mboost-dp1

Google

Nexus Q forsinkes

- Via Wired.com - , redigeret af Net_Srak

Google præsenterede på deres I/O 2012 udviklingskonference i juli Nexus Q, der er en medieafspiller som kan streame indhold fra Google Play eller YouTube til TV’et eller musikanlægget.

Se også: Google I/O: Nexus Q er Googles svar på Apple TV

Dengang fik Google stor ros for hardwaren til Nexus Q, mens der var meget kritik af de få services sammenlignet med lignende enheder som for eksempel Apple TV.

Google har valgt at udskyde lanceringen af Nexus Q, der skulle havde fundet sted i juli. Google har valgt at lægge flere features ind i Nexus Q, før de mener den er klar til offentligheden.

For dem, som allerede har forudbestilt en Nexus Q, vil Google indenfor de kommende uger gratis sende en Nexus Q. Dermed modtager kunderne en Nexus Q gratis, ligesom journalister og udviklere også fik en gratis Nexus Q. Det er ikke længere muligt at forudbestille en Nexus Q.

Det vides dog ikke, hvilke features Google har planer om at tilføje til Nexus Q, men Wired håber på understøttelse af Androidapps, et grafisk brugerinterface i stedet for brugerinterfacet fra Google Play og YouTube eller streaming til andre enheder via Blutooth.





Gå til bund
Gravatar #1 - dkskynet
2. aug. 2012 20:41
God stil af google at give dem en gratis Nexus Q
gid at man havde forudbestilt en :-D
Gravatar #2 - CHN
2. aug. 2012 21:59
dkskynet (1) skrev:
God stil af google at give dem en gratis Nexus Q
gid at man havde forudbestilt en :-D


Gid man kunne ;)
Gravatar #3 - Lowkey
3. aug. 2012 01:26
nyheden skrev:
Google har valgt at lægge flere features ind i Nexus Q, før de mener den er klar til offentligheden.


Det er vist også hvad der var konklusionen på de fleste reviews.
Jeg så gerne at jeg kunne komme til at køre XBMC for Android som launcher, således at jeg havde adgang til andre apps "Programs" menuen.
Android understøtter allerede input via mus, så jeg forestiller mig at man kan bruge sine telefon eller tablet som kombineret remote og trackpad.

Nexus Q er efter min mening et rimeligt lækkert produkt, selvom den er endnu mere begrænset i sin funktionalitet herhjemme end den er i USA. Selv hvis man har købte film på sin Google Play konto, vil den ikke afspille dem i Danmark.
Google Music og Youtube fungerer uden problemer, selvom man naturligvis ikke må købe musik via tjenesten.
Gravatar #4 - ignuz
3. aug. 2012 12:47
Er der nogle alternative produkter der kan streame Google music? Sonos/squeezebox/WD TV live??
Gravatar #5 - Lowkey
4. aug. 2012 12:58
#4

Nej, så vidt jeg er orienteret er der ikke andre stand-alone bokse (eller kugler) der kan streame fra Google Music.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login