mboost-dp1

OpenID

MWC 2014: 3. generation af OpenID lanceret

- Via OpenID - , redigeret af Pernicious

Mere end 6 år efter lanceringen af OpenID2 er den ny version af OpenID nu officielt på banen. Det sker parallelt og til stor festivitas på såvel Mobile World Congress i Barcelona som på RSA Conference i San Francisco.

Den ny protokol hedder OpenID Connect. Navnet kan minde om Facebook Connect – og man kan også se det som resten af verdens svar på denne. Begge bygger på Oauth2-protokollen, men OpenID Connect har funktioner, der gør den egnet til såvel forbrugerrettede som til virksomheds- og offentlige tjenester.

Den ny OpenID-standard har fra starten meget bred opbakning fra globale tjenesteydere som Microsoft og Google såvel som fra GSM Association, der tæller mere end 800 teleoperatører i hele verden, deriblandt Deutsche Telekom, som har været aktiv i udviklingen af OpenID Connect.

Specifikationerne kan ses på OpenID’s hjemmeside – og det er iøvrigt gratis at deltage i videreudviklingen af diverse tillæg til standarden, hvis man har holdninger omkring identitetshåndtering på nettet.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login