mboost-dp1

The Guardian

NSA hackede den mexicanske præsidents mailserver

- Via Der Spiegel - , indsendt af thimon

Selvom Edward Snowden ikke længere forsyner medierne med nye oplysninger om NSA, så dukker der fortsat nyt op, fra de dokumenter han allerede har udleveret. Senest har Der Spiegel afsløret, at NSA i 2010 fik fuld adgang til den mexicanske præsidents offentlige e-mail.

En afdeling i NSA, der gik under navnet “Tailored Access Operations”, opnåede i maj 2010 fuld adgang til den mailserver, som den mexicanske præsident Felipe Calderon, samt flere kabinetmedlemmer, benyttede.

Adgangen gav ifølge den lækkede NSA-rapport et unikt indblik i landets politiske system og interne stabilitet.

NSA er tidligere blevet afsløret i at overvåge den brasilianske præsident, hvilket blev stærkt kritiseret, hvorfor de nye oplysninger forventes at forværre forholdet yderligere til de mellem- og sydamerikanske lande.

Mexico har efter afsløringen været ude og kritisere USA for at have brudt national og international lov, og kalder aktionen for fuldstændig uacceptabel.





Gå til bund
Gravatar #1 - vooze
22. okt. 2013 05:44
Hvordan mon NSA ansætter deres hackere mm. ?

Er det bare nogle unge drenge de de "fanger" og så giver dem valget mellem at være NSA-hacker eller ryge i fængsel?
Gravatar #2 - mfriis
22. okt. 2013 05:55
vooze (1) skrev:
Hvordan mon NSA ansætter deres hackere mm. ?

Er det bare nogle unge drenge de de "fanger" og så giver dem valget mellem at være NSA-hacker eller ryge i fængsel?


NSA opererer typisk med 4 indgange til "ikke manager" jobs:

Cyber Professional
Computer Scientist
Computer Engineer
Electrical Engineer

De 3 sidste siger sig og er præcis de samme kompetencer du skal have som hvis Google, Microsoft, Valve, IBM eller lign. manglede en profil.

Cyber Professional fortæller de ikke om hvad man skal kunne, men de lister at man kan have en baggrund i eksmepelvis en af de foregående 3 eller matematik. Derudover lister de ingen krav.

Kilde: http://www.nsa.gov/careers/

Jeg tror ikke man målrettet går efter at vende kriminelle. Man vil nok have svært ved at give dem nok adgang til de kan udføre deres arbejde, uden at have adgang til så meget at de kan finde på at lække det.
Gravatar #3 - terracide
22. okt. 2013 06:03
Sjovt som folk er overraskede over at efterretningstjenester...indsamler oplysninger.
Vil vædde med at FSB og MSS er lige så aktive.

Men det er jo FOTM at være anti-USA...zzZZzzzZZZZZzzzZZZZz...
Gravatar #4 - Zombie Steve Jobs
22. okt. 2013 06:42
terracide (3) skrev:
Sjovt som folk er overraskede over at efterretningstjenester...indsamler oplysninger.
Vil vædde med at FSB og MSS er lige så aktive.

Men det er jo FOTM at være anti-USA...zzZZzzzZZZZZzzzZZZZz...


Ja, jeg kan godt forstå du bliver irriterende over #1 og #2, der med løse kæber og tomt blik i øjnene er uforstående overfor, at det kan lade sig gøre og at USA tillader sig det her, det er utroligt, at de ikke fatter det og diskuterer noget andet, men you know, alle er snotskovle sammenlignet med dig.
Gravatar #5 - troldefar
22. okt. 2013 08:31
Arh, vi ved jo alle at det hele er rent politisk spil fra alle parter. USA får på puklen nu de er blevet fanget med fingrene i kagefadet.
Og nu har USA være "politimand" overfor alle andre i rigtigt mange år, så nu tror jeg at mange regeringer ser deres snit til at hakke dem en på tuden.
Det sjove er jo at Terra har ret. Ingen kan være overraskede over at regeringer bruger ufine midler i "kampen" mod andre.
Gravatar #6 - snesman
22. okt. 2013 08:37
Nej men det er vel tilladt ikke at synes at det er i orden? Hvis det ikke havde været USA (eller en anden vestligt allieret), ville man vel se det som en fjendtlig handling?
Gravatar #7 - livit
22. okt. 2013 08:43
Det bliver mere og mere tragikomisk:
http://goo.gl/FdkUcY

Men mest af alt er jeg nu dybt forraget. Man kunne sagtens forestille sig hvis ligende skete mod USA, at pågældende land ville møde hæftige sanktioner fra USA. Trusler om handelsembargo eller andet.

Desværre tror jeg ikke denne sag vil få megen presseopmærksomhed, da Snowden sørgeligt nok er ved at være yesterday's news.
Gravatar #8 - troldefar
22. okt. 2013 08:46
Self. er det forkert. Det har jeg slet ikke sagt noget om det ikke var. Men forkert og rigtigt handler tit om hvilken side af hegnet man står på. I ved selv at alt kan retfærdiggøres politisk, bare man har en god nok "grund".
Gravatar #9 - snesman
22. okt. 2013 08:53
Det var nu mere rettet mod terra. Og ja, rigtigt og forkert kan tit være relative størrelser, men NSA-sagen viser, for mig, at man har indsamlet alt information uanset relevans ud fra en formodning om at ingen ville komme til at vide noget om det. Det virker som om at der mangler klare regler og begrænsninger, samt kontrol, af NSA's arbejde.
Gravatar #10 - johan
22. okt. 2013 08:54
#4
Det er sgu da rigtigt hvad #3 siger. Hvad er def. på en efterretningstjeneste http://da.m.wikipedia.org/wiki/Efterretningsv%C3%A...

Alle har da set James Bond. Spionage er bare en af de ting en efterretningstjeneste gør
Gravatar #11 - lilleunivers
22. okt. 2013 09:48
Verden er en stor legeplads for sådanne tjenester. Tilsyneladende bygget på at "alt er ok - så længe I beskytter vores land.".

Har Edward for øvrigt ikke ytret at han gerne vil kaldes ved hans pigenavn?

Det er en mærkelig verden...

Gravatar #12 - Appulous_iOSX
22. okt. 2013 09:50
Jeg tror USA ved at verden er der hvor ingen kan sige noget til dem lige meget hvordan de behandler resten af verden eller hvad for nogle aktioner de fortager sig. så er der ingen modstand hvis du får alle med på din side.
måden USA gjorde det på er ved at sige "vi bekæmper terrorisme"
yeah right. opdigtet terrorisme!
Gravatar #13 - Main
22. okt. 2013 10:26
lilleunivers (11) skrev:
Har Edward for øvrigt ikke ytret at han gerne vil kaldes ved hans pigenavn?

Det er en mærkelig verden...


Nu blander du vist dine whistleblowers sammen .. Du tænker på bradley Manning (Chelsea Elizabeth Manning)
Gravatar #14 - Clauzii
22. okt. 2013 11:02
terracide (3) skrev:
Sjovt som folk er overraskede over at efterretningstjenester...indsamler oplysninger.
Vil vædde med at FSB og MSS er lige så aktive.

Men det er jo FOTM at være anti-USA...zzZZzzzZZZZZzzzZZZZz...


Der er forskel på efterretningsoplysninger indsamlet med "VEL-begrundet mistanke", og så NSA, der jo nærmest lader til at have samlet, mere aller mindre, ALT de er kommet i nærheden af.

Det er da muligt at alle efterretningstjenester fungerer sådan. Men det gør det ikke mere rigtigt.

--

Apropos aflytning.
Gravatar #15 - Remmerboy
22. okt. 2013 12:37
nsa's overvågning handler om penge (handelstraktater) og ikke så meget terrorisme. ellers ville der ikke være en pointe at bruge ressourcer på at overvåge den brazilienske præsident, mexicanske præsident, europæiske ambassader, fn bygninger og andre vestlige lande.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login