:19
Microsoft har tekniske eksperter (dvs. tidligere programmører) siddende i næsten alle lederskabsposterne direkte efter Ballmer.

Eksempler er f.eks. Qi Lu (EVP, Application and Services), og Terry Myerson (EVP, Operative Systems), eller hvis vi hopper et niveau ned, Scott Guthrie (CVP, devdiv), Gurdeep Singh Pall (CVP, Application and Services).

Ergo er der langt mere brug for en CEO ala. Ballmer, som fokusere på retning/økonomi, og kan snakke med bestyrelsen, end der er brug for en teknisk orienteret CEO.

(EVP = executive vice president)
(CVP = corporate vice president)
Gravatar #19 - Claus Jørgensen
7. nov. 2013 18:30
arne_v (17) skrev:
Jeg tror ikke på en intern. Aktionærerne vil nok gerne se en ekstern med friske øjne. Og en intern vil have alt for meget baggage fra diverse interne krige.
Jeg er enig. Jeg tror ikke der er mange i Microsofts egne rækker der tror på en intern til ny CEO.

Der er der ingen kronpris i virksomheden. Af alle de nuværende EVPs, ville Terry Myerson nok havde været det bedste bud, men han er slet ikke CEO typen. Jeg tror ikke engang han ville sige ja, hvis han fik tilbudet. I stedet har han fået den mest "magtfulde" division, efter vores massive "One Microsoft" reorg.

Og netop den næsten overståede reorg, ville også være et godt bud på hvorfor det ikke bliver en intern. Mange af de nuværende EVPs er nye, og næsten helt sikkert ikke blevet forfremmet til EVP, bare for at blive flyttet til CEO lidt senere.

(Og jeg vil mene at det er ret tvilvsomt at man bliver CEO uden at have været CVP/EVP først).

Så det bliver næsten stensikkert en udefra. Ligeledes er jeg enig i argumentationen for at det ikke bliver Alan Mulally.

Dog undre jeg mig lidt over, hvor Reuters har deres data fra, da jeg tvivler på man ville frigive en liste over kandidater til pressen. Det lyder mere som opspind, da de fleste navne er kendt fra tidligere gæt på hvem der kunne blive ny CEO.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login