mboost-dp1

Flickr - Mirko Macari

Motherboard modtager 900 GB data fra Cellebrite hack

- Via Motherboard -

Hackerne er blevet hacket. Motherboard, en multi-platforms multimedia publikation har fået tildelt informationer vedrørende et hack på det israelske firma Cellebrite.

Cellebrite er et firma der specialiserer sig i kriminalteknisk undersøgelse af telefoner. De har udviklet en enhed, kaldet Universal Forensic Extraction Device (UFED), der kan hente data fra tusindvis af forskellige telefonmodeller, givet at man sidder med telefonen fysisk.

Motherboard har modtaget 900 GB data i relation til Cellebrite. Den modtagede data indeholder påståede usernames og passwords, der benyttes til at logge ind i Cellebrites databaser som er knyttet til firmaets my.cellebrite domæne. Domænet anvendes af brugerne til blandt andet at opdatere deres software.

Hos Motherboard har de verificeret flere email adresser ved at forsøge at oprette nye kontoer, hvor de får besked på at mailadressen allerede er i brug.

Cellebrite er kommet med en udtalelse, hvor de opfordrer deres kunder til ændre deres passwords, samt at de assisterer de relevante myndigheder i undersøgelsen af hacket.

Det er ikke første gang at et firma der specialiserer sig i hacking, selv er blevet hacket. I 2014 blev overvågningsfirmaet Gamma International hacket af “PhineasFisher” der frigav 40 GB data til offentligheden.

Til forskel fra Gamma International og PhineasFisher, så er data fra Cellebrite hacket ikke til offentlig download.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login