I dag kan vi præsentere den største nyhed her på sitet siden lanceringen af MacNation. Vi har indgået i et samarbejde med folkene bag hjemmesiden IT-dialog, der fra i dag vil eksistere som en sektion her på siden.
Fokusområdet for IT-dialog er nyheder og artikler af høj relevans for professionelle it-folk, hvilket vil være med til at styrke sitet som helhed med en kraftig forøgelse af nyheder i dette segment.
Ud over nyheder vil man i IT-dialog-sektionen også finde blogs, videointerviews og en whitepaper-database, som kan gøre en positiv forskel i it-professionelles hverdag.
Lars J. Opsahl, community builder hos IT-dialog.dk skrev:
Vi har bygget IT-dialog op på stor it-kompetence og solidt indblik i de teknologier, vi beskriver i vores nyhedsformidling. Vi vil naturligvis også fremover dyrke denne entydige ekspertprofil, da det er et vigtigt element af det, vi kan tilbyde vore læsere og nu også læserne på newz.dk.
Her fra newz-holdet er vi rigtigt glade for samarbejdet og vil fortsat arbejde på at lave de bedste it- og teknologisites i Danmark.