mboost-dp1

Nokia

Nokia Lumia 1020 annonceret

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious

Torsdag eftermiddag blev den nye Lumia 1020 annonceret af Nokias administrerende direktør Stephen Elop, og ganske som forventet blev især kameraet, som udnytter Nokias PureView-teknologi, fremhævet.

Kameraet har en 41 megapixel sensor (7712×5360 pixels) og udover billeder i fuld opløsning gemmes der også en 5 megapixel oversamplet version, som kvalitetsmæssigt skulle være ekstra god. Derudover stabiliseres kameraets linser via et kuglelejesystem, så billederne bliver skarpe selvom man ikke holder kameraet helt stille.

Hvis man ser bort fra kameraet er Lumia 1020 hardwaremæssigt meget lig Lumia 920:
[list][li]Processor: 1.5 GHz dual-core Snapdragon S4[/li]
[li]Skærm: 4.5″ AMOLED PureMotion HD+ (1280×768) med Gorilla Glass 3[/li]
[li]Batteri: 2000 mAh med trådløs opladning[/li]
[li]Hukommelse: 2 GB RAM, 32 GB intern hukommelse[/li]
[li]OS: Windows Phone 8[/li]
[li]Kamera: PureView 41 MP med OIS, opløsning på 7712×5360. Xenon flash til stillbilleder og LED flash til video.[/li]
[li]Frontkamera: 1.2 MP HD[/li]
[li]Dimensioner: 130.4mm x 71.4mm x 10.4mm[/li]
[li]Vægt: 158g[/li]
[/list]Lumia 1020 er en smule tyndere og lettere end sin forgænger, men den store linse, som stikker en smule ud på bagsiden, gør dog at mobilen ikke kan ligge helt fladt på en overflade. Nokia meddeler, at man kommer til at kunne købe et cover til mobilen, som giver et kameragreb samt indeholder et ekstra batteri.

Telefonen bliver tilgængelig for amerikanske kunder om to uger, men den kommer til Danmark, ifølge Elop, “inden årets udgang” til en forventet pris på 5.500 kroner.

Du kan læse mere om telefonen hos Nokia, eller se den i videoen herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - Chucara
12. jul. 2013 08:51
Arrrgh. Fuck nu det kamera og giv mig en telefon, der ikke vejer det samme som en mursten, og hvor glasset ikke går i stykker ved at vinden vender.

Har selv en Lumia 920, hvilket er en fin telefon, men den er godt nok lige tung og klodset nok. 1020 ser jo direkte grim ud med den gigantiske sorte skive bagpå.

Det bliver så ikke en Lumia næste gang.
Gravatar #2 - Hubert
12. jul. 2013 08:53
Vejer 1020'eren ikke mindre end 920'eren?

Jeg må sige at de billeder jeg har set, der angiveligt skulle være taget med en 1020'er ser ret gode ud.
Gravatar #3 - chewie
12. jul. 2013 08:54
Der er også en vældig relevant tråd oprettet af XorpiZ, som linker til billeder taget med Lumia 1020
Gravatar #4 - Chucara
12. jul. 2013 09:16
Ja ok.. De har godt nok barberet 27g af den, hvilket virkelig var tiltrængt. (Fra 185g til 158g)

Men at designe en telefon, der ikke kan ligge fladt på et bord er en fejl i mine øjne.

Sekundære funktioner (kamera) bør i mine øjne ikke gøre, at man må gå på kompromis med det primære - at telefonen er en telefon med kamera, og ikke et kamera med telefon.

Set fra det link #3 poster er det jo ikke engang vildt imponerende billeder, de kommer med. (Jo for en telefon, men ikke for et kamera). Der er sygt meget ISO støj for et billede taget i dagslys.
Gravatar #5 - XorpiZ
12. jul. 2013 09:36
Chucara (4) skrev:
Men at designe en telefon, der ikke kan ligge fladt på et bord er en fejl i mine øjne.


Front is the new back, som Elop sagde :D

Chucara (4) skrev:
Sekundære funktioner (kamera) bør i mine øjne ikke gøre, at man må gå på kompromis med det primære - at telefonen er en telefon med kamera, og ikke et kamera med telefon.


Hvis man køber denne telefon, så har man forhåbentlig gjort op med sig selv om man vil indgå det kompromis. Ellers findes der jo masser af alternativer på markedet for tynde telefoner

Chucara (4) skrev:
Set fra det link #3 poster er det jo ikke engang vildt imponerende billeder, de kommer med. (Jo for en telefon, men ikke for et kamera). Der er sygt meget ISO støj for et billede taget i dagslys.


Jeg viser lige mit favoritbillede igen:
http://press.nokia.com/wp-content/uploads/mediaplu...

Jeg tvivler på mit point-and-shoot kamera kan være med der.
Gravatar #6 - Zombie Steve Jobs
12. jul. 2013 09:58
Tror nu at det er fint, at de satser på kamera, det er jo det, man har med altid. iPhones glimrende kamera har nok også lokket en del over på den platform, og billedet i #5 er ret overbevisende
Gravatar #7 - Hubert
12. jul. 2013 10:03
Zombie Steve Jobs (6) skrev:
Tror nu at det er fint, at de satser på kamera, det er jo det, man har med altid. iPhones glimrende kamera har nok også lokket en del over på den platform, og billedet i #5 er ret overbevisende


Jeg tror nu mere på at det her kamera vil ende som et niche kamera. De spekulationer der har været her på siden omkring prisen går også på at den formentlig bliver dyr.
Gravatar #8 - Chucara
12. jul. 2013 10:21
#5: Der er ikke mange alternativer når man gerne vil have en Windows Phone.

Men ja - det billede der er meget godt. Jeg så kun de første par stykker (byen bl.a.)
Gravatar #9 - Magten
12. jul. 2013 10:33
#5
Lidt off topic: HTC 8X er en super lækker WP telefon imo. Jeg har brugt Lumia 920 i en periode og jeg er ikke i tvivl om at jeg ville vælge 8X'eren over 920'eren. HTC halter dog på software (apps, ikke OS) siden, hvor Nokia er klart foran.

#0
Jeg glæder mig virkelig til at se nogle "real life" billeder fra den. De er virkelig imponerende de billeder de har vist frem nu, men de har sikkert også været igennem noget redigering :)
Gravatar #10 - Mort
12. jul. 2013 10:35
Deres Lumia 920 skulle også tage fantastiske billeder, ifølge dem selv, men sammenligner jeg billederne fra min 920 med andre kameraer er de ikke specielt imponerende.

Den gode billedkvalitet var ellers den primære grund til at jeg købte en 920.
Gravatar #11 - Nåkja
12. jul. 2013 10:39
Magten (9) skrev:
Lidt off topic: HTC 8X er en super lækker WP telefon imo. Jeg har brugt Lumia 920 i en periode og jeg er ikke i tvivl om at jeg ville vælge 8X'eren over 920'eren. HTC halter dog på software (apps, ikke OS) siden, hvor Nokia er klart foran.


Sådan af nysgerrighed, hvad er det så du foretrækker ved 8X'eren?
Gravatar #12 - Dali_lb
12. jul. 2013 10:57
Hvis man ser bort fra kameraet er Lumia 1020 hardwaremæssigt meget lig Lumia 920.

Man skal se den som et alternativ til dem der vil have en kamera telefon hvor kameraret faktisk kan bruges til noget.

Nej det er ikke et Canon EOS selvom den gik under kodenavnet EOS, men den er et reelt alternativ til de fleste compact kameras under 2000,-

Hvis man ikke vil belemres med kalotten som huser kameraret og man er til Nokiasoft kan man jo bare købe en 920, da de er stort set ens.
Gravatar #13 - ShamblerDK
12. jul. 2013 10:59
Jeg har det sådan lidt; Det er en Nokia, who cares? Der er mange, væsentligt bedre, alternativer.

#1: Ja, giv os nu telefoner med Dragontrail glas! Så er vi totalt uden risiko for ridser:



'nuff said.
Gravatar #14 - XorpiZ
12. jul. 2013 11:06
ShamblerDK (13) skrev:
Jeg har det sådan lidt; Det er en Nokia, who cares? Der er mange, væsentligt bedre, alternativer.


Jeg har det sådan lidt; Det er endnu et ShamblerDK indlæg, who cares?

Nævn mig gerne bare ét af de tilsyneladende talrige, væsentligt bedre alternativer til en Lumia 1020?

Jeg forventer naturligvis du sammenligner billedkvalitet på begge telefoner. Du lukker jo ikke bare lort ud - vel?
Gravatar #15 - Magten
12. jul. 2013 11:11
478907111414718754684 (11) skrev:
Sådan af nysgerrighed, hvad er det så du foretrækker ved 8X'eren?
Uden at gå for meget off topic, så er det vægten og formen. Selvom dens mål ligger tæt på 920'eren så gør udformningen at den føles noget mindre.
Gravatar #16 - vulpus
12. jul. 2013 12:10
n900 er stadig deres bedste telefon
Gravatar #17 - vulpus
12. jul. 2013 20:12
Selvom rigtige nørder selvfølgelig har en n950 med sailfish eller lign. :)
Gravatar #18 - Rockstar
12. jul. 2013 20:23
Nokia har altid været et godt mærke hvis man vægter kamera imo... Jeg overvejer stærkt denne da jeg godt kunne bruge at have et ordentligt kamera med mig altid...
Gravatar #19 - Nåkja
12. jul. 2013 20:24
Dali_lb (12) skrev:
Hvis man ser bort fra kameraet er Lumia 1020 hardwaremæssigt meget lig Lumia 920.


Skal vi fly-fucke lidt er det nok nærmere en Lumia 925, den tyndere indmad med AMOLED skærmen minder om.
Gravatar #20 - porkyhead
12. jul. 2013 20:33
Chucara (1) skrev:
Arrrgh. Fuck nu det kamera og giv mig en telefon, der ikke vejer det samme som en mursten, og hvor glasset ikke går i stykker ved at vinden vender.

Har selv en Lumia 920, hvilket er en fin telefon, men den er godt nok lige tung og klodset nok. 1020 ser jo direkte grim ud med den gigantiske sorte skive bagpå.

Det bliver så ikke en Lumia næste gang.


Tror det er Lumia 925 du savner ;)
Gravatar #21 - dprocs
12. jul. 2013 21:02
Woopi.... Jeg var helt bange for at man skulle nøjes med 925...
Gravatar #22 - Nåkja
12. jul. 2013 21:08
925 er da ikke så tosset.
Gravatar #23 - Chucara
12. jul. 2013 21:55
#20: Ser ud til at være en lækker telefon, men der er stort set kun udseendet til forskel på den og min Lumia 920. Så er "opgraderingen" lige dyr nok. Men designet er i mine øjne pænere end 920'eren.
Gravatar #24 - ShamblerDK
12. jul. 2013 23:05
#14: Ahva'? Hvad fanden er billedkvalitet ved, hvis OS'et stinker?
Gravatar #25 - XorpiZ
13. jul. 2013 08:21
ShamblerDK (24) skrev:
#14: Ahva'? Hvad fanden er billedkvalitet ved, hvis OS'et stinker?


Så det er OS'et du mener, der har mange "væsentligt bedre" alternativer?

Jeg ser frem til din liste.
Gravatar #26 - Nåkja
13. jul. 2013 09:03
App udvalget er problemet. Hvad hjælper det at man kan tage utroligt gode billeder, hvis man ikke kan ødelægge dem med et retro filter?
Gravatar #27 - XorpiZ
13. jul. 2013 10:12
478907111414718754684 (26) skrev:
App udvalget er problemet. Hvad hjælper det at man kan tage utroligt gode billeder, hvis man ikke kan ødelægge dem med et retro filter?


http://www.windowsphone.com/en-us/store/app/instan...
Gravatar #28 - Nåkja
13. jul. 2013 10:16
XorpiZ (27) skrev:
478907111414718754684 (26) skrev:
App udvalget er problemet. Hvad hjælper det at man kan tage utroligt gode billeder, hvis man ikke kan ødelægge dem med et retro filter?


http://www.windowsphone.com/en-us/store/app/instan...


Ok, jeg kunne ikke finde på at bruge det, men tuché!
Gravatar #29 - XorpiZ
13. jul. 2013 10:36
Ellers er der masser af andre muligheder for at ødelægge sine billeder med diverse filtre. :)
Gravatar #30 - Nielson
13. jul. 2013 14:58
XorpiZ (5) skrev:

Jeg viser lige mit favoritbillede igen:
http://press.nokia.com/wp-content/uploads/mediaplu...

Jeg tvivler på mit point-and-shoot kamera kan være med der.


Har aldrig rigtig valgt min telefon efter hvilket kamera der sidder i, men Lumia 1020 har da fanget min interesse hvis det er sådanne billeder man kan tage. Min næste telefon bliver ihvertfald ikke en iPhone som jeg ellers har været glad for siden den første der blev lanceret i Danmark. Er dog ikke helt sikker på om jeg er glad for størrelsen? iPhone 5 har den perfekte størrelse for mit vedkommende.
Gravatar #31 - Zipper
13. jul. 2013 15:54
Så hellere en billigere telefon med en bedre batteri-tid og et OS der er let nok til at telefonen kan køre det.
Producenterne overskyder fuldstændigt markedet.
Gravatar #32 - Slettet Bruger [2431819251]
13. jul. 2013 20:24
Zipper (31) skrev:
Så hellere en billigere telefon med en bedre batteri-tid og et OS der er let nok til at telefonen kan køre det.


Lumia 620 eller 520 er telefonerne du tænker på.
Gravatar #33 - Nåkja
13. jul. 2013 20:46
SlettetBruger (32) skrev:
Lumia 620 eller 520 er telefonerne du tænker på.

Eller rettere 720, som har åndssvagt god batteritid.

Endurance rating:
Lumia 520: 49h
Lumia 620: 36h
Lumia 720: 60h
Gravatar #34 - kimsondergaard
13. jul. 2013 21:05
Må indrømme at smide 41 Mp på en mobil virker for mig som en lidt tåbelig ting.
Jeg har en Galaxy s3 med 8 Mp, og med en paranoid ROM tager den fantastiske billeder i forhold til standard ROM, og eller flere andre.
Fint fot mig at smide op til 10 mp i en telefon, men derefter burde de fokusere på software, og den specifikke kamera hardware.
Gravatar #35 - Nåkja
13. jul. 2013 21:32
kimsondergaard (34) skrev:
Må indrømme at smide 41 Mp på en mobil virker for mig som en lidt tåbelig ting.

Har du læst op på hvad de bliver brugt til, og hvordan resultaterne er i forhold til andre mobil-kameraer?

http://www.dpreview.com/articles/8083837371/review-nokia-808-pureview/5 skrev:
In terms of sharpness and detail, the 808 is more than a match at low ISO settings for most compact cameras (and some DSLRs).

Det kan man vist ikke sige om ret mange mobil-kameraer.
Om S3:
http://connect.dpreview.com/post/9831991152/samsung-galaxy-s-iii-camera-review?page=10 skrev:
It's perfectly adequate for web-use and online sharing but if pixel-level quality is critical to you the class-leading Nokia 808 and (to a lesser degree) the iPhone 5 are currently the better bet.
Gravatar #36 - CJ2
14. jul. 2013 13:59
#35 The only major issue that I have with the 808's is highlight clipping. Blown-out highlights are very obvious in scenes with a wide tonal range, and this first-generation PureView phone doesn't offer an equivalent to the 'automatic' dynamic-range expansion and HDR functions that are becoming commonplace on other smartphones and compact cameras. In virtually every other respect, the 808 gives excellent image quality considering the type of device that it is.

Du manglede lige sætningen før dit citat. Vil ikke disse hverken Nokia 808 eller 1020 for de er langt i top for smartphonekameraer og vil fungere fint som det p&s man har i lommen :-)

Jeg vælger dog stadig at have en RX100 i den ene lomme og telefonen i den anden :-)
Gravatar #37 - Hubert
14. jul. 2013 17:07
Det billede der bliver linket til i #5 ser da hamrende godt ud. Jeg har så absolut ingen forstand på fotografering så jeg aner ikke hvad iso støj er og om det findes på det billede.

Jeg kommer ikke til, at eje dennne nokia telefon selvom det tager knaldhamrende gode billeder. Hvis jeg endligt bruger et mobilkamera, er det til "ligegyldige" billeder hvor kvaliteten absolut ikke spiller nogen rolle.
Gravatar #38 - Nåkja
15. jul. 2013 07:08
CJ2 (36) skrev:
Du manglede lige sætningen før dit citat.


Det var ikke vigtigt for pointen som er at sensoren er langt foran noget som helst andet, du får i en smartphone.
Gravatar #39 - Nåkja
15. jul. 2013 07:22
CJ2 (36) skrev:
Jeg vælger dog stadig at have en RX100 i den ene lomme og telefonen i den anden :-)

Det ser ud til at være et godt kamera, men man får da også lov til at betale for det ;-)
Gravatar #40 - Otto Racecar
16. jul. 2013 09:54
Jeg syntes det er fantastik når der laves telefoner med gode kameraer. Jeg elskede min gamle K8501 Cybershot telefon fra Sony Ericsson - Sjældent har jeg skudt så mange billeder - og det var specielt fordi den var lavet, så kameraet var lynhurtigt at gå til, og var udformet så det var nemt at tage billederne - præcis som på et godt gammeldags kamera.

Her fejler iPhonen (som jeg har nu) en lille smule - det blev selvfølgelig bedre, da de fik direkte kameraadgang fra startsiden - Men jeg holder nu på, at det er nemmere at tage et billede, når udløser, zoom og blitzknapper er på siden (dvs toppen når billedet tages) end når man skal stå og fedte med at trykke på skærmen.

men udover det, så er iPhonen jo kommet fantastisk efter og tager virkelig gode billeder - (hvilket mange andre telefoner også gør) så jeg har lidt svært ved at se denne prøve at få et nichemarked - Photonørder kan sagtens klare sig med mindre og stadig tage billeder, der kan bruges til f.eks aviser og blade - samtidigt med at de sikkert alligevel går rundt med et DSLR kamera på sig. Derudover giver de mere for CMOS sensoren end flere megapixel.
Gravatar #41 - markjensen
16. jul. 2013 18:15
Otto Racecar (40) skrev:
Her fejler iPhonen (som jeg har nu) en lille smule - det blev selvfølgelig bedre, da de fik direkte kameraadgang fra startsiden - Men jeg holder nu på, at det er nemmere at tage et billede, når udløser, zoom og blitzknapper er på siden (dvs toppen når billedet tages) end når man skal stå og fedte med at trykke på skærmen.


Du kan tage billeder ved at trykke på volume op/ned knapperne
Gravatar #42 - Ylle
16. jul. 2013 22:28
CJ2 (36) skrev:
#35 The only major issue that I have with the 808's is highlight clipping. Blown-out highlights are very obvious in scenes with a wide tonal range, and this first-generation PureView phone doesn't offer an equivalent to the 'automatic' dynamic-range expansion and HDR functions that are becoming commonplace on other smartphones and compact cameras. In virtually every other respect, the 808 gives excellent image quality considering the type of device that it is.

Du manglede lige sætningen før dit citat. Vil ikke disse hverken Nokia 808 eller 1020 for de er langt i top for smartphonekameraer og vil fungere fint som det p&s man har i lommen :-)

Jeg vælger dog stadig at have en RX100 i den ene lomme og telefonen i den anden :-)

Jovist er det sikkert et fint kamera. Men ifølge edbpriser ligger det billigeste på omkring 3800 kr.
Så er der godt nok ikke meget tilbage til telefon.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login