Netflix bruger dine valg i den interaktive “Black Mirror: Bandersnatch” til deres anbefalings-algoritme.
Forskeren Michael Veale har med en GDPR-anmodning afsløret, at Netflix gemmer alle de valg, du foretager i den interaktive “Black Mirror: Bandersnatch”-film.
I filmen foretager man både mindre valg som, hvilket morgensmadprodukt hovedpersonen skal spise, og større valg, der påvirker retningen og slutningen på historien.
Netflix fortæller, at de bruger de data til at komme med personlige serie- og filmanbefalinger og til at forbedre denne interaktive måde at fortælle historier på.
Forskeren bag afsløringen har forsøgt at vise, hvordan folk kan bruge loven til at bede om deres data og for at gøre opmærksom på, at Netflix ikke tydeligt spørger om lov til at gemme ens data.