mboost-dp1

Motorola Inc.

Motorola Android-enheder blokeret af importforbud i USA

- Via Ars Technica - , redigeret af Net_Srak

For to måneder siden stod det klart ved en afgørelse af US International Trade Commission, at Motorola brød 18 Microsoft patenter vedrørende Microsofts ActiveSync-teknologi i sine Android enheder.

Microsoft og Motorola har sidenhen forsøgt at nå til enighed om en licensform af patenterne, ligesom Microsoft har med flere andre Android producenter, dog uden held. Motorola har ellers tidligere licenseret patenterne fra 2004 til 2007, hvorefter Motorola stoppede aftalen.

Dette har nu medført, at Motorolas Android-enheder fra i dag ikke længere må importeres til USA. Afgørelsen har været centreret omkring følgende produkter: Motorola Atrix, Backflip, Bravo, Charm, Cliq, Cliq 2, Cliq XT, Defy, Devour, Droid 2, Droid 2 Global, Droid Pro, Droid X, Droid X2, Flipout, Flipside, Spice, og Motorola Xoom.

Motorola har lovet sine amerikanske kunder, at man er i gang med at finde en løsning på problemet og at kunderne ikke vil være omfattet af problemer i forbindelse med importforbuddet.

Sagen er én af flere mellem Motorola og Microsoft, senest har Motorola forsøgt at få stoppet importen af Xbox 360 konsoller i USA, da Motorola mener Microsoft bryder en række patenter vedrørende videotransmission, videokomprimering samt måder hvorpå man kan slå WiFi til og fra.





Gå til bund
Gravatar #1 - Marve
18. jul. 2012 18:13
Hele 18 patenter? Wow
Det må være lidt træls for forbrugerne.
Gravatar #2 - waterdog
18. jul. 2012 20:11
Så de europæere der har en af de enheder må ikke tage den med til USA hvis de skal derover? eller hvad ligger der helt præcist i et import forbud?
Gravatar #3 - XorpiZ
18. jul. 2012 20:48
waterdog (2) skrev:
Så de europæere der har en af de enheder må ikke tage den med til USA hvis de skal derover? eller hvad ligger der helt præcist i et import forbud?


At de ikke må importere dem fra udlandet. Nu ved jeg ikke hvor de bliver lavet, men det er næppe i USA det hele :)

Og jo, selvfølgelig må du tage din med.
Gravatar #4 - carbonic
18. jul. 2012 21:34
Hehe, skribenten har oversat
"as well as methods of enabling 802.11 WiFi"
til
"måder hvorpå man kan slå WiFi til og fra"

Synes også det var underligt at få patent på hvad der lød som en knap :p (selvom Apple's retarderede slide to unlock patent er lidt derhen af)
Gravatar #5 - brostenen
18. jul. 2012 23:09
Den dag, hvor alle telefonproducenter har deres egen lille patenterede del af en smartphone... Den dag, bliver dagen hvor ingen kan sælge en eneste smartphone i usa. Fordi man så bliver sagsøgt af alle andre i branchen.
Den dag.... Den dag, er dagen hvor hele usa bliver et teknologisk uland.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login