mboost-dp1

lk

Mulighed for udenlandske el-stik åbnes i Danmark

- Via Ingeniøren - , redigeret af DuraMater

Herhjemme domineres markedet for strømstik af det gamle, danske firma Lauritz Knudsen (LK), som i dag er en del af den globale industrikoncern Schneider Electric med 110.000 ansatte i 102 lande, men dette kan måske ændre sig.

I en sag fra en skole i Gladsaxe, har LK klaget over et krav fra skolen om at få andre europæiske stikdåser på deres skole. Klagenævnet for Udbud valgte dog at slå fast, at en bygherre sagtens kan forlange andre typer stik end de danske, så længe de specificerede stik lever op til europæiske standarder.

Dette åbner således op for at mindre firmaer med speciale i andre europæiske stik kan få bedre chancer på det danske markede. Blandt andet lancerede firmaet AAB sidste år et alternativ til LK’s produkt-portefolio med stik- og montagedåser, dog efter den tyske Schuko-standard med jordforbindelse i siden.

Allan Andreasen, divisionsdirektør, AAB skrev:
Vi møder ofte rådgivere, som gerne vil slippe udenom LK’s materiel. De ser alle de nye teknologier, man kan få med de andre leverandører på markedet. Afgørelsen i klagesagen er et vigtigt skridt for mere konkurrence på det danske marked

Det har været tilladt at sælge europæiske stik på det danske marked siden 2008, så længe det overholder den fælles-europæiske standard EN60670. Sagen er derved en del af udviklingen i Danmark som giver muligheden for at få europæiske stik i sit byggeri. Problemet har tidligere drejet sig om sikkerheden, hvis to el-apparater fra hver deres standard blev sat sammen. Sikkerhedsstyrelsen har dog placeret ansvaret hos brugeren, som skal sikre sig at jordforbindelsen passer mellem de to typer.





Gå til bund
Gravatar #51 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
6. maj 2013 06:37
Schuko børnesikring - så vidt jeg kan se er stikket helt dækket.
Gravatar #52 - Nåkja
6. maj 2013 07:04
Thoroughbreed (51) skrev:
Schuko børnesikring - så vidt jeg kan se er stikket helt dækket.


Ikke så elegant en løsning i forhold til dem, vi har i dag, hvor børnesikringen er indbygget i stikket.

Jakob Jakobsen (49) skrev:
Og det er schuko med børnesikring der dækker jordskinnerne?


Jeg er heller ikke helt tryk ved de jord-skinner. Og jeg har tit opdaget stik i DK, installeret af en autoriseret elektriker, hvor 0 blev afbrudt i stedet for fasen. Det er i sig selv en stor risiko, og man skal ALTID bruge en polsøger. Og jeg har en stærk mistanke om at der ofte ikke testes særligt grundigt for noget som helst.
Gravatar #53 - Jakob Jakobsen
6. maj 2013 07:19
#50

Det er shucko jeg ikke kan lide, fordi der er en unødvendig risiko for at kunne komme til at røre ved ledende dele, som der ikke er på de danske stik.

#51

De ser slet ikke tykke nok ud til at de ville dække jordskinnen. Faktisk ser det ud til at det er jordskinnen der holder dem på plads.
Gravatar #54 - Nåkja
6. maj 2013 07:24
Hellere de schweiziske stik:
http://www.conrad.ch/medias/global/ce/0000_0999/05...
De kan laves lige så sikre som de danske, og de passer stadig til de fleste stik, vi har i forvejen.
Gravatar #55 - Dr_Mo
6. maj 2013 08:07
Hvordan ser det egentlig ud i resten af Skandinavien, har de også deres egne nationale standard?
Gravatar #56 - Emil Melgaard
6. maj 2013 08:28
#54:

Jeg er enig i at Schweiz har nogle fine stik (bortset fra at pindene på stikkene tit ikke er isolerede), men de vil jo stadigvæk ikke give jord til det mest almindelige danske stik (med jord):

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/5d...

Jeg tror endda slet ikke det passer i kontakten.


#55:

De bruger alle sammen Schuko.
Gravatar #57 - Nåkja
6. maj 2013 08:35
Emil Melgaard (56) skrev:
Jeg tror endda slet ikke det passer i kontakten.

Det kommer an på hvor tykke pindene er. Er de tynde, passer de. Er de tykke, så passer de ikke altid. Hvis det schweiziske stik er dybt, så er det kun internationale stik og schweiziske stik, der passer. F.eks.:
http://www.skiftselv.dk/images/products/braun-spir...

Det, jeg godt kan lide ved dem er at de er små. Du kan have 3 stik, hvor vi har 2, og der er ikke mange ulemper. Dybe stik:
http://www.valkontroll.ch/_pics/320/Feller_EDIZIOd...
Gravatar #58 - Emil Melgaard
6. maj 2013 09:00
478907111414718754684 (57) skrev:
Det kommer an på hvor tykke pindene er. Er de tynde, passer de. Er de tykke, så passer de ikke altid.


Men er de ikke altid tykke på det stik jeg viste?

478907111414718754684 (57) skrev:
Hvis det schweiziske stik er dybt, så er det kun internationale stik og schweiziske stik, der passer.


Ja, jeg ville ikke have dybe stik, men isolering på pindene ligesom på Europlug. Og så skal der selvfølgelig være børnesikringsklapper på stikkontakten ligesom på de danske stik (det bruger de vidst ikke i Schweiz).
Gravatar #59 - Nåkja
6. maj 2013 09:02
Emil Melgaard (58) skrev:
Men er de ikke altid tykke på det stik jeg viste?


Jeg har oplevet at den slags stik passer. Det afhænger af producenten. Som udgangspunkt skal man dog ikke regne med det. Men andre danske stik har det med at passe. F.eks.:
http://www.tezelisat.dk/images/stikprop.jpg


Emil Melgaard (58) skrev:
Ja, jeg ville ikke have dybe stik, men isolering på pindene ligesom på Europlug. Og så skal der selvfølgelig være børnesikringsklapper på stikkontakten ligesom på de danske stik (det bruger de vidst ikke i Schweiz).


Helt enig.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login